fredag den 2. maj 2014

2. maj 2004









I dag er det 10 år siden, jeg glad og forventningsfuld hoppede i det hvide skrud og troppede op i den lokale kirke 9.30. 10 år - det er alligevel ret lang tid siden. Stine 13 år (tre dage fra at være 14, vil jeg lige tilføje, jaja) havde valgt top, nederdel og sko fra Lilly (hvad ellers?) sammen med en cardigan fra Sisters Point. Jeg gik ikke vildt meget op i mit udseende, så frisuren bestod af en hestehale med en stak fletninger-og-hår-på-elastik rundt om. Jeg havde endnu ikke huller i ørene, og jeg kan ikke huske om min mor lykkedes med at overtale mig til i det mindste at have en smule mascara på. Jeg tror det ikke, ha. Ret afslappet i forhold til de mange mini-brude, man ser nu til dags. Selvom jeg nok havde valgt et lidt andet look, hvis det havde været i dag, ha.

Festen blev holdt i et lejet telt på vores terrasse, vi var 28 personer og en soft-ice-maskine og temaet var lyseblåt. Og min søster var noget så sød - er det virkelig hende, der fyldte 19 i onsdags?! Her var hun jo lige til at putte under armen. Suk. Og så var der de obligatoriske sange (der var vist noget med, at jeg svømmede en del, og var nærig? Ha), og en meget lidt flatterende mellemlægsserviet med billede af mig, der skærer løg. Med dykkerbriller. Og forklæde for næsen. Hvad man da ikke alt skal gå igennem for at få lidt gaver og mad.

Blå mandag gik turen til Kolding med klassen, hvor vi var på den klassiske konfirmand-i-Sønderjylland-tur, hvor vi var forbi Slotsøbadet og Kolding Storcenter, inden vi returnerede til en lokal restaurant i Sønderborg.

I år nupper jeg bare en enkelt konfirmation som gæst, og jeg har som altid tøjkrise - ALLE mine pæne kjoler plager om at komme på, men der kan jo ligesom kun være én vinder. Godt jeg har helt til 11. maj at beslutte mig i - og så kan det være, jeg om 10 år kigger tilbage og synes, at outfittet er helt håbløst alligevel, ha.

19 kommentarer:

  1. Skægt at se, det vækker jo sønderborg minder! ;) Jeg blev konfirmeret i samme kirke, dog 14 maj 2000, så lige 4 år før (Lars var vores præst, han er der vist stadigvæk....) Vi var i flensborg (gågaden) på vores blå mandag. Jojo, vildt gik det for sig! OG, hvis du var ivrig svømmer, må du næsten også have været en SKSer ;) Hilsen en eksil sønderborgenser

    SvarSlet
    Svar
    1. Sønderborg er også sådan et hyggeligt sted ;) Min søster blev også konfirmeret af Lars, dog i 2009, lidt senere end os, ha. Flensborg må også have været et godt sted til Blå mandag, og så var det jo udlandet! ;) Og jep, SKS'er gennem 13 år - nu nøjes jeg bare med at frekventere svømmehallen af og til, og hilse på mine gamle svømmetrænere når jeg møder dem ;)

      Slet
    2. Skægt, - teenage versionerne af os må næsten have mødtes/set hinanden dengang, i badet i humlehøj eller på IHS ;) Og så alligevel, jeg var jo lige et par år ældre og flyttede derfra ca 2003. Dengang var jeg B1/B2 og familie-holds-træner. Hvor er det dog mange år siden - jeg bliver helt nostalgisk efter klorduften. Gad vide om Louis (Stavning?) stadig arbejder der?

      Slet
  2. Stine .. HÅRET! Men yndig var du :)
    Jeg skal selv til min kusine konfirmation nu på søndag - jeg er ret sikker på de nok har fået en lille smule mascara på øjnene. Om ikke andet kan man jo snakke om hvad der dog "er sket med ungdommen nu til dags" ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, jeg ved det ;) Men tak ;)
      Åh ja, det tror jeg gerne - så voksne, ungdommen skal/vil være nu til dags :p (for mascara ér bare starten til al undergang, derfor startede jeg først med det skidt i 1.(/2.?) g. ;) )

      Slet
  3. Årh, hvor ér du sød! Så skønt et indlæg - husker min konfirmation som aldeles hyggelig og lige efter mit (daværende) 13 årige hjerte - jeg var iført hængerøvsbukser og wifebeater (man var vel "hæphopper") i kirken, der var ingen tude-taler, vi holdt festen derhjemme med hele familien, sangene var sjove og maden var buffet fremfor suppe-steg-og-is.


    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dengang, man var ung og sød ;) Og ih, det lyder helt, helt perfekt! Hvor skønt, at du kunne fejre dagen lige som du ville :)

      Slet
  4. Åh, jeg tror altid at man vil sidde 10 år efter og tænkte "Hvad hulen havde vi gang i? Seriøst, neonfarver og buffalo?" :P

    I år er det 14 år siden jeg blev konfirmeret og IRK, jeg synes det er mange år siden lige pludselig. Gisp! Man bliver alt for hurtigt lidt for gammel, snart sidder jeg jo også og mimre om "de gode gamle dage". Haha. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, det er rigtigt - og nogen gange behøver der ikke engang gå 10 år ;)

      Øj, ja det er også en slat år! Ha ha, ja de gode gamle dage ;)

      Slet
  5. GUD det er en del år siden efterhånden. Lidt flere for mit vedkommende. Jeg lånte min kusines konfirmandkjole, der var en af de der mini-brudekjoler. Jøsses. Men ja ja, yndige har vi vel alle været ;)

    Sidste ting: Det må da være en omvendt tøjkrise du har i dag?? Det vil jeg da nærmere kalde det, hvis du har flere ting at vælge imellem. Jeg står altid og synes jeg INTET har at vælge imellem ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ret vildt at tænke på. Men samtidig synes jeg også, at det er lang tid siden, sådan rent mentalt. Så det passer nok meget godt ;) Og uha da, det lyder fancy ;)

      Altså, det er vel tøjkrise uanset hvad? ;) Jeg kan sagtens blive meget desperat alligevel, men det siger nok også mere om mig end størrelsen på mit problem, ha ;)

      Slet
  6. Nuuurh Stine, hvor saa du söd ud! Og allerede dengang med hang til Pepsi Max aabenbart :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ hæ, tak ;) Jeg synes, det er sjovt at se, hvor meget jeg ligner mig selv (altså, som jeg ser ud nu ;) ). Og jep, det var også det eneste der duede dengang ;)

      Slet
  7. Der blev jeg også konfirmeret....bare lige 7 år før (#mengodtmanikkeergammeljo!)
    Og jeg synes du så fin ud. Mascara eller ej. Jeg lærte først at plukke øjenbryn i sommeren mellem 7. og .klasse, hvilket jeg kan ærgre mig over når jeg ser billeder fra konfirmationen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå ja, 7 år fra eller til, hip som hap ;)
      Og tak - jeg synes egentlig også, jeg var en meget sød og naturlig konfirmand, der havde en afslappet dag :) Men åh nej, det må godt nok være lidt træls alligevel, ha! Jeg har heldigvis været forsynet med nogle naturligt tynde af slagsen, så den slags problemer har jeg heldigvis ikke haft ;)

      Slet
  8. Hvor er det et hyggeligt indlæg med en tur ned ad memory lane! Jeg har sgu svært ved at forholde mig til at det i år er 11 år siden jeg gik ned ad kirkegulvet i Sisters Point fra top til tå - naturligvis efterfulgt af en mandag i Kolding Storcenter ;) Det er forresten også lidt sjovt at se det gamle design på Pepsi-dåserne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, ja det er altså ret underligt at tænke på! Men på den anden side, er jeg også kommet så meget videre siden da, så set på den måde virker det meget naturligt, at det alligevel er 10 år siden ;) Og yay, sådan skulle det bare gøres hernede!
      Ha ha, det tænkte jeg også, da jeg så billederne :D Jeg var meget trist, da det blev dumpet ;)

      Slet
  9. He he, sødt indlæg :D Tror da egentlig også, det er ved at være 10 år siden, jeg blev konfirmeret, dog i april :D

    SvarSlet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)