søndag den 28. august 2016

Muir Woods - #SFtoVANin19days /3


På tredjedagen i San Francisco pakkede vi tasken og hoppede på bussen og tog på en dagsudflugt ud af byen. Muir Woods, en national park med masser af kæmpehøje redwoods (hvad hedder sådanne basser på dansk?), var målet (...og også håbet om lidt solskin ude af tågede SF).

De fleste af træerne er 500-800 år gamle, og det ældste på matriklen 1200 år. 1200 år! Jeg synes, det er enormt fascinerende, hvor meget, de har oplevet - eller, oplevet, altså de passer jo selvfølgelig mest bare sig selv, men overlevet så; århundredeskift, årtusindeskift og en enorm livsændring.

Vi ankom, betalte pænt entre på 10 dollars pr snude, og begav os af den plankedækkede sti, der løftede os og de andre gæster over skovbunden. Da valget kom, begav vi os dog ud på de mere vildsomme veje, væk fra søndagsturisterne (...det var jo rent faktisk søndag, haaa), i håbet om at se lidt mere uspoleret natur og træer

Tågen, som vi så desperate prøvede at undgå, rullede dog langsomt ind i løbet af dagen. Men det var til at tilgive, så imponerende som det så ud


 Ørn!

 Natursnack aka. kirsebær(? ...rund frugt med sten i, i hvert fald. Hukommelsen svigter lidt, ahæm) til at supplere den medbragte madpakke


 (det eneste tidspunkt i SF, hvor jeg kunne have bare arme og ben; her lige efter at jeg har befriet mig selv for strømpebukser og jakke som solen brød frem, ha)






En pæn, pæn gå-tur, hvor vi kun nåede at blive liiidt bekymdrede til sidst, da vores udgangspunkt og busstoppested syntes at være pænt uden for rækkevidde. Men lykken følger jo som bekendt den kække bi, der følger stierne, så det lykkedes os at undgå at skulle tilbringe natten under åben himmel.

Da vi forsøgte at tage bussen hjem, måtte vi dog sande, at vores buskort ikke galt over den der gyldne(/røde) bro, og derfor var blevet spærrede. Hov. Buschaufføren var dog så rar at lade os køre med alligevel (ja det var så anden gang på turen - busserne er så dejligt brugervenlige, at du kun kan betale eksakt beløb; ingen byttepenge. Hvilket ikke var helt heldigt, da vi ankom frisk fra lufthavnen med kun for store sedler, ahæm).
Men afsted kom vi - alt var dog dækket af tyk tåge, da vi kom tilbage til storbyen, så vi drog endnu en aften blot mod lejligheden og indtog noget let føde.

Fortsættelse følger! (...og forhåbentligt lidt hurtigere end sidst *emojidersmileranspændt* )