tirsdag den 29. december 2015

Glædelig (bag)jul!


Juletræet står her stadig, men ellers er det ved at være forbi med julen 2015. I morgen rejser jeg tilbage til Barcelona, efter 11 rare dage i Sønderborg. Jeg startede ud med at skulle arbejde hjemmefra 21.-23.(...bah), men der blev også tid til at hente juletræ, lave konfekt og en lille bytur inden juleaften:






Min juletallerken ligner altid lidt en buffettallerken, mener min søster. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret, haaa!

Lige før sandhedens øjeblik! 

...og endnu engang lykkedes det mig at hive årets mandel hjem, hæææ. Næste år kan der næsten lige så godt købe en mandelgave specifikt til mig ;) Årets gave var en lækker honningkagegris og skrabelodder. Lodderne var der dog ingen gevinst på, suk...



Vi var som sædvanligt et mindre(,) pænt selskab, bestående af min søster og og mig og vores forældre, og det var herligt. Vi tog i kirke, pakkede de sidste gaver ind (...eller, det var vist bare mig. Ahæm), spiste, dansede om træet og pakkede gaver op. Stille og roligt og afslappet og rætti' dejligt. Jeg håber, at I også havde en dejlig jul, uanset hvordan den blev fejret!

...Jeg fik også en nogle rare gaver, men mere om dem i et andet indlæg ;)

tirsdag den 15. december 2015

Party i Pyrenæerne #2/2

Eftersom vi ankom uden for højsæsonen, lukkede hytten allerede kl. 9(!) næste morgen, hvor vi blev smidt ud i kulden. Der tilbage i midten af oktober kørte vi stadig med 18-20 grader i dagtimerne inde i Barcelona, så at stå på toppen af et bjerg med 3-4 grader var *lidt* køligt for os, hæææ.


Morgenmaden blev indtaget foran hytten - en af mine medvandrere var af den professionelle type, der havde medbragt et gasblus og fiksede en slags havregrød til os. Varm morgenmad = god morgenmad. Og så med udsigt.

 ...og de fem minutter, hvor solen kiggede frem under morgenmåden var magiske. Intet andet.

Weekendens vandregruppe - to danskere, en nordmand, en israeler og en moldover(/moldovaner? En fra Moldova i hvert fald, hæææ).


Dér boede vi - hytten ved vandet. Smukt.








De vilde heste så vi ikke denne gang, men køer i vilde mængder (høhø) rendte vi ind i på hjemturen. Nuirj, kalvene var søde! Og ingen blev trampet ned eller stanget. Meget værdsat.

Selve turen ned af bjerget gik en del hurtigere end op, og først på eftermiddagen blev vi genforenet med bilen og fandt et lokalt pizzeria at styrke os på, ha. Jeg var i hvert fald pænt glad for ikke at være den, der skulle køre os hjem - tvivlsomme køreevner og et stjålent kørekort sætter heldigvis en stopper for sådan noget.

Det var en god tur. Og absolut ikke den sidste - har hørt rygter om, at jeg får nye vandresko til jul, og så skal jeg også se, om jeg kan få gaflet en mere vandre-egnet rygsæk. Woop woooop!

lørdag den 5. december 2015

Party i Pyrenæerne #1/2

I midten af oktober drog jeg på den vandretur, der skulle vise sig at starte sæsonen for mig - ved ikke lige hvornår, jeg blev typen, der kridter vandreskoene hver anden-tredje weekend, men jeg er vild med det! Den mulighed havde jeg alligevel ikke hjemme i (ellers ret rare) Sønderborg.

Pyrenæ-turen til Parque Nacional de Aiguestortes var af de mere ambitiøse med både overnatning og 4-hjulet, lejet transport. Vi læssede bilen fuldt op med fem personer og endnu flere rygsække, og så trillede vi ellers lystigt frem på de katalanske veje de næste fire(!) timer.
Klokken 16.45 var vi endelig klar til at begynde opstigningen, hvilket var en *smule* kritisk, eftersom det var anslået til at tage tre timer at nå hytten og solen desværre ikke havde tænkt sig at udskyde dagens nedgang bare for at sikre os lys hele vejen. Tsk. Så op det gik:



 'Var det det her, du kaldte 'familievenligt'?!'
...det viste sig hurtigt, at dagens niveau var liiiidt over, hvad jeg havde regnet med og håbet på, æhæ.

Har ikke helt fundet ud af, om det skulle give lykke eller om det er for at holde onde ånder væk. Uanset hvad så er det i hvert fald bare at stakke en sten ovenpå, når man går forbi disse opsatser. Uden at vælte det eksisterende, selvfølgelig.








Det lykkedes os at finde frem til hytten inden der blev brug for lommelygter. Det var en slags vandrehjem på en klippe ude i søen, så for 17 euro pr. snude fik vi hver en madras i et rum med fællessenge, og fordi vi var 5 og det var uden for sæsonen fik vi et værelse til 10 personer for os selv. Ret okay.

Resten af aftenen blev brugt på mad og kortspil og den flotteste stjernehimmel nogensinde. Eftersom vi var midt ude i ingenting, var det helt klart og alle stjerner trådte klart frem. Uirj, bare det var hele vandreturen værd.

Dagen efter gik turen ned- og hjemad, men mere om det i næste indlæg. Woop woop!