fredag den 31. august 2012

I morgen - RALLE ♥


Uh, i morgen kommer den kære Rasmus Seebach til Sønderborg, og jeg var så heldig at få snitterne i de ellers udsolgte billetter. Hurra! Jeg har min søde mor, rare moster og Evapigen med, så vi skal rigtig skråle med og hygge os. Iiih, hvor jeg glæder mig!

I dag bliver dog også ganske rar. Eller, der skal selvfølgelig lægges en del kræfter i lejligheden (suuuuk), men i eftermiddag drager vi langs for at besøge mine bedsteforældre i Abild :)

Og PS til sønderborgere, det vrimler med loppemarkeder! Lørdag vil jeg være at finde til Flea Market ved Skovvejskollegiet, og søndag er det tid til Det Store Loppemarked ved Ulkebøldam 9. Ellers er der stadig en masse gode ting tilbage på salgsbloggen ♥

torsdag den 30. august 2012

Et glemt outfit

Jeg sad lige og kiggede mine billeder igennem (for at lede efter nogle andre billeder - godt jeg har styr på det), og fandt de her outfitbilleder, der aldrig nåede frem til bloggen. Fy. Det ville være synd at lade dem gå til spilde:

Skjortekjole og shorts: H&M. Pailletloafers: Forever21.

'Tager du billedet nu?' - og ja, det gjorde han vist. Billederne her var forresten ikke det eneste, jeg havde glemt. Jeg havde også fuldstændig svedt alt ud om den fine skjorte-kjole-ting, som jeg netop havde købt på udsalg efter at have sendt lange blikke længe.


Den har nemlig den pæneste ryg. Det kan jeg godt lide.


Og flåååt detaljebillede af mønster og mine fine, bølgede shorts (som jeg har i tre farver - men de er altså bare så fine! De var jo også på udsalg).


Ih, pailletter :D Jeg har næsten allerede slidt skoene op på hælen, og fortryder bittert, at jeg ikke købte et back-up-par. Men hey. De lever endnu ♥

Og PS, vi sælger ud af vores hårde hvidevarer, køb vores komfur, vaskemaskine og fryser her! Tak ♥

onsdag den 29. august 2012

Knudepunkt


Efter at have cyklet et godt stykke vej med hånden om vild og flagrende nederdel, indså jeg, at der måtte andre metoder til. Men hey, kan vi ikke bare kalde det for en smart drapering?
Ps., man skal lige passe på, hvor højt oppe, man binder den knude drapering O.o

tirsdag den 28. august 2012

Bedstekøb

...og så var det, jeg havde linet købene fra lørdagens genbrugsrov (med Natasia ♥) op, og tænkte øhm:


...var det til mig eller en på 70, jeg købte? Æhæ. Men altså, så længe jeg ikke påfører mig det hele på én gang, så går det nok - her følger en udførlig forklaring om, hvorfor jeg altså ikke har mistet genbrugstaget:


- små søde dyr, er der helt ærligt nogen, der kan modstå det?! Oprindeligt en midi-nederdel, men har simpelthen det fineste snit og swing til sommerkjole. Skal bare lige have fundet ud af noget med nogle tynde stropper vs. en kraftigere lukning. Vent og se, der bliver ikke et øje tørt.


- relativt klassisk taske, der har en god størrelse og udfylder et hul i min taskesamling. Til en flad 20'er.


- fine pastelfarver i godt snit og behageligt stof (til en 10'er!). Den bliver så fin til et par stramme bukser og min søsters mintgrønne Vans.

Og så fik jeg ikke taget billeder af sidste del. Bryderygs-tanktop fra Vero Moda i sølvglimmer. Glimmer! ♥ Til 5 kr.! Haps.

Skovl


Kære mor og far, så kan I godt komme i gang med at grave. Altså, der er jo praktisk talt ingen grund til, at I ikke kan bruge en kælder. Ejendomsværdien stiger drastisk, I kan sende Iben derned, det er in, og så er det sådan et hyggeligt familieprojekt (for jer to, selvfølgelig). Og nå ja. Så kan jeg jo beholde min elskede sofa, der er lidt af et problembarn med hensyn til opmagasinering. Suk.

mandag den 27. august 2012

Ved siden af gulerødderne


...intet under, at jeg konstant har lyst til chokolade -_- Det er min bedre halvdel, der har proppet køleskabet med  fristelser og yderst disciplineret selv spiser en halv om dagen. Jeg har nu mest lyst til at kaste mig desperat over dem ALLE; LIGE NU! Må.være.stærk.! *savle*

Din mobil er fuld


...af frimærker, altså. Forleden var jeg hjulret hele vejen ned til posthuset klokken-20-minutter-i-lukketid for at frankere og sende en pakke. Dét behøver jeg ikke bekymre mig om mere, for se da lige en fin folder, jeg fandt :)


Det bedste er, at det ikke kun er til smartphones, men også til os andre, der stadig har de gode, gamle modeller. Hurra!



Send en sms med brevets vægt og A eller B (alt efter som det skal være som A- eller B-post) til 1900, og VUPTI, så er du klar til at sende dit brev/din pakke afsted (ikke at jeg selv har prøvet det endnu - men satser på at få rig mulighed for det, når folk frådende kaster sig over salgsbloggen. Be' om!). Sammen med den relativt nye ordning med, at b-breve må komme i de almindelige postkasser, er livet som brev-sender og tøj-sælger pludselig meget lettere.

søndag den 26. august 2012

En skum-fidus


Slik og søde sager er godt. Mere slik og søde sager er endnu bedre! Så hvis man synes, sådan en lille skumfidus godt kunne trænge til en opgradering, så er der hjælp at hente. Op på en tallerken (det behøver ikke nødvendigvis at være med Mumi, men det bidrager helt klart positivt til den søde oplevelse), og så i mikrobølgeovnen:


Vupti! Så er det bare om at nyde alt det dejlige sukker uden at blive snasket alt for meget ind i klistret skumfidus. Uhm.
(og nu er min indre sukkergris vækket. Kunne være, at man skulle fodre den lidt. Med en skumfidus. Stor) 

lørdag den 25. august 2012

BREAKING NEWS - SKA-Design now in stores



Æhæhæhæ! ;) Jeg har jo smidt læs efter læs til genbrug, og nu er mine ting begyndt at dukke op i lokalområdet. Også den kjole, jeg syede af en nederdel og et slips til min 9. klasses afslutningsfest - så min indre designer blev helt kulret, da vi så den i vindueudstillingen i Røde Kors. Jeg syede/modificerede faktisk en del tøj i den periode - og gik med det, åha. Hvis bare jeg havde færdiggjort min uddannelse til designteknolog, skulle jeg nok være nået langt. Jep, helt sikkert!

fredag den 24. august 2012

Atlanta fra en anden vinkel

Da jeg havde besøg af Eva, var jeg ikke den eneste, der lystigt klikkede løs med  kameraet (...og nej. jeg blev aldrig helt fœrdig med reportagen om Tour de Atlanta. Kommer! Engang). Nu har jeg endelig fået snitterne i hendes billeder, og kan vise visitten fra en anden vinkel:


Ih, det er mig! Hilsen ego-Stine, der altid œrgrer sig over ikke at vœre med på egne feriebilleder.


...eller, for det meste i hvert fald O.o Charmerende og Chick-Fil-A-spisende i CNN-centeret.


Det her kunne jeg ikke huske, sagde jeg til Eva - 


...og så måtte hun fortœlle mig, at det var fordi jeg rendte rundt på sukkertrip i smagsprøverummet i World of Coca Cola. Hœ hœ!


...smage? 


Og så lykkedes det mig at lukke min nederdel med ned i tasken foran Fernbank Museum of Natural History.


Jeg håber virkelig ikke, jeg prøver at smile til kameraet her... (og nej, jeg har ikke slået min ankel. Ved œrlig talt ikke, hvad jeg laver. Overhovedet)


Og yderst flatterende billede af vores køkken (det er helt sikkert Nikolaj, der har rodet!).


...og af mig i min pingvinpyjamas. Det var et godt besøg!

torsdag den 23. august 2012

Afveksling

Det hele skal ikke gå op i nedpakning af vores liv her i Sønderborg, der skal også være tid til at
nyde den sidste tid med lokalbefolkningen (aka. venner og familie). I dag var jeg hjemme ved Evapigen, og i stedet for den planlagte skovtur smuttede vi ned i byen - der var udsalg!


Fin skjorte med pailletter på fra Only. Jeg har sendt lange blikke efter den længe, så det var jo ikke engang impuls, og så har jeg lige fået solgt lidt andet, og den var på tilbud, og den kostede kun 130,-, og Eva lokkede, og jeg skulle jo gerne se lidt præsentabel ud i Barcelona, og gode undskyldninger er der nok af. Hæ.
(og servicemeddelse til sønderborgere, Vero Moda og Only har noget ophørs-vi-skifter-navn-salg, og der er åbnet en Vila-outlet midt på gågaden)


...og så tilbage til arbejdet.

Ps, jeg har sat en masse nyt og fint til salg på salgsbloggen! Kom og køb!

onsdag den 22. august 2012

Tomat tomat?


Efter kort tids utålmodig venten på mine nye Raybasser, kom de endelig i mandags. Og ih, hvor er de bare fine! På billedet er det dem til venstre, og til højre er mit første par, New Wayfarer, der trofast har fuldt mig fra Atlanta til Sønderborg. Men nu er det jo sådan, at jeg går rundt og er lidt af en fattiglus, så jeg overvejer at sælge det ene par for lidt kolde kontanter. De ligner jo hinanden en del.


...men jeg tror alligevel ikke, jeg kan nænne at sige farvel. Så meget kan jeg jo heller ikke få for dem - det der Trendsales er jo seriøst et gedemarked.  Ih, altså, de små, fine Raybasser!

Men ps., køb mit tøj her og mine bøger på pensum.dk, jeg har:
Business Ethics - Decision-Making for Personal Integrity & Social Responsibility, Af Af Laura P. Hartman et al..
Marketing Communications: A European Perspective, Af Maggie Geuens Patrick De Pelsmacker , Joeri van den Bergh, ISBN-13 978-0-273-72138-3, 2010.



Marketing Planning: A Global Perspective, Af Hollensen, Svend.Purchasing And Supply Chain Management, Af Weele, Arjan J. Van, ISBN-13 978-1-84480-024-7, 4. Udgave,  2004.

Selling Today, Af f Gerald L. Manning, Barry L. Reece, Michael Ahearne, ISBN 978-0-13-257019-0, 12. Udgave,  2011.

Sku' ha' gået til Louis Nielsen


...for briller kan vi vist godt blive enige om, at der er nogen, der trænger til. Hø hø.
(om det så er Gabriella eller sekretær, der har haft problemer ved inskrivning af nummer, det melder historien intet om. PS., husk din tid i morgen, Gabriella!)

tirsdag den 21. august 2012

Aftendis

I torsdags udviklede en grå og regnfuld dag sig til en flot og solrig aften. Tillige var det det helt vindstille, så mine cykeldæk (høhø) og jeg trillede ud på en aftencykeltur sammen med Sony og Rasmus (Nex-5 og Seebach, selvfølgelig). Det var en god tur. Og pæn:







Hep hep! Og jep, der er blomster på kurven og Hello Kitty-drikkedunk. Jeg går i ikke ned på udstyr.
(Og læg lige mærke til den creepy stenfigur i baggrunden O.o )






Jamen wauw, altså. Cyklen triller jo nærmest af sig selv med sådanne scenarier (at det var vindstille hjalp nok også en del på det). Til gengæld var der bælgragende mørkt på det sidste af turen, men pyt. Jeg fandt hjem, og undgik at køre harekillingen ned (...den var ellers ret meget på selvmordsmission, sådan at løbe ud lige foran mig). 


Smil! - et styks glad og imponeret motionist (min bedre halvdel har forbudt mig at kalde mig cykelrytter. Så bliver jeg nødt til først at anskaffe mig en rigtig racer) efter en god, lang tur. Og yderst charmerende billede, det ved jeg - men hey, sådan ser man ud, når man er aktiv.

mandag den 20. august 2012

Koldt på toppen?


Her på 4. sal vil vi gerne have lov at aflive den myte... Nå, men jeg vil smutte tilbage til min langsomme nedsmeltning og nedpakning af lejligheden - der skal fut på!

Men ps., det er altså også dejligt med så fint sommervejr ♥

søndag den 19. august 2012

Grillet roulade


I går havde mine rare familie inviteret os på grill, og det siger man jo absolut ikke nej til. Der var alt, hvad mit lille madhjerte kunne begære, og der var endda lavet kartoffelsalat efter mit ønske. Så fint.


Og desserten - grillet roulade! 3-4 minutter på hver side, og så er der lækker karameliseret og varm kage. Uhm.


Og hvis man lige topper med en klat vanilleis og noget lakridssirup, er der ikke et øje tørt. Mums. Og var jeg også godt og grundigt mæt.


...og så lånte jeg min søster allerfineste mintgrønne Vans, wuhuu! Eller bortførte, er måske et bedre ord, host. Undskyld Iben - men se hvor fine, de er på mine fusser :D De må da godt komme lidt på ferie, ikke? :*

I dag skal min bedre halvdel og jeg til barnedåb, og vi bliver hentet om en halv, så jeg må hellere komme ud af nattøjet og over i noget mere passende. Ha' en god sommerdag :)