Viser opslag med etiketten Asos. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Asos. Vis alle opslag

fredag den 15. maj 2015

Står lige og mangler!

1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9

Der er mange gode(?) undskyldninger for, hvorfor jeg burde fyre op for dankortet og give lidt ting fra Asos et nyt og rart hjem. For eksempel, at jeg sparer uanede summer på mad og frugt, efter at det bliver serveret graaatis på det nye arbejde. At weekendarbejde betyder, at man ikke bruger penge i byen de weekender, hæ. OG tjener 18,64€ ekstra om søndagen. At det egentlig er lidt synd for mig, at jeg skal arbejde i weekenden. Fordi vejret er godt. Og fordi jeg bare står og MANGLER, ikke?

Skoene til venstre og badedragten flyttede hjem til mig for et par uger siden, hææ. Og de øverste sko er jeg ret sikker på, bliver det næste, der skal her hjem og bo. Det er næsten for varmt til sandaler her sydpå, men af og til vil man jo gerne være lidt fiiin uden fødder, der langsomt lider druknedøden i et par lukkede ballerinaer. Og så er de her da perfekte, hvad? Jooo! I den lyseblå udgave er de også alt for bedårende. Be' om det hele, hvad?

De to par øreringe ved jeg heller ikke helt, om jeg kan leve uden. Har sjældent set noget så fint, men eftersom jeg i tidernes morgen fik skudt mine huller i ørerne skævt i (bah!), ved jeg ikke helt, hvor elegant det vil se ud på min venstre øreflip - men hey, der er kun en måde, at finde ud af det på, ikke? Giiii' mig!

Pailletkjolen er også noget af det fineste set længe, men at smide 60£ efter en kjole, man ikke rigtig ved, hvornår man nogensinde skal få brugt, er måske heller ikke vildt fornuftigt. Suk. Pom pom-loafersne SKRIGER mit navn, og jeg ved egentligt ikke, om jeg kan være fornuftig nok til ikke også at tilføje dem til min samling, hæææ! Hele min samling af ting her i Spanien er alligevel så uoverskuelig, at det for længst er for sent at gøre sig håb om at få det transporteret let til Danmark/videre i verden, når eventyret her er slut. Vildt god undskyldning for bare at shoppe videre!

Nå. Men så er der jo egentlig ikke andet at gøre, end at få klikket 'køb', hvad? Hvem har en rabatkode?! :D

tirsdag den 9. december 2014

Årets ønsker fra udlandsdanskeren

Det der december går godt nok hurtigt - er det virkelig allerede den 9. december?! Jeg er først kommet i gang med kalenderlyset i går (til gengæld ser det noget så hyggeligt ud), det er utroligt som sådan en Danmarks-turné kan forpurre nedbrændingen af årets julede stearin. For slet ikke at tale om min ønskeliste - men nu er den endelig blevet bikset sammen, og jeg er klar til at blive begavet den 24.!

Det har været lidt svært, det dér med ønsker, for hvad har man egentlig brug for, når man ikke har et hjem-hjem (...altså et sted, der er værd at pynte på. Har allerede fyldt alle vandrette flader med nips og mikrobølgeovn, og køkkenting er lidt et uendeligt projekt, jeg ikke gider gå i gang med), ikke mangler tøj overhovedet, ser alt det, man gerne vil have her i Spanien, og sådan generelt skal tage det med i overvejelserne, at det skal slæbes med tilbage til Barcelona (selv!) i en kuffert. Lidt af en udfordring... MEN jeg fandt jo selvfølgelig lidt ønsker alligevel ;) :


1. Mintgrøn fluffyness 129,- H&M - 2. Saybia-billet 300 kr. - 3. Blomstret lommelærke £10 Asos - 4. Rævenet £10 Asos - 5. The Blood Of Olympus Amazon/Ebay - 6.+7. Mumi-jule-skål og -krus - 8. Somersby cider i viste varianter/en ramme - 9.+10. Kimono- og shorts-sæt 450,- og 225,- Bon'a Parte - 11. Original Blå Gajol 30% - 12. Øreringe 100,- Pieces - 13. Pengøøøøøh -14. MLTR-billet 345,-

Barcelonas alkoholudvalg lader en del tilbage at ønske efter mine sarte teenagepræferencer, så jeg kunne godt tænke mig at finde lidt procenter under træet - ligesom de 10 L (ja...) jeg slæbte hjem i søndags. Hæææ. I denne sammenhæng er en (pæn!) lommelærke også noget nær en nødvendighed, ikke? Hilsen spritte-Stine.

Stine 5 år har også slået sig løs og kan ikke leve uden årets juleudgaver af Mumi-servicet - gi' mig! Og så fik jeg lavet collagen inden jeg åbnede søndagens adventsgave (tak mor og far! ❤), hvor jeg fandt nettet med den søde ræv på. Ih altså! Det er jo lavet til mig ❤

Jeg har også udset mig nogle koncertoplevelser, jeg gerne vil til i det nye år - Saybia-koncerten i Sønderborg den 29. august er et absolut must, og så har det der logistik bare at gå op i en højere enhed til den tid, hæ. Og MLTR er også nogle af mine favoritter, som jeg vistnok kan nå i forbindelse med min og min søsters fødselsdage i april-maj. Lad os lige krydse fingre for det hele, hvad?

Og så gad jeg godt svøbe min hals i en gang mintgrøn lykke, iklæde mine ører lidt pænt guldfarvet, modtage lidt penge (januaaaar-udsalg! Oplevelser! Materiel lykke!), læse i den nyeste bog om Olympens Helte og iklæde mig pænt sæt.

Herudover har jeg også smidt noget så ophidsende som en håndcreme fra A-derma, Aco læbepomade, Depend Gellack-lakke og rens af en jakke på listen - men det glemte jeg selvfølgelig at få med.

Er det snart jul, hvad?

onsdag den 29. oktober 2014

Kattekjole





Jeg benytter mig ivrigt af det milde, spanske vejr og lufter flittigt mine sommerlige kjoler lidt endnu. (...billederne her er dog efterhånden 4 uger gamle, og jeg har kun strømpebukser på, fordi jeg ikke gad barbere ben. Hææææ).

Fredag er der stor Halloween-fest med arbejdet, og jeg har selvfølgelig tænkt mig at klæde mig ud som kat. Dog hovedsageligt fordi det ikke kræver mere end et par ører (tak H&M) og lidt knurhår, ha. Ikke ligesom dengang jeg var snedronningen, hvilket krævede lidt mere forabejde. Jeg kan dog også stadig nå i Primark og slæbe en bamse/får/kanin-dragt med hjem, hvis jeg pludselig føler for at gøre lidt mere ud af det. Åh, det er svært...

Kravler langsomt mod toppen...

søndag den 21. september 2014

Spanske pakkeudfordringer

Det viser sig, at Asos ikke længere bruger Correos, Spaniens svar på Post Danmark, til deres pakkehåndtering. I stedet bruger de et eller andet random pakkefirma, der ikke magter at svare på indkomne emails fra desperate kunder, der muligvis er kommet til at angive forkert adresse ( = mig, ahæm). Situationen med min første Asos-bestilling var derfor ved at gå helt i hårdknude, og da jeg endelig fik snøvlet mig hen på en af deres fysiske lokationer, var beskeden, at min pakke var en halv time fra at blive sendt tilbage til Asos. Giiiiiisp!
Pakkemanden var dog så rar at ringe ind og få det fikset, således at jeg kunne komme og hente min pakke efter weekenden - genudbringning giver ikke så meget mening, når man aldrig er hjemme. Bah.
Glæden var derfor enorm, da jeg mandag efter arbejde ENDELIG blev forenet med min Asos-pakke og verdens pæneste kattekjole. Ih, hvor er den bare lige så fin i virkeligheden! Og ikke alt for kort, selvom den er fra Petit-linjen, æhæ.

Udover kjolen modtog jeg også de alt for søde snackbokse. Jeg har den matchende madkasse, så der var ikke rigtig noget at gøre, vel? Stine 5 år er i hvert fald helt oppe at ringe, og jeg er sikker på, at ALT kommer til at smage så meget bedre medbragt i sådan nogle sager her.

Nu har jeg fået rettet min adresse ved Asos og venter spændt på min næste pakke, ha. Jeg nåede at gå i panik et kort øjeblik, da Google Translate fik det til at se ud som om, at den var blevet fanget i tolden - MEN det hele gik i orden, og mandag kan jeg vist hente godterne i nærmeste afdeling. Jeg krydser dog stadig fingre - 7, 9, 13, ikke?

torsdag den 11. september 2014

'Ih, den er sød, den skal jeg ha'!'


Mens vi lader som om, at jeg aldrig har snakket om månedligt shoppebudget (jeg fandt jo nogle ekstra penge i budgettet!), kan vi i stedet konstatere, at min rygrad ikke præsterer at sige nej til ting, der enten er mintgrønne eller med søde dyr på. Hov. Og iiiih! Specielt ikke, når Asos indtil i morgen tidlig kl. 8 lokker med 25% studierabat på alt ikke-i-forvejen-nedsat - det var ligesom dømt til at gå galt, ikke?

Til gengæld er jeg meget begejstret for mine køb, og satser på at min modne udstråling opvejer det ...ungdommelige look på de udvalgte godter. Jeg er nok mere begejstret, end godt er, for både tasken (♥), kjolen (♥), snackboksene (♥) og nettet (♥), så dem der siger, at lykken ikke kan købes for penge, lyver! Ha.

Kattekjolen og snackboksene bestilte jeg allerede i slutningen af august, men nogen (host) er muligvis kommet til at angive den forkerte adresse, og har endnu ikke fået kontakt til fragtfirmaet - baaaah! Så nu håber jeg på, at det bliver lidt lettere at få snitterne i den nye pakke (med rigtig adresse, ja), så jeg snart kan blive forenet med mine nye ting. Gi' mig!

onsdag den 2. juli 2014

Er min rygrad mon mintgrøn?


Internettet er fyldt med fristelser af den mintgrønne slags. Jeg burde nok lade være med at kigge, men når diverse mærker tilsyneladende designer tøj specielt til mig, ville det være pænt uhøfligt ikke at vise lidt påskønnelse. Ikke? Kjolen til venstre skal i hvert fald hjem til mig at bo - og så må vi lige se med den til højre. Hæhæ. Min søsters holdning til sagen kan jeg i hvert fald godt lide:


Så lad os lige krydse fingre for, at den snart kommer på udsalg, hvad? Jeg tror lidt, jeg har brug for den i mit liv...

søndag den 29. juni 2014

Med ekspresfart fra Asos

Der er kun én ting, der er bedre end gratis porto, og det er gratis, hurtig porto! Således bestilte jeg sent tirsdag eftermiddag en lille udsalgspakke fra Asos, der som bekendt residerer i England, og allerede fredag formiddag kunne jeg afhente den på mit lokale posthus. Wauw! Selvfølgelig havde jeg kun købt ting, som jeg virkelig mangler:


 (jeg ved altså ikke, hvad der sker for de der deforme ben. Dårlig vinkel, måske? Og uheldige strømpebukser. Hæ)


Når en kjole både er mørkegrøn, har pailletter på og dyb, dyb ryg, er der ikke noget at gøre for mig - og specielt ikke, når den er sat ned til kun 130 kr.. Også selvom det nok ikke er sådan en, jeg kommer til at slide op, ha. Skoene fra Nike er også virkelig meget mig - jeg er vild med det mere sommerlige og lette udtryk i forhold til mine (mange, host) Nike Free. Selvom jeg godt kunne forestille mig, at alle ikke var lige så begejstrede for dem, ha. Men når mine fødder har det rart, har jeg det rart, og det er ikke sådan at kimse af. Og hallo, en pung(?) med ræv på? Må' ha! Så det fik jeg. Åh, udsalg ♥ ...og nu skal jeg heller ikke have mere. Host.

onsdag den 7. maj 2014

Dansk sommer-jakke




Man kan muligvis mene, det er en smule uden for sæson, når man i april klikker KØB til uldfrakke, der bliver leveret i maj. Men så er det jo heldigt, at man bor i Danmark. Det var faktisk i helt uskyldigt ærinde, at jeg gennemtrawlede Asos efter en lyseblå jakke til min søster - indtil jeg faldt over ovenstående vidunder i den helt perfekte grønne farve, som jeg så ivrigt hamstrer alt i (er pt. oppe på flere par sko, kjoler, skjorter, bukser, cardigans og nu også en jakke. Det ér bare ren kærlighed). Der var ikke noget at gøre, sat ned fra 70£ til 42£ - åbenbart ér foråret alligevel en god tid at indkøbe uldvarer i.
Jeg har allerede haft den på mange gange, endda helt uden at svede for skønheden. Mange tak til det danske klima for betænksomheden. Til gengæld har jeg fået tilnavnet 'Dværgen', når jeg cykler med den - den ellers så pæne a-form sluger helt mine ben og giver illusionen af en ikke specielt flatterende højde, og lader mig slå knæene imod hvad end der måtte ligge i lommerne, ha. Det skal dog ikke skille os ad - vi er et helt igennem lykkeligt match alligevel!

mandag den 28. april 2014

Fødselsdagsfejring #1/3




Hallo, så var det jo lige pludselig sommer her i weekenden! Det passede perfekt med gårsdagens fødselsdagfejring af min søster, en af mine mostre og mig. Det er først om en uge, jeg officielt fylder, men vi kunne ikke lave andet end at rende til fødselsdag, hvis ikke vi klumpede dem lidt sammen, ha. Da maj-fejringen var på sit højeste, var vi faktisk hele fem personer til at blive hyldet. Men tre var nu også rigeligt - på søndag er vi to, og på mandag er det bare mig. Og så var der gaver i går! Jeg fik en flot, flot kjole fra Asos, årets Mumi-sommer-krus og den sødeste Mumi-ske. Lige, hvad jeg havde ønsket mig og helt perfekt. Kjolen er virkelig pæn på, men også liiiige lovlig kort, men så er det godt, at jeg stadig kun er 23 år lidt endnu, ha.

Jeg havde også bare ben for første gang i år! Outfit med blege stænger og festlig nederdel følger i morgen.

onsdag den 2. april 2014

Koncertoutfit i ny kjole


 YAAAAAAAAAAAAAAAAAAY, MLTR-KONCERT!!

...okay, så prøver vi lige at se lidt normale ud, hvad?! MLTR-koncert, yay!

 Lille jakke: Bon'a parte. Kjole: New Look/Asos. Ankelstøvler: H&M.


Strømpebukser er lidt joggingbukser i forklædning. I hvert fald, når alternativet er tætsiddende(/stramme!) bukser i siddende tilstand hele aftenen, da den stod på MLTR-koncert i lørdags. Så strømpebukser var helt klart det sikre valg. Og specielt når det betød, at jeg kunne have min nye pæne, pæne kjole på. Nogen husker måske kjole-dilemmaet tidligere på året, men det var i hvert fald ovenstående, der vandt - og jeg er sååå glad for den. Wuhuu! Mønsteret, farven, snittet, det hele - godt køb. Jakken er også ny, i hvert fald for mig, ha. En af de lokale genbrugsbutikker holdt 50%-på-alt-udsalg, så den blev min for kun 25 kr.. Stod lige og manglede, ikke?

mandag den 10. marts 2014

En ræv i ærmet. Og på flasken.



Uirj, det er ved at være lang tid siden, der har været lidt ræv her på bloggen, hvad? Det kan vi ikke have. På den anden side kan man selvfølgelig også tage det som et (sundt?) tegn på, at tidligere tiders samlermani ikke er flyttet med ind i voksenlivet(/ungdomslivet), og at jeg har lært at begrænse mig. Som om, ha. Asos formår dog altid at blødgøre min i forvejen slatne rygrad med de rabatkoder, man konstant får smidt i nakken. 20% var i hvert fald nok til at overbevise mig om, at madkassen måtte have sin makker hjem, termoflasken. Sjældent har man set et sødere sæt, og det kommer helt sikkert til at give point, uanset hvor det luftes (...måske mest i en børnehave, men pyt. Vi skal ikke hænge os i detaljer!). Sweatshirten kunne jeg ikke leve uden, mente min søster - seriøst, det var lige før, at jeg fik trusselsbreve fra hende, indtil jeg fik trykket 'køb', ha. Jeg prøvede ellers at holde rævebestanden lidt nede, men hvad kan man gøre: Til under 150 kr. måtte jeg give hende ret. Pæn farve, pæne ræve og helt perfekt at tulle rundt i ♥

Find sweatshirten med ræve på her, termoflasken med ræven Rusty her, og den matchende madkasse her.

tirsdag den 18. februar 2014

Aldrig mere hårvask


Se hvad der dumpede ind af døren i går – tre rare, rare tørshampooer fra Batiste. Det er simpelthen genialt, at man kan købe dem over Asos, og ikke behøver hele vejen til England – og specielt, når de også bliver sat ned i pris. Hæhæ. Jeg begrænsede mig dog lidt, og nøjedes (host) med tre. Den ene var pæn, den anden skulle give stort hår, og den tredje skulle være usynlig i mit hår. Ja tak, ikke? Jeg kunne selvfølgelig også bare blive lidt bedre til rent faktisk at vaske mit hår, men I ved, man skal jo spare på vandet. Host. Om vinteren sveder jeg jo alligevel sjældent tran, og det der motion skal man også passe på med. Tørshampoo ér bare vejen frem.

(PS., jeg har altså ikke droppet at svare på kommentarer (som jeg sætter stor pris på!), jeg er bare lidt bagud. Og nu skal jeg i seng O.o )

tirsdag den 11. februar 2014

Til rævekager?

Nej, selvfølgelig kunne jeg ikke dy mig - men hvis jeg ikke skulle have en madkasse med ræv på, hvem skulle så? Hæhæhæ. Det er Asos, der sælger vidunderet, og efter den længe havde været udsolgt, var det på tide at slå til -*klask*. Specielt nu, hvor jeg er i job. Der er nemlig ikke noget, der siger 'voksen'  som nuttet indpakning til dagens frokost.

Find den her til 5£. Den fås også i som termoflaske til 11£ her, og jeg overvejer, om jeg virkelig kan leve uden... Er der tilfældigvis nogen, der ved, om den er vandtæt?

mandag den 6. januar 2014

En kjole sparet er en kjole tjent


Kender I det, når man bestiller og betaler for én kjole, men i stedet modtager 10? Nej? Det gør jeg - Asos har muligvis ikke helt styr på deres lagerstyring, ha. Men nu er jeg jo typen, der har sådan en samvittighed, så for at gøre en lang historie kort, sendte jeg de overskydende kjoler retur, og endte med alligevel at få penge tilbage for den ene kjole, jeg jo havde beholdt - men det klager jeg alligevel ikke over, for det ville være synd at blive ved med at belaste deres kundeservice, ikke? ;) Det eneste rigtige nu må så være at føre pengene tilbage til Asos. Det helt store spørgsmål er dog på hvad:

Dilemma, dilemma! Den langærmede til 14£ eller den lilla til 16£? Suk, jeg synes virkelig, at de begge er alt, alt for pæne, og er sikker på, at de hver især kunne gøre mit liv SÅ meget bedre. Men i princippet mangler jeg nok ikke, og samtidig er jeg i gang med at spare op til lidt rejsen. Hmm. Livet er fyldt med svære valg...

onsdag den 20. november 2013

Is på blusen





Hallååå, se lige, hvad jeg har købt! Da jeg i slutningen af september endnu en gang erklærede min kærlighed til Ben&Jerry's, tippede Kirstine om en sweatshirt, hvor jeg altid kunne have isen med mig. Nuuuuirj, tænkte jeg, den måtte jeg bare eje! Som sagt så gjort - der var noget melde-til-rabat og gratis fragt, så 103,06 kr. måtte jeg kun af med (...vær dog opmærksom på evt. moms og fortoldningsgebyr, da vi er over grænsen på de 80 kr.). Og nu render jeg lykkelig rundt i min istrøje - den er slet ikke så kold, som man ellers kunne have forestillet sig. Høhøhøhø.

(Købt på Romwe her - det tog en eeeeevighed før den kom frem, men andet kan man vist ikke forlange til den pris.)

Og PS! Til fredag klokken 10 (eller 9?) har Asos hævet studierabatten til 20%! Jeg tror da nok lige, at jeg skal have mig en lille ræv! (...årets julegave fra mig til mig, selvfølgelig. Hilsen hende den materialistiske...)

torsdag den 7. november 2013

Hvad siger ræven?




Der er ikke noget at gøre. Jeg er besat. Jeg er jo ikke just kendt for at beherske mig, når jeg kaster min kærlighed på noget (vi nævner i flæng: B&J's, Mumi, Aussie), og sødt print kan jeg slet ikke sige nej til - det er suverænt Stine-5-år, der bestemmer der. Så hvad har jeg NU købt?


Nuuuirj! Sådan nogle strømper kunne jeg ikke leve uden. Dilemmaet om hvilken farve, der skulle med hjem, endte på bedst mulige måde - en af hver, tak! De er dog udsolgt online nu - godt jeg nåede at hapse mine par inden. Men selvfølgelig har jeg en hel liste med andre ræve, der meget gerne måtte flytte ind:

T-shirt 18£ / Strømper 3£ / Halstørklæde 18£ / Søøød kjole 28£ / Madkasse  5£ / Sweater 35£ / Pung 4£ / Kjole 28£

Alt er fra Asos, der har et lidt for godt udvalg. Og gratis fragt, ikke at forglemme. Kjolen i midten MÅ og SKAL jeg have - har I nogensinde set noget SÅ nuttet? Tydeligvis ikke. Jeg afprøver dog lige det der is-i-maven-noget og ser, om den ikke bliver sat ned. Snart. (...og så skal jeg nok stoppe. Har IKKE brug for flere ræve. Bortset fra kjolen, jo).

søndag den 22. september 2013

Velkommen i flokken



Jeg har sagt det før, men jeg bliver helt åndsvagt glad, når jeg kigger ned på mine fødder, og de kigger tilbage (altså, sådan mere eller mindre i hvert fald). Asos kørte for noget tid siden med 10% ekstra på udsalget, og vi ved alle, hvor vigtigt det er at støtte sådanne initiativer. Selvfølgelig. Jeg kunne i hvert fald ikke modstå længere, da de her basser (...jeg kan ikke lige afkode, hvilket dyr det er. Asos kalder dem bare for 'Larry') kom ned på 128,78 kr. - et røverkøb for så sødt et par, der passer lige ind i familien! De er ret udsolgte, men hvis der skulle komme et par retur sker det her.

(...jeg beklager forresten de fnulrede strømpebukser - hullerne kan man dog ikke se på det her billede, ha. Jeg ved ikke helt, om strømpebukser ligger og slås, når man har lagt dem på plads i skuffen? Og om det vindende par vinder retten til flugt? Hele og pæne strømpebukser er i hvert fald et sjældent syn, men i dag har jeg hamstret - tag dén, strømpebuksekarma! Aldi sælger 60 denier til 20 kr. i denne uge, og Lidl ligeså. Lidls er sådan noget fancy termo-noget, men ikke på fleece-måden. Noget med nogle fibre. Jeg får se, om det virker - dem fra Aldi er i hvert fald noget så rare. Og hele, indtil videre)

søndag den 15. september 2013

I efteråret skal jeg leve i...



Endelig, endelig, endelig kom de fine kjoler fra Asos! Jeg har utålmodigt ventet på deres ankomst, og i går var der endelig gevinst. Og helt uden at jeg behøvede at forfølge dagens postbud, ha, de lå skam bare og hyggede sig i postkassen indtil min mor befriede dem. Hvilken lykke! De er hele ventetiden værd; enormt behagelige og noget så pæne. Jeg skal flagre rundt i skiftevis i den grønne, der kan sættes sammen med alt (specielt Gryffindors farver), og den blomstrede, der er i perfekte efterårsfarver og pænt blomstermønster. Det kan jeg godt lide. Det er lidt ligesom at rende rundt i joggingtøj; der er ikke noget, der strammer, og de holder mig dejligt varm. Mmhh. Kærlighed til praktiske kjoler