Viser opslag med etiketten HogM. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HogM. Vis alle opslag

tirsdag den 9. december 2014

Årets ønsker fra udlandsdanskeren

Det der december går godt nok hurtigt - er det virkelig allerede den 9. december?! Jeg er først kommet i gang med kalenderlyset i går (til gengæld ser det noget så hyggeligt ud), det er utroligt som sådan en Danmarks-turné kan forpurre nedbrændingen af årets julede stearin. For slet ikke at tale om min ønskeliste - men nu er den endelig blevet bikset sammen, og jeg er klar til at blive begavet den 24.!

Det har været lidt svært, det dér med ønsker, for hvad har man egentlig brug for, når man ikke har et hjem-hjem (...altså et sted, der er værd at pynte på. Har allerede fyldt alle vandrette flader med nips og mikrobølgeovn, og køkkenting er lidt et uendeligt projekt, jeg ikke gider gå i gang med), ikke mangler tøj overhovedet, ser alt det, man gerne vil have her i Spanien, og sådan generelt skal tage det med i overvejelserne, at det skal slæbes med tilbage til Barcelona (selv!) i en kuffert. Lidt af en udfordring... MEN jeg fandt jo selvfølgelig lidt ønsker alligevel ;) :


1. Mintgrøn fluffyness 129,- H&M - 2. Saybia-billet 300 kr. - 3. Blomstret lommelærke £10 Asos - 4. Rævenet £10 Asos - 5. The Blood Of Olympus Amazon/Ebay - 6.+7. Mumi-jule-skål og -krus - 8. Somersby cider i viste varianter/en ramme - 9.+10. Kimono- og shorts-sæt 450,- og 225,- Bon'a Parte - 11. Original Blå Gajol 30% - 12. Øreringe 100,- Pieces - 13. Pengøøøøøh -14. MLTR-billet 345,-

Barcelonas alkoholudvalg lader en del tilbage at ønske efter mine sarte teenagepræferencer, så jeg kunne godt tænke mig at finde lidt procenter under træet - ligesom de 10 L (ja...) jeg slæbte hjem i søndags. Hæææ. I denne sammenhæng er en (pæn!) lommelærke også noget nær en nødvendighed, ikke? Hilsen spritte-Stine.

Stine 5 år har også slået sig løs og kan ikke leve uden årets juleudgaver af Mumi-servicet - gi' mig! Og så fik jeg lavet collagen inden jeg åbnede søndagens adventsgave (tak mor og far! ❤), hvor jeg fandt nettet med den søde ræv på. Ih altså! Det er jo lavet til mig ❤

Jeg har også udset mig nogle koncertoplevelser, jeg gerne vil til i det nye år - Saybia-koncerten i Sønderborg den 29. august er et absolut must, og så har det der logistik bare at gå op i en højere enhed til den tid, hæ. Og MLTR er også nogle af mine favoritter, som jeg vistnok kan nå i forbindelse med min og min søsters fødselsdage i april-maj. Lad os lige krydse fingre for det hele, hvad?

Og så gad jeg godt svøbe min hals i en gang mintgrøn lykke, iklæde mine ører lidt pænt guldfarvet, modtage lidt penge (januaaaar-udsalg! Oplevelser! Materiel lykke!), læse i den nyeste bog om Olympens Helte og iklæde mig pænt sæt.

Herudover har jeg også smidt noget så ophidsende som en håndcreme fra A-derma, Aco læbepomade, Depend Gellack-lakke og rens af en jakke på listen - men det glemte jeg selvfølgelig at få med.

Er det snart jul, hvad?

søndag den 17. august 2014

Sidste uge i Sønderborg


I morgen er der afgang til det store udland, og jeg er overhovedet ikke klar, men håber ret meget på at blive det. Det siger vi bare, ikke? Om ikke andet har jeg i hvert fald udnyttet min sidste tid her i byen fuldt ud - jeg har:

  • Været på Lagkagehuset med min kusine og spist seriøs god cheesecake.
  • Købt vilde mængder af bland-selv slik i nyåbnet slikbutik med åbningstilbud og seriøst udvalg.
  • Presset endnu et rart venindebesøg ind lørdag formiddag.
  • Siddet bag et rat for første gang siden påsken 2012 - det skulle vist være nu, hvis det lige skulle genopfriskes. Og hey, alle overlevede! 
  • Blevet inviteret på farvel-pizza af mine rare forældre, i pæn, ny kjole fra H&M - mit sidste netshopping nåede heldigvis at ankomme. 
  • Været til Velkommen hjem-fest ved en af mine bedste veninder (seriøst dårlig timing, at jeg tager afsted nu efter at hun har været væk i et halvt år), i en ordentlig omgang pailletter foreviget med et badeværelsesselfie, ha! Så kan man også se mit nye mobilcover, jo.  Og så har jeg fundet ud af, hvor meget den rigtige belysning betyder for, at ens ansigt ikke pludselig har taget 5 kg på - se bare her, æhæ.
  • Og så har mine forældre købt ind til seriøs madpakke til turen, der skal smøres, når jeg i aften smutter forbi til en sidste omgang aftensmad indtil jul.


Nå. Må hellere komme i gang med at få proppet så meget som muligt af det her ned i mine kufferter - jeg forudser allerede problemer... Mangler også lige et sted at bo, ahæm.

onsdag den 5. februar 2014

Vinterligt forårsforsøg


Blazer og bukser: H&M. Skjorte og støvler: Genbrug. Øreringe: Gina Tricot.


Vinteren er altid lidt af en udfordring for en frossenpind som mig, der samtidig nægter at fryse med anstand (...med mindre, der er en meget god grund, altså. Det er der sjældent). Så til koncerten i lørdags stod den på fornuftigt antræk - udsalgskøbte, mørkegrønne bukser fra H&M (50 kr.! De bliver SÅ fine med ballerinaer til foråret. Men hvorfor var den tilhørende blazer udsolgt?), nyfunden, blomstret skjorte (den havde virkelig gemt sig godt i flytterodet, forsvundet siden september 2012. Ahæm), og blød blazer, hugget af min søster, efter den endelig var vendt hjem til hende efter udlån til en af hendes veninder. Og støvlerne? De er en hurra-du-overlevede-første-arbejdsuge-gave fra-mig-til-mig. Købt til den nette sum af 40(!) kr. i en lokal genbrug, på vej hjem fra arbejde i fredags. Hvor heldig har man lov at være? Åh, genbrug ♥ (og så satser vi lige på, at jeg om nogle ugers tid finder den matchende blazer, ikke? 7-9-13.)

(og hey, den opmærksomme læser ser måske, at her får vi får første gang et glimt af det der legelejehus udefra. Spændende! Og hvornår nærmere følger? Altså, øh, engang. Vi skal jo lige på plads og sådan. Ikke? Udviklingen kan dog følges lidt løbende på bloggens Facebook-side her - nogen har i dag ødelagt væg og slæbt store ting ind i stuen, mens andre har været på arbejde. God fordeling.)

tirsdag den 17. december 2013

En slags vinterstøvler





I dag bringer jeg et helt julefrit indlæg (okay, næsten. Jeg kunne ikke dy mig - så kan vi også lade som om, det er en gave fra ham den røde på billedet), med mine nye pæne, pæne støvler. Jeg har længe kigget efter et par praktiske, helt sorte ankelstøvler med en lille hæl = man bliver lidt højere, får den der pæne holdning, men samtidig uden at skvatte rundt, når man lider af så stor mangel på balanceevne som mig. Ahæm. Og så skulle de jo heller ikke være alt for dyre... Løsningen fandt jeg i H&M: Fem centimeter grov hæl, og under weekendens udsalg kombineret med studierabat til en pris på kun 85(!) kr. Haps!

Støvlerne fås online her, omend de der kun er sat ned til 200 kr. plus porto pt.. Tsk. 

torsdag den 5. december 2013

Gi' mig!

Hvis julemanden skulle have overhørt mine utallige bønner, skriver jeg også her, hvad der meget gerne måtte ligge under træet i år:


1. Kashmirhalstørklæde fra H&M, 300 kr. (med koderne 1304 og 0560) / 2. Hunger Games-trilogien 1-2-3, á 70,50 kr./230 kr. i alt / 3. 10-turskort til den lokale svømmehal, 290 kr. / 4. Rasmus Seebach-billet, 350 kr. / 5. Adidas Universe Tights str. 34, 250,- / 6. Svingkjole fra Asos str. 10, 196 kr. / 7. Årets julekrus og -skål fra Mumi, 150 og 250 kr. / 8. Diverse Mumi-service / 9. Hoptimister i kobber - hvis de kan findes til tilbudspris, hæ / 10. RÆVE-udstiksform fra Ikea, 29 kr. / 11. Nike Free Liberty str. 7 / 12. Ræve-madkasse fra Asos, 45 kr. / 13. Lyshusene fra Kvickly, á 50 kr..

Altså, udover at jeg allerede selv har købt nummer 6 (der var 20% rabat!) og har været så heldig at få årets julesæt fra Mumi (♥), er der lidt af hvert. Min hals ville elske at kunne smyge sig i det bløde, bløde halstørklæde, og Hunger Games-trilogien skinner! De metallicfarver ville være så flotte i min bogsamling. Må' ha. Og lidt (andre) pynteting: Jeg er helt vild med Hoptimisterne i kobber, men jeg synes simpelthen de er for pebrede af at være en gang plastik. DBA er vores ven (please og 7-9-13). Jeg har også ønsket mig en masse Mumi-service, men jeg kan ikke lige huske hvad specifikt, ha. Nike Free'erne er noget så dejlige, men også lidt ønsketænkning. Jeg har nemlig allerede anskaffet mig dem i en størrelse for lille, og nu er de totalt udsolgt over alt (...og ret dyre, ahæm). Og så drømmer jeg også om endnu en koncert med yndlings-Rasmus her i Sønderborg, flotte løbetights, der bliver oppe, den sødeste madkasse og motion. Ja tak.

Og så kunne jeg virkelig(!) godt bruge en ny computer. Og en tur til det store udland, tak. Men med mindre julemanden vinder i Lotto eller virkelig flår sig selv, er det vist nogle investeringer, jeg selv må gøre. Æv. Men pyt, julen er hjerternes fest ;)

PS., Jeg har været SØD i år! :D

fredag den 22. november 2013

Rævepoter




Afsnit #549 i den uendelig historie om mine ræveindkøb! H&M har endnu en gang disket op med alt for søde ræve, og så vil jeg jo ikke være den lyseslukkende type, der ikke støtter op om det. Vel? Ahæm. Specielt fordi jeg så let får kolde fødder, men alligevel formår at placere mine pusser over hele huset, så de aldrig er til at finde. Så er det godt at have nogle ekstra par i reserve - jeg er i hvert fald sikker på, at vi får et lykkeligt liv sammen!

Find dem på nettet her, eller i en Divided-afdeling til 80 kr..

onsdag den 23. oktober 2013

Livet som pendler


...er ret hårdt. Ja ja, der er folk, der har det værre og kører både længere og tidligere og kommer senere hjem, men lige nu har jeg altså bare ondt af mig selv. Suk. Udover at have smidt en mindre formue efter ovenstående slat papir og plastik, tager det bare lang tid O.o Mine første 15,5 skoleår havde jeg ikke længere end 7-10 minutter på enten gåben eller cykel til skole. Nu skal jeg hjemmefra en hel tiiiime OG et kvarter før mødetid. Det værste er dog næsten at stå op, gøre sig klar og være nogenlunde frisk for så at falde hen i bussen og lure den det meste af vejen til Åbenrå. Selv ikke den efterfølgende 10 minutters gåtur vækker mig. Gab. Og så hjem igen, hvor vi gerne krydrer det med en gang kvalme - livet som pendler med køresyge ér ret hårdt.

...men det gode? Adgang til flere butikker! Hermed præsenterer jeg dagens fangst, efter en specifik og kun lidt fortravlet jagt i frokostpausen:


Årh, yay! Åbenrås H&M havde heldigvis så mange af de søde, søde luffer, at de solgte af dem, så nu er familiens beholdning udvidet med mit helt eget par - hurra! 

fredag den 6. september 2013

Dagens pelsdyr

 Silkeskjorte: Genbrug. Egernsweater: H&M. Draperet nederdel: Cubus. Sko: Nike Free Running 5.0 V4 


Jeg forsøger stædigt at holde fast i (sen)sommerfornemmelserne og har endnu ikke opgivet de bare ben. I stedet sørger jeg for at holde resten af kroppen varm - og hvilken bedre måde end med et lille egern? Det er helt utroligt, så glad jeg bliver af at rende rundt med et nuttet væsen på min påklædning. Når det ovenikøbet har så fin og pjusket en hale, så er lykken gjort. Mere skal der åbenbart ikke til for mig, ha! Det her er dog min søsters eksemplar (vi blev simpelthen nødt til at have en hver), min egen ligger et pt. ukendt sted på Als i en flyttekasse, men så er det godt, at jeg kan lufte hendes sweater. Sød søster ^-^ (...at hun ikke er hjemme, og jeg derfor, teknisk set, ikke har fået lov, det behøver vi ikke snakke om.)

...og apropos ben og den snarlige uundgåelige indpakning i strømpebukser, så har Rema1000 sat gang i pænt udsalg af disse:


Haps! sagde jeg. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er i alle butikkerne, men jeg hamstrede i hvert fald lystigt i Høruphav. Med min håndtering af strømpebukser er et stort lager nødvendigt, ahæm.

mandag den 26. august 2013

Man må aldrig gå ned på udstyr




Jeg har aldrig pralet af at være specielt diskret. Jeg elsker alt, der er af glimmer, har pailletter på eller på nogen anden måde skinner. Derfor var jeg fuldstændig solgt, da jeg så ovenstående løbejakke fra H&M. Med lidt rare koder (0560 og 1304) stod den pludselig til kun 300 kr.. Og vi ved alle, hvor vigtig motivation er, når man skal fastholde løbegejsten - og pænt træningstøj hjælper næsten altid. Jakken er rimelig uskyldig, indtil den fanger lyset - jeg satser stærkt på ikke at blive kørt ned en mørk efterårsmorgen nu ;) (7-9-13, for guds skyld, 7-9-13!) Og bukserne?



Vi gentager lige overskriften: Man må aldrig gå ned på udstyr! Igen, jeg var helt solgt, da jeg så de her løbetights fra Adidas (med det meget diskrete logo, ha). Det er jo galaxy! SÅ pæne. De er lige i den tynde ende - de blev også beskrevet som 'leggings', men shhh, de bliver så fine, når det bliver lidt køligere, men ikke helt koldt alligevel. De er købt her til 250 kr., og fås også i en udgave med farve på universet. Dem gad jeg virkelig også godt fræse rundt i, men skæbnen vil, at de er udsolgt i min størrelse. Ondt! Skal vi ikke krydse fingre for, at en forvirret sjæl returnerer et par i str. 36? Ja tak.

Og så satser vi også på, at sidste uges forkølelse er helt på retur, så jeg i morgen slipper for at løbe rundt som en forpustet blæsebælg med løbende næse. Igen... Oh, glæden ved at prøve at opbygge en form! (altså udover kageform. Og dårlig-form.)


...spot en løber, ha!

fredag den 9. august 2013

Som søstre vi dele (jeg tager det hele)

Bluse: H&M. Nederdel: Shana. Kaninsko: Asos.

Det er efterhånden sjældent, at jeg kommer ud af døren kun iført mit eget tøj. Der er altid liiiige et eller andet af min søsters, der ikke kan få lov at ligge - det skal jo også luftes! I går fik vi gravet ovenstående, glemte bluse frem fra flyttekasserne, og jeg forelskede mig straks. Min søster havde forlængst afskrevet den, så jeg hapsede den gladeligt til min egen garderobe. På trods af, at den er købt for en del år siden, og i princippet er to størrelser for små, så sidder den noget så fint, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg.





fredag den 14. juni 2013

'Tusind watt i skuldrene, men ingen lys i pæren'

Ak ja, det er utroligt, hvad man skal høre på, bare fordi man har lidt markerede skuldre. Vi tog alle, mine forældre, min søster og jeg +to gange påhæng, ud at spise i aften, for at fejre min søsters for nyligt erhvervede kørekort. Åh, de bliver så store, de små! Jeg benyttede lejligheden til at klæde mig lidt pænt på og indviede min rosejakke fra H&Ms Garden Collection - efter et år i en flyttekasse, var det vist også på tide. Hæ. Så pæn.



Hertil havde jeg sat lige så pæn, enkel og yderst flatterende kjole - jeg tror ikke, det er muligt ikke at se fin ud i den. For ikke at tale om, at den snurrer godt - det er også vigtigt. Nuppet direkte fra min søsters skab, ellers kan den findes på Asos.
(Og nej, jeg har ikke tænkt mig at undskylde for min bleghed. Lev med det. Det gør jeg. I bedste velgående. Plus at kameraet har suget det meste af min farve af mig, ha)
Og hey, jeg beholdt den fine trenchcoat! Den er også er perfekt til sådan en lidt kølig sommeraften:



Så fin, altså. Hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg. Nemlig. Godt køb.

Nu må jeg hellere få pakket til min tilbagevending til Barcelona i morgen. Og få ryddet op på mit værelse, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at få lov at flytte ind igen, ha. Mojn!

fredag den 7. juni 2013

Se min kjole! Og jakke.




Godmooooorgen! Mit indre a-menneske er vendt tilbage med den danske sommer (åh, at vågne af sig selv til fuglefløjt, frisk luft og blå himmel!), så jeg har været husstandens friske havørn siden klokken 8. Så en date med mit kamerastativ (aka. skraldespanden, ha) og fjernbetjening var oplagt. Jeg har nemlig et jakkedilemma, jeg godt kunne bruge lidt hjælp til. Første offer under linsen var dog min nye kjole, cremefarvet perfektion fra H&Ms The Garden Collection. Den blå udgave har jeg knuselsket, så det var ved at være på tide, hvis jeg også skulle have den her skønhed - det er efterhånden tre år siden, kollektionen blev lanceret, men heldigvis fandt jeg kjolen her på Den Blå Avis, helt ny, til den nette sum af 150 kr.. Haps!

Nå, men for mine fødselsdagspenge havde jeg også købt en ny jakke. Mintgrøn trenchcoat  med læg og det fineste snit fra Mint&Berry til 280,-. Ren lykke! Men'æh, jeg kan ikke helt finde ud af, om den er for lang(/jeg er for kort)?




Åh altså, alle de valg... Den skal sendes tilbage senest i morgen, så jeg skal tage en beslutning sådan set omkring nu. Nogle guldkorn?

fredag den 24. maj 2013

Fødselsdagsoutfit




Jakke og kjole: H&M. Glimmerballerinaer: Lefties

Min fødselsdag (I ved, der den 5. maj. Så lang tid er det heller ikke siden, ahæm) blev fejret i den bordeaux blondekjole fra H&M, som det endelig lykkedes mig at få fingrene i i påskeferien. Jeg parrede den med jakken i yndlingsfarven og krydrede det med fnuldrede strømpebukser og pæne, pæne glimmersko. Sidstnævnte er dog ved at dø nu, én gåtur var mere end hvad de kunne klare. Billigt bras. Men noget meget pænt bras, der gjorde min fødselsdag lidt mere festlig. Det samme gjorde en luftrist:

Ja, jeg havde tydeligvis glemt, at det var 23 år jeg blev. Hæhæ.