mandag den 31. januar 2011

Grønt er godt


...for øjnene, men jeg synes måske ikke helt, den her suppe så så appetitlig ud ;) Ej, det var min søde mor, der i går havde lavet broccoli-suppe, og det var vildt lækkert. Lige hvad jeg havde brug for, på sådan en kold vinterdag (:

Efter skole og arbejde skulle jeg lige handle lidt, og det der Føtex var slet ikke til at styre. I tøjudsalget var nærmest alt sat ned til 10 kr., og der var rigtig mange fine ting. Så jeg købte 9 ting, hæ hæ. Og det frisk-ost jeg kom efter, selvfølgelig. Men det skal jeg nok vise i morgen (altså tøjet, ikke osten ;) ).

Sweet dreams


I lang tid har jeg kigget på det her fine sengetøj fra H&M, men 600 kr. er alligevel lidt for pebret for den fattige studerende, der har rigeligt med sengetøj. Så sent som i går aftes sad jeg endnu en gang og sukkede over den høje pris, og i dag er det minsandten sat ned til 300 kroner! (175,- for enkelt) Nu mangler jeg bare lige at overtale min bedre halvdel, i hvert fald hvis han også skal betale - og det skal han jo helst ;)

søndag den 30. januar 2011

Der var engang


... hvor det var meget lettere at rydde op og gøre rent her i lejligheden. I dag er der desværre en del flere ting, så jeg arbejder hårdt på at få fikset hele hytten. Men det er nu alligevel meget tilfredsstillende at få det gjort, dygtige mig ;)

Senere i dag skal jeg hjem til min søde, rare familie, der har inviteret på aftensmad. Og det siger man jo ikke nej til, når alternativet er en aften alene (:

Og nå ja, jeg har forresten helt glemt at fortælle, at jeg har bestået mine eksamener :p Så jeg er nu officielt anden semester-studerende og skal ikke til re-eksamen. Puha.

lørdag den 29. januar 2011

Covergirl


Fredes blog så jeg det sødeste Iphone-cover, og jeg har jo en svaghed for søde ting ;) Desværre har jeg ikke selv noget at putte i, men heldigvis har min søster en Iphone. Og man kan jo simpelthen ikke leve uden sådan et fint cover, så jeg fik hende overtalt til at købe den søde søde engel. Det synes hun alligevel godt, hun kunne undvære 14 kroner til. Og nu kan jeg jo i det mindste kigge på det ;)
Men så var det, min søster fortalte, at man også kan få det som djævel. Passer det måske lidt bedre til hendes personlighed? Sådan et har jeg i hvert fald også købt til hende, hø hø.

fredag den 28. januar 2011

Piece of cake

Som jeg før har skrevet, er den 'midlertidige' lukning af den lokale Kvickly også ensbetydende med et farvel til byens bedste kartoffelkager. Snøft. Søndag er sidste åbningsdag, så min søster og jeg besluttede os for, at et passende farvel ville være at købe en sidste kartoffelkage. En STOR kartoffelkage. Så det gjorde vi:

 'Det skal være den der! :D'

'Ah mums mums mums!' 

'Og så 1-2-3'

Og så hyggede vi os også med gode gammeldags brætspil (: Det gik ret godt for mig, men det var vist fordi jeg var kommet til at give min søster en terning, der kun havde cifrene 1-2-3, hæ hæ.

Og puha - nu har jeg vist også fået kartoffelkage nok for de næste 2,5 år ;)

torsdag den 27. januar 2011

Go Supermodel

Autentiskt(/rodet?) miljø. Billedet er taget af rare Camilla, skulle jeg huske at sige ;)

Ej okay, ikke helt så ;) På min skole går der også en masse søde designteknologer, og i dag havde de fernisering på deres seneste store projekt/eksamen. Samtlige elever skulle have en levende model, og der blev shanghajet en masse medstuderende, heriblandt mig. Der var mange efterlysninger på Facebook: 'Er du str. 36-38? Dig tager vi!'. Men jeg siger i hvert fald ikke nej til at gå i sådan noget fint, skræddersyet tøj (: Så jeg blev klædt pænt på, smilede, traskede rundt, og fik spist en del vindruer, pistacienødder og lidt chokolade. Dejligt!

Hvis nogen er interesserede i at se alt det flotte tøj, er der også åbent både i morgen og lørdag 10-15 begge dage. Dog uden levende modeller, men tøjet og sketchbøgerne er der stadig ;) Det er Perlegade 69 (gamle God Tone, lige ved Rønhaveplads).

P.S. Nu blev det her lidt af et ego-indlœg, men Camilla tog fine billeder af meget af det flotte tøj (:

onsdag den 26. januar 2011

Den der ler sidst

...ler bedst. Og får måske lidt ondt i maven. Som jeg skrev i går, var min hulahopring fra Føtex ikke blevet leveret, så jeg gik forgæves. I dag kunne jeg så læse i Harald Nyborg-reklamen, at de havde en, der var 30 kroner billigere og 300 g tungere. Ja tak!

For hurtig til kameraet ;)

Men øh... Det er en lidt anden kvalitet end den fra Føtex:


Det er ren plastik, og så sidder der 80(!) af de der små dippedutter rundt i ringen. Det virker rimelig voldsomt, og på billedet har jeg skam også et tæppe rundt om maven, avs. Det er ret tortur-agtigt, så jeg ved ikke helt, om jeg beholder den eller venter på den fra Føtex. Hmm.

Og så fandt jeg også noget andet motionsguf ude i Harald Nyborg:


En motionscykel til 500 kroner! 500 kroner! Det er jo megabilligt, og jeg ved liiiige hvor den skal stå = lige foran fjernsynet ;) Desværre er min kæreste ikke helt enig, men så skulle han ikke have oprettet en fælleskonto, hæ hæ. Ej, nu må vi se, om han ikke er til at overtale. Og jeg skal nok også lige tænke lidt over at få sådan et monstrum ind på vores godt fyldte 62 km^2. Hmm.

Lege-time

' Ti hi, mig?'

Så er jeg blevet tagget i min første blogleg, det er Lise på SU, der har udfordret mit til at fortælle 8 ting om mig selv. Så jeg har lagt hovedet i blød for at finde nogle spændende ting om mig. Ikke at det var svært, host.

1. Det der med at rydde op, er jeg desværre ikke for god til. Til gengæld laver jeg mine lektier for det meste.

2. Jeg kan ikke stå for søde og nuttede ting :D Men det siger vel også sig selv, når både Lambi og Hello Kitty har deres egne etiketter.

3. Indtil maj 2010 havde jeg kun et par høje sko, som jeg egentlig havde lagt på is. Siden da har jeg taget revanche og både købt og brugt rigeligt, hæ hæ. Hurra for kilehæle/wedges.

4. Jeg er stor fan af Michael Learns To Rock, og skal forhåbentligt til koncert med dem d. 19. februar (øh, har vi egentlig købt billetter, mor, far, familie!?)

5.  Jeg er ikke typen, der bliver brun om sommeren. Mindre bleg, hvis jeg er heldig. Men det gider jeg ikke hidse mig op over, sådan er det bare. Vi er jo alle forskellige.

6. Jeg ææææælsker Pepsi Max < 3 Og drikker mindst en dåse om dagen uden at have et problem med det.

7. Lige nu er jeg til et spændende møde/samtale, som forhåbentligt fører til en god oplevelse. Ellers står den i hvert fald på mere træning.

8. Jeg synes, 8 informationer er et underligt valg. Hvorfor lige 8? Suk. Jeg kan godt lide runde tal (:

Ja så blev I det klogere på mig (:  Og nu er det meningen, at jeg skal tagge 8 andre, men æh...Jeg tagger DIG og DIG og DIG +5. Hvis du føler dig ramt, så kom I gang med at skrive ;)

tirsdag den 25. januar 2011

Skal du ud?

Kjole og tørklæde: H&M. Sweatshirt: Bershka. Støvletter: Kvickly.

Når jeg bare er hjemme, tager jeg tit nye eller høje sko på for at gå dem til. (Og øve mig, min balanceevne skal lige trænes, hæ.) Og så kunne jeg jo ligeså godt tage en kjole på til, og pludselig var jeg helt hverdagsfin. Synes jeg i hvert fald selv ;)

Her for tiden har vi lidt ekstra fri fra skole, og det er bare skønt med alt den ekstra tid. Jeg har også været fornuftig og rent faktisk læst lidt forud i nogle af fagene, hø hø. Endvidere har jeg fået trænet flere gange, så de der nytårsforsætter/livsforbedringer lever stadig. Nogen af dem i hvert fald. Men man skal jo starte et sted, og det har jeg gjort godt. 7-9-13 for at det fortsætter (:

Sunde køb

Som annonceret i lørdags, er jeg helt vild efter at få sådan en smart hulahopring. Så mandag formiddag ved 9.20-tiden rendte jeg forvirret rundt i Føtex for at finde den. Og jeg ledte og ledte og ledte, indtil jeg endelig fik spurgt en af medarbejderne (vi ved jo allesammen godt, at de i virkeligheden er onde og ikke kan lide kunder! ;) ). Og så var min lille hulahopring slet ikke blevet leveret. Suuk. I stedet blev jeg skrevet op, og venter nu spændt på et opkald.

Men derfor kunne jeg nu alligevel godt købe lidt sportstøj:

Jeg blev nemlig slæbt med i Intersport, hvor denne fine mørkelilla T-shirt (billedet snyder, den er altså mørkelilla) hang og ventede på mig. Sat ned til 120,-, det er altså meget sjovere at træne, når man har sådan nogle fine farver på (:

mandag den 24. januar 2011

Dagens overraskelse

Midt i december læste jeg et indlæg på Fashion Fairytales om de flotteste, billigste ringe på Ebay. Til 23 kr. var der ikke noget at rafle om, så jeg trykkede køb og ventede siden tålmodigt på min lille ring. Og ventede. Og ventede. Og ventede! Men så i dag, halvanden måned(!) senere, dukkede den lille putte op i postkassen:

 
I mellemtiden havde jeg jo næsten glemt, hvor flot den er, hæ hæ. Jeg er helt vild med den himmelblå farve, der bl.a. passer perfekt til min Garden Collection kjole.

Hvis andre er fristede og tålmodige, kan ringen købes her. Jeg synes i hvert fald, den er hele ventetiden værd (:


Men er det så bare billigt bras? Billigt ja, bras nej. Det er jo selvfølgelig ikke en af de ringe, man vasker hænder med, smører fingrene ind i creme med eller generelt lader i selskab med alle former for flydende materialer. Til gengæld kan man tilllade sig at købe ringe i næsten alle farver og former, og man risikerer ikke at glemme den ring, man fik da man blev student, på et badeværelse til en fest (ups). Så det er jo ren win-win (:

søndag den 23. januar 2011

Ny forårsjakke?

Hvis pengene nu hang på træerne, så kunne jeg godt tænke mig at gå foråret i møde med nedenstående:


Fin blomstret jakke fra NewLook til 20 £ (: Meen jeg mangler jo ikke lige jakker, så jeg nøjes med at kigge på den. Og håber, den bliver sat langt ned ;)
NewLook har faktisk rigtig mange fine forårsting, og hvis jeg alligevel skulle overskride min jakke-kvote, kan jeg jo lige så godt gøre det ordentligt:



Også blomstret, blazer til 25£. Den kan jo peppe alle basislooks op til fantastisk, og give den helt rigtige forårsfornemmelse. Suk, det er kedeligt at være fornuftig, men man har jo heldigvis lov til at drømme ;)

lørdag den 22. januar 2011

Ugens tilbud, 4 2011

Hver uge dumper der et hav af reklamer ind, og jeg må indrømme, at det ser jeg altså frem til (: Både pga. tilbuddene på mad (man er vel studerende), men også fordi der tit er pænt tøj (f.eks. her) og alle mulige ting, man ikke vidste, man ikke kunne leve uden. Så mit skarpe tilbudsøje og jeg har fremover tænkt os at lave et indlæg om den kommendes uges bedste (non-food)tilbud. Sådan set fra mig af ;)


Nøj jeg blev glad, da jeg så det her i Føtexs reklameavis! I følge I Form skulle sådan en hulahopring give mere markeret mave og talje. Og jeg har en ide om, at det er en del sjovere end mavebøjninger og andet tortur ;)

Og tilbuddene til børnene, hæ, også fra Føtex. Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg er ret vild med Mumi, så jeg skal have fat i klistermærkebogen, haps. Og Kitte Kry er virkelig en af min barndoms klassikere, den skal også med hjem på hylden. Hilsen Stine, 5 år ;)

Smutti!

Eller smoothie, alt efter hvordan ens engelskkundskaber er ;) Men i min nye, sunde livsstil, hvor slik ikke længere tæller som mellemmåltider (æv!), må der jo noget andet til:



Nam nam. Og man skal jo spare på opvasken, så valget stod mellem at putte stavblenderen ned i et glas eller ovenstående ;) Og så mangler jeg forresten også sugerør, hmm. Men godt smager det da.

Og nu hvor jeg allerede er gået langt over stregen i 'forsøg wanna-be-madblog', kan jeg jo lige vise, hvad mit fine Hello Kitty tupperware også kan bruges til:


Småkager er runde, frikadeller er runde, så det må jo være sådan lidt hip som hap. Jeg bliver i hvert fald helt glad, hver gang jeg åbner køleskabet (:

fredag den 21. januar 2011

Sådan ret piget

Strømper, kjole, tørklæde: H&M, Jakke: Ichi, Leggings:Newyorker, Sko: Bilka
(Billede taget klokken jeg-skulle-være-ude-af-døren-nu-åh-nej-trøje-i-stykker-må-skifte!, efter at jeg så havde skiftet og var mere forsinket, hæ)

Lyserøde strømper, gammelrosa kjole og fine blomster, så bliver det ikke mere piget på en hverdag (: Ej, det passer ikke helt, det er jo fredag (jubii), og senere skal jeg til familiefødselsdag.

I går var jeg ikke kun i Føtex, men også et lille smut i H&M, der virkerlig havde skruet op for udsalget og ned for priserne. F.eks. den kjole jeg har på, er også med i den nye kollektion:


Men min farve var sat ned til 30 kr., hæ hæ. Jeg købte også en cardigan til samme pris, hvis farve min kæreste betegner som død. Måske har han ret... Men jeg tænkte, jeg måske kunne lave noget med pailetter ala Maria, eller måske en anden form for farverig og op-peppende pynt. Det har jeg jo masser af tid til nu ;)

torsdag den 20. januar 2011

Onde Føtex

Eller, de er vel egentlig ganske søde, hvis man spørger mit lille shoppehjerte. Det er mere min kæreste og dankortet der er uenige - men hvem har også brug for dem!  I dag var det ikke engang, fordi jeg bare skulle ud at handle, men efter Føtexs 6-8 dobbeltsideannoncer i Jydske Vestkysten, blev jeg jo nødt til at tjekke udsalget ud (igen). Og minsandten om jeg ikke fandt noget:


Se, en vinterjakke! 'Jeg er praktisk, pæn og billig - mig kan du da ikke lade hænge, vel?' Og nej, det kunne jeg ikke. Og den udfylder faktisk også et hul i min jakkesamling, købt til den nette sum af 75 (!) kr. (:


Og så var der sådan nogle korte forårs/overgangsjakker. Som jeg var dygtig nok til ikke at prøve. Men så skrev min søster og bad mig på sine grædende knæ om at købe en jakke til hende. Og så blev jeg jo nødt til at prøve den for hende, og den var sååå pæn (: Den kostede også 75,-, og jeg har da også nogle gange følt, at jeg manglede lige præcis sådan én ;)
Min kæreste mener dog, at jeg bør bytte en af dem. Men som min søster siger, jeg kan jo bare gemme den i skabet, hæ hæ.

Og så har Føtex også sat deres bland-selv slik ned til 7,95 pr. 100 g.! Det er jo næsten for meget af det gode - men også kun næsten. Gumle gumle.

onsdag den 19. januar 2011

Rejsetip fra H&M

(nej den skal bæres under tøjet)
Jamen bœltetasker er da bare praktiske, når man skal ud at rejse (eller er nervøst anlagt...). Jeg synes i hvert fald ikke, det er specielt fedt at få stjålet mine ting, og jo tœttere på kroppen, jo sikrere er de (: Skuldertasker og rygsœkke er desvœrre et alt for let mål for alle de hardcore  kriminelle, der kun venter på at rulle alle os stakkels turister.

Specielt om sommeren er det svœrt at få gemt alle de vigtige ting af vejen, når man går rundt i minimalt tøj uden egnede lommer.
Så i sommers 'investerede' jeg i en fra Rema1000, men plastikken holdt desvœrre kun til én ferie. Defor blev jeg glad, da jeg i H&M fandt dette solide eksemplar. Den koster 70 kr. og der er rigelig plads til alt det vigtigste (:

Og til sidst, billederne:

Close-up - masser af lynlåse og lommer (:


'How not to' - det er jo sådan set meningen, den skal være usynlig, hæ.

En UFO?!


Hmm, eller også er det bare mit kamera, der vist ikke har det for godt med mørke. Men jeg synes bare, sådan en fuldmåne er så flot (: Selvom jeg, da jeg var mindre, var lidt bange for den(/virkningerne, I ved, varulve ;) ). Men i dag har jeg intet at frygte, jeg har nemlig spist tzatziki, hæ hæ. Og tager lidt ekstra her til aftensmad, bare for at være på den sikre side.
Men efter at have læst uhyggelige bøger er jeg egentlig også lidt bange for tåge - hvilke hjælpemidler har man så mod det?!

tirsdag den 18. januar 2011

Bil-familien

Jeg har før skrevet om vores (låne)bils familie:


De er da søde sammen (: Men de der sølvgrå Toyata Corolla'er må have en rede et sted! For da vi var ude at handle (stort!) i går, var vi heldige igen:


2 på stribe (: Altså jeg kunne af gode grunde ikke få begge biler med på billedet, hæ hæ.
Og så er der også mindst én mere af slagsen i byen:


Sådan et kamera i mobilen er jo bare praktisk (:  Må snart låne bilen igen og se om vi kan opstøve flere familiemedlemmer (ja efter jeg er stoppet med det tidsslugende arbejde, har jeg masser af tid).


P.S., tak til mor og far for lån af bil. Men kunne I ikke godt lære den, at køre op ad trapper? Sådanne indkøb vejer alligevel en del, når de skal op til 4. sal -_-

Nu med 'dagens'

Ja jeg har jo lagt et par outfits op før, men tænkte, at jeg ville gøre det til en lidt mere fast ting. Ikke at jeg har verdens vildeste eller mest nyskabende stil, men de fleste af os går jo i det almindelige og behagelige tøj til hverdag - jeg gør i hvert fald! (: Så derfor er det vel sådan set også det, man har mest brug for inspiration til. Jeg kan i hvert fald godt lide at blive inspireret af andres hverdagsstil, der er jo langt mere hverdag end fest. Så jeg håber, I kan lide det nye tiltag, ellers kan jeg berolige med, at der stadig kommer masser af de sædvanlige indlæg. Men nok snik-snak, her kommer det så - ta da - 'dagens':
 
Trøje Bik Bok, T-shirt H&M+DIY, leggings H&M, wedges Bilka

Og det starter fint med et u-samarbejdende ansigt, men så er det godt, jeg har mit standard-hoved ;)
Den fine Mumi-t-shirt skulle ikke ligge i skuffen og samle støv, og med den fine pelstrøje til følte jeg mig helt eventyragtig. Og så endda på en helt almindelig tirsdag (:

mandag den 17. januar 2011

En lappeløsning DIY

Ligesom så mange andre er jeg også ret begejstret for trøjer med lapper på ærmerne. Men da det jo er et ret simpelt indgreb, og jeg bare er en fattig studerende, gik min kreative side i selvsving. I H&M fandt jeg denne bløde bløde bløde sweatshirt sat ned til en 50'er, så den fik ikke lov at hænge længere end det tog mig at hive den ned fra stativet ;)
Først tænkte jeg ruskind, men så kom jeg i tanke om mit fine pingvin-stof. Og da jeg åbenbart kører det arktiske look for tiden (og har en svaghed for søde ting, ti hi), var der ikke langt fra tanke til handling (:

Den søde trøje skal selvfølgelig ikke bare hænge i skabet, så da jeg i lørdags var til familie-fødsesldag, røg den på:

Selvfølgelig finder man først ud af, at billedet er rystet dagen efter. Ups.
(og det er altså ikke fordi, jeg har verdens mest strammende underbaws' på, men jeg har altså 3 bluser proppet ned i shortsene, æhe)

Sammen med min silkeskjorte (til 20 kr, hæ hæ), cowboy-shorts og Hunter Regent. Favorit på favorit (:

søndag den 16. januar 2011

Når yndlingsblusen er for lille


Suk. Diverse kæder har ikke fundet ud af, at Mumi-trolde og andre søde karakterer har fans større end str. 92 cm. Men som sædvanligt er det ikke noget, der stopper mig og mine kreative evner:


Se den T-shirt passer jo meget bedre (: Der skulle dog lidt overvindelse til for at klippe i den fine Mummi-T-shirt, men det var jo i den gode sags tjeneste.

(undskyld det slørede billede, jeg giver min søster skylden) 

For næh, det blev vel nok fint :D Den er jeg godt tilfreds med og glæder mig rigtig til at gå med den.
Nu går jeg og overvejer, om min anden baby T-shirt med Snorkfrøkenen skal lide samme skæbne, hmm (:

Og så har vi også fået taget julepynten ned i dag, bedre sent end aldrig, ha ha.

Oprydning?


Nå ja, man skal jo til det engang imellem. Så jeg tror, vi tager en rigtig seriøs-søndag og får hele hytten til at skinne. Jeg har også fri i morgen, så må jeg jo bare slappe af der, hæ hæ.

Og bare rolig, det er ikke lige så galt som på billedet. Det er fra dengang vi fik nyt gammelt skab, og alt indholdet skulle rokeres rundt. Men det giver da lidt opmuntring, at det trods alt ikke er lige så galt ;)

lørdag den 15. januar 2011

Hunter Regent found home < 3

For 5 måneder siden prøvede jeg for første gang et par dejlige Hunter Regent (her). Sidan har jeg savlet og drømt om den, og lavede endda en fin lille prioritering:

Og det kunne jeg jo ikke holde til i længden, så til sidst trodsede jeg de (for mig) mange, mange penge og købte dem. Men ak og ve, de var for små, så jeg måtte sælge dem videre. Det lykkedes heldigvis, men mine fødder var meget triste. Så efter en lang tænkepause og uanede mængder af Hunter Regent-egnet vejr, besluttede jeg mig endelig for, at det skulle være os igen. Og så fandt jeg dem endda billigere end første gang :p Jeg bestilte mandag fra England, og allerede torsdag var vi forenet igen, og siden da har de næsten ikke forladt mine fusser.
Jeg lader billederne tale for sig selv:

'JAAAAH; JUBIII; WEEEE, ENDELIIIIG! :D :D :D'

'Tihi, de er bare så fine'  

'Uuuhm'

Hunter Regent, stærk kandidat til årets køb ;) Fordelen ved Regent er neopren-foret, og så er de også slankere i skaftet end de traditionelle gummistøvler. Det er lige før, jeg håber på dårligt vejr, så jeg kan have dem på, ha ha.

fredag den 14. januar 2011

Isbjørne-støvletter


Jamen er det ikke utroligt, hvad man kan købe nu om dage? ;) Nå okay, det er måske alligevel ikke et samlet produkt, men det kunne da være meget sødt, ti hi. Så det var altså det jeg ikke kunne sige nej til i går:


Fine ankelstøvletter til 60,-. Da den lokale Kvickly lukker (snøft) er der 40% på alt non-food, så det er ved at være sidste chance for at hapse de ting, jeg har kigget på i lang tid. Og det har jeg så gjort nu ;)



Og hvordan kan man sige nej til sådan nogle bløde isbjørnehyggesokker? :D Jeg kunne i hvert fald ikke, fra Netto til 30 kr.. Og i str. 33, hurra for elastisk stof, hæ hæ.

torsdag den 13. januar 2011

Slow food

Hvad sker der med en pizzasnegl, der er for langsom? 


Den bliver bare til almindelig pizza, hæ hæ. Sådan går det, når man kommer sent hjem, og dejen driller (det sagde min kæreste i hvert fald, host). Det havde ellers været dejligt med nogen til madpakken, men godt smagte det alligevel. Og så fik jeg bakset en lidt kedelig salat sammen, så har jeg da også været lidt sund.

Jeg var også et lille smut nede i byen efter arbejde og kunne som sædvanligt ikke beherske mig, æhe. Men det får et helt indlæg for sig selv, nu må jeg hellere komme i gang med lektierne, jeps, så er skolen startet igen (: