tirsdag den 31. januar 2012

North Georgia Premium Outlets


I søndags havde vi snakket om at tage op i bjergene, men det var indtil min sambo fortalte om sådan nogle outlets i området. Uha! Vi(/jeg) blev fristet, og så gik turen ellers til North Georgia Premium Outlets, ca. en times kørsel. Så må vi tage de bjerge næste weekend ;)


Havde lidt frygtet den lange vej, det er ret anstrengende at køre i byen, hvor man hele tiden skal placere sig ordentlig og der er tæt trafik (også selvom man 'bare' er navigatør, ha ha). Heldigvis gik det lige ud det meste af vejen og der var ikke så meget trafik. Og så var det rigtig pænt vejr.



Og se, en fin lille lysegrøn Bettle bag vores fine lille lysegrønne Beetle :D


Men så var vi der, uha! Vi brugte omkring 3 timer derude, og hvad købte jeg så?


Kun mad, ha ha. Der var egentlig ikke så meget spændende derude, det var vist mest til rige, ældre asiater. Jeg var tæt på at købe et par Converse med sølvprint (til 250 kr.), men dem havde de selvfølgelig ikke i min størrelse. I det mindste var det en hyggelig tur, ikke en dårlig måde at spendere sin søndag på :)

(og lige nu har jeg et rugbrød i ovnen, glæææder mig til en skive ordentligt, friskbagt, lunt brød med smør på. Uuuuhm!)

mandag den 30. januar 2012

søndag den 29. januar 2012

Forever21

(den her er til dig, Eva ;) )

Da jeg for nogle år siden var i New York, stiftede jeg for første gang bekendtskab med Forever21. Og uuuha! Dengang blev der fyldt godt i kufferten med tøj derfra, så jeg glædede mig til et gensyn her i Atlanta. Butikken ligger ca. 10 min herfra i bil og 45 minutter til fods - jeg forudser mange besøg, hæ hæ.


Butikken er enorm, og de har så mange fine ting til yderst rimelige priser. Første gang jeg var derinde, havde jeg 14 ting med til prøverummet, ha ha. Købte dog kun to ting (et par basic jeans og kjolen).




Min spadsertur til centeret lørdag formiddag var dog ikke for sjov, jeg mangler kjoler. Pæne hverdagskjoler, der er gode til kontoret og sommer.


Der var dog ingen af ovenstående, der kom med hjem. Den i midten var tæt på, men den er ikke helt så meget hverdag, og jeg har allerede købt tre festkjoler herovre. Og mon ikke jeg nok skal få fundet nogle andre kjoler ;)

lørdag den 28. januar 2012

Dagens kup: Nike Free til 375,-

Hvis der er nogle sko jeg elsker, så er det mine Nike Free. De er SÅ gode at gå i, og så er de ret pæne. Derfor har jeg også holdt godt udkig herovre, for man må jo kunne erhverve sig nogen (flere, host) til en rimelig pris. Og mon ikke! I butikkerne koster de 90-110$+tax (8%), hvilket jo er en okay pris. At lave sine egne vil løbe op i ca. 760 kr.(+porto?), og så er der jo børnestørrelserne. Hå håååå! De går helt op til størrelse 40, og står til 70-75$+tax. Og hvis man smider en gang gratis porto og 15% rabat oveni, koster de kun 375 kr.. Kup!


Jeg har dog ikke selv hapset et par endnu, men købt de lilla for min søster. Og så må jeg bruge dem, indtil de skal til Danmark, hæ hæ. Overvejer dog stærkt de grå, men skulle måske hellere satse på, at der kommer et par i bordeaux/mørkeblå. Eller lave et par selv, hmm. Stort dilemma ;)


Jamen som om jeg kunne finde på at beholde dem. Men måske glemme at sende dem hjem i første omgang, øhø.

Nødvendigheder

Da vi flyttede ind i lejligheden, var det både med lejede møbler og de tidligere praktikanters indkøb. En ting, der dog ikke var der (ud over badeforhæng og forsvunden støvsuger mm.), var et helfigursspejl. Uha, det er altså ikke godt for sådan en som mig. Forsøgte mig med at stille mig op på badekarret og kigge ind i badeværelsesspejlet, men jeg tror alligevel ikke forsikringen dækker, hvis jeg skulle skvatte ned, hø. Derfor måtte vi (endnu) en tur i Ikea:


Og se hvor fint :) Tog bare det største og det billigste spejl, der kunne stå på jorden. Og haps, til 15$ fik jeg to af ovenstående.
Det var lidt af en udfordring at få spejlene ind i den lille bil, men de kom hele med hjem. Ligesom da vi skulle hen med et 32 tommers fjernsyn og et tv-bord, da endte det med, at jeg sad med fjernsynet på forsædet, ha ha. Der var ikke så meget plads til mig, kan jeg vist godt indrømme.


Og nu hvor vi næsten har gang i et stks. outfit-i-spejl, kan vi lige så godt få resten af det med: min nye cardigan fra H&M, DIY-bluse og -nederdel.

Nu vil jeg ud at nyde det dejlige vejr, solen skinner, og det skulle blive 15 grader senere på dagen. Perfekt til en lille gåtur :)

fredag den 27. januar 2012

På kontoret


Her hos DACC har vi som sagt kontor ved The Trade Council of Denmark, så her er sådan en fin dansk stemning. Det var også ret tydeligt, da dagens(/aftenens) håndboldkamp var slut, der var tydelige jubelråb ovre fra deres side af, ha ha.

Jeg har fundet ud af, at dresscoden ikke er så hård alligevel, så jeg kan godt have kjole på uden at den skal gå ned over knæet, hø. Derfor benyttede jeg lejligheden til at tage min nye kjole på, den er fra Forever21 (❤❤❤) og kostede kun 20 dollars. Så fin og flagrende og med små hjerter på. Haps.

The dark is rising


Til gengæld var det dejligt lunt. Lige på det punkt savner jeg ikke Danmark :) (men pleeeeeaze send noget ordentligt brød!).

torsdag den 26. januar 2012

onsdag den 25. januar 2012

Lørdagens fest

I lørdags var vi inviteret til fest ved de danske praktikanter ved Det Danske Eksportråd, hvor vi ved DACC har vores kontor. Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle forvente (udover en hyggelig aften :) ), så jeg hoppede i pæn kjole og glimmersko:

Undekjole: H&M. Kjole og sko: DIY.

Der var mange danskere og dansk musik, så det var næsten som at være i Danmark, hæ hæ. Der var dog også lidt indfødte (hø hø), som vi fik snakket lidt med. Vi har faktisk ikke oplevet så meget amerikansk indtil videre, i lejligheden er vi jo to danskere, og på vores kontor er der kun én amerikaner. Dog er der nogle 'rigtige' til frokost, så helt dansk er det hele ikke (kun næsten, ahæm). Men det kommer nok. Og i dag skal vi ud at kæmpe med det amerikanske system, så der skal vi nok få snakket lidt engelsk og sådan :) 

Pludselig var vi i Paris


Jamen de har jo bare alt i den her by.

PS, kan nogen fortælle mig, om månen (øverst til venstre) også ser sådan ud i Danmark?

tirsdag den 24. januar 2012

Tur til H&M

Fredag aften lokkede jeg min medpraktikant med ud på en lille aftentur til H&M. Man skulle jo udnytte, at butikkerne havde længe åbent og det var weekend. Der var ret meget udsalg, men jeg kan jo ikke købe det hele (æv!), så det endte med, at der kom tre ting med hjem:


Super fin strik, og så til kun 5(!) dollars. Det var godt nok billigt, og den er allerede blevet en favorit :)


Et par jeans til den nette sum af $20. Jeg ved bare ikke helt, om jeg beholder dem, de er pænt lavtaljede. Og så har jeg i mellemtiden købt et andet par til $15, hø.


Og så en pæææn trøje med rygdetalje, ligeledes til $5.

Det der med at finde vej gik bare ikke helt så godt, ahæm. Da vi skulle derhen, fik jeg sat GPSen til Ikea i stedet for H&M, og da vi skulle hjem fik vi også taget en forkert afkørsel eller to, hø. Men så fik vi da også set lidt mere af Atlantas veje.

mandag den 23. januar 2012

Det gode vejr fortsætter


...men det har nu også sine fordele. For hvor er det altså bare fascinerende at kigge på sådan en skyskraber, der forsvinder op i luften.

Nu skal vi have vandmelon og se Lykke ❤ :D Sådan en søndag i Atlanta er nu ikke helt værst.

søndag den 22. januar 2012

Fastfoodtour #1: Waffle House

Man kan jo ikke sige USA uden at sige fastfood, så vi skal selvfølgelig have afprøvet diverse kæder. I dag gik turen til Waffle House efter morgenmad(/middagsmad, fordi vi kom så sent af sted, ha ha).



Jeg blev jo nødt til at prøve sådan et helt morgenmåltid, så det blev til bacon, scrambled eggs, toast, et eller andet underligt grød og en vaffel. Puha, jeg var godt nok proppet bagefter, men også lidt kvalm. Næste gang nøjes jeg bare med en vaffel ;)

Jeg ved ikke helt, om jeg stadig har jetlag eller bare er dårlig til at sove. Jeg gik i hvert fald i seng ved 3-tiden, og startede med at vågne 7.40. Gab. Efter lang tids kamp faldt jeg dog i søvn igen for at vågne ved 9-tiden. Må finde noget spændende at lave, så jeg ikke sidder og hænger hele eftermiddagen. Måske tage ud at shoppe, hæ hæ. Eller bare se noget mere af Atlanta.

lørdag den 21. januar 2012

*Dryp dryp*


Vi havde snakket om at tage op til bjergene i dag, men da vi vågnede til det værste uvejr, var det nok ikke det bedste at gøre, hæ. Det er måske lidt svært at se intensiteten på billedet, men det øser virkelig ned, lyner ret vildt og tordner endnu vildere.
Klokken er pt. 12 middag, så vi overvejer, hvad vi i stedet skal lave. Det er jo næsten for ærgerligt bare at blive hjemme hele dagen, og der må jo ligesom være et eller andet spændende indendørs herovre ;) I aften skal vi måske til fest, men det er der jo lang tid til. Jeg tror, jeg vil starte med at lave mig noget middagsmad, og så må vi se hvad resten af dagen bringer. Kunne jo også tilbringe den i motionscenteret, så jeg kan spise noget mere is. Hmm. Eller se Melody Grand Prix mens jeg spiser is og netshopper. Det lyder næsten bedre, hæ hæ.

Mit første køb herovre

Så fik jeg endelig købt noget, der hverken er is eller diverse til lejligheden, hæ hæ. I dag efter arbejde blev jeg sat af ved Marshall's, der vidst er sådan et outlet-sted. Imens tog min medpraktikant i Barnes & Nobles, det må han jo selv om ;)

 

Og se hvad jeg fangede: en fin, fin kjole. Med pailletter på! Den bliver helt perfekt, når det bliver lidt varmere, hvilket er lige om snart (7-9-13). Og så kostede den kun 13$.


Og fin flæse på, det hele glimter bare så pænt.
Mit dankort er egentlig ikke blevet testet så meget endnu, men efter aftensmaden skal vi i H&M. Så må vi se, hvor galt det går, hæ hæ. Må hellere komme i gang med at lave mad, så vi kan komme af sted.

fredag den 20. januar 2012

❤ IKEA ❤


Vi er begyndt at blive lidt trætte af mikrobølgeovnsmad, så i dag ville vi ud at spise. Og nu hvor vi endelig har fået bilen, kunne vi lige så godt kombinere det med noget praktisk, så vi tog i Ikea. Hæ hæ. Jeg kom af med 3,5$ for ovenstående, pænt billigt.


En af de ting vi kom efter, var de her shake'n'bake rugbrødsmix. Man kan faktisk godt købe rugbrød i nogle af supermarkederne, men det er ikke så spændende og ret dyrt. Nu må vi se med det her, det skulle være ret populært blandt danskerne herovre :)


Jeg endte med også at slæbe det her med hjem (og et tørrestativ til deling). Ville også have haft et helfigursspejl, men de havde ikke flere af det billigste, hæ. Det må jeg købe næste gang vi skal derud.
Sengesæt fik jeg dog (havde overtaget det mest gysselige pinke polyester-helvede fra de tidligere praktikanter), et håndklæde (fordi det var pænt, ikke) og så blæksprutten, fordi den var sød, hø. Måske kan jeg hænge mine bukser op på den inde i skabet.

Da vi skulle hjem, farede vi totalt vild, vores GPS har sine mangler (bl.a. vores hjemadresse...), men heldigvis lykkedes det os til sidst at finde hjem. Da blev vi godt nok lettede, da vi så kendt vej igen, ha ha.
Og forresten så var det mig, der kørte på arbejde i morges! Var godt nok stolt af mig selv, jeg plejer jo ikke at køre så meget(/overhovedet ikke, host). Og så så man lige mig i vores lille grønne Beetle på de 2 og 3 sporede vilde, amerikanske veje. Vroom vroom!

torsdag den 19. januar 2012

Hvem er 'vi'?


Jeg har fået lidt spørgsmål om, hvem 'vi' er, så det vil jeg lige forklare her. Jeg er i praktik ved DACC Atlanta, hvor vi er to praktikanter fra Danmark af. Derfor bor vi også sammen i en dejlig lejlighed, der har to badeværelser og soveværelser (og stue og køkken, selvfølgelig, hø). Vi kendte ikke hinanden udover lidt mailudveksling om praktiske ting før vi mødtes i Billund Lufthavn. Heldigvis er vi begge rigtig flinke og svinger godt, og så er det bare virkelig dejligt at have en anden, både mht. det praktiske, men også rent socialt.


Og så fik vi ordnet noget ret vigtigt i dag - man kommer altså ikke så langt uden bil herovre (bare rolig, bilen skal nok få sit eget indlæg engang ;) ). Vi havde fået at vide, at vi først kunne få lov at køre i den om nogle uger, men vi har en virkelig rar chef, der lige vidste hvem hun skulle tale til og hvordan. Men det var også noget af et cirkus at få det ordnet, men det er der så meget, der er herovre. Men nu er vi fuldt kørende, ses på den sekssporede motorvej!

onsdag den 18. januar 2012

First day at work

Mandag havde vi helligdag (Martin Luther King Jr. Day, selvfølgelig), så det var først i dag, tirsdag, vi havde vores første arbejdsdag. Det er kontorarbejde med dresscode, så jeg tog et neutralt og sikkert outfit på:

Bluse: Genbrug. Bukser og ballerinaer: H&M

Jeg havde også en pæn jakke på til, men den havde jeg glemt alt om, da jeg tog billederne. Jeg skulle nemlig ud at købe et par Converse til min søster (til 150 kr.!!!). Men de havde dem selvfølgelig ikke i hendes størrelse, æv.
- Og har I lige set mit flotte badeforhæng?! SÅ sødt. Target's det bedste til 15$.


Dagens detalje - mit ur med to urskiver. Så er det let at finde ud, hvorfor der ikke er nogen på Facebook, når man kommer hjem fra arbejde.

Og hvordan gik første dag så? Vi fik en masse masse info, så der blev mest lyttet. Og så fik vi skrevet en artikel om os selv. Se dem her (scroll lidt ned), ha ha.
Vi er tre på kontoret, mig, den anden praktikant og så chefen. Vi har dog vores lille kontor ved Det Danske Eksportråd i Atlanta, så der er også andre danskere (og amerikanere). Alle er heldigvis helt vildt flinke, vi er blevet taget rigtig godt imod :)
Jeg skal godt nok have vænnet mig til at så mange snakker amerikansk. Det er ikke fordi, jeg ikke forstår det (bortset fra ham, der var snottet. Lidt af en udfording!), men fordi jeg bliver lidt genert, når jeg skal tale engelsk, hæ :) Om en uge burde det være væk, og så har jeg 4,5 måned til at udfolde mig sprogligt.

tirsdag den 17. januar 2012

Rejsen


For at nå flyet 5.45 skulle vi køre 1.30. Gaaab. Så der var ikke den store aktivitet i lufthavnen. Jeg fik dog det store smil på, da der var noget galt med med lufthavnens systemer, og jeg fik min ekstra kuffert gratis med. 50 euro sparet, ja tak.


Efter en mellemlanding i Frankfurt (4 timer... Og hvis man er træt nok kan man sagtens falde i søvn i de der plastikstole i lufthavnen, fandt vi ud af) gik turen endelig mod Atlanta. Der var laaaangt.


Heldigvis var der masser af tv og film at se - Barnaby ❤
Da vi ankom til Atlanta var det noget af et cirkus. Det er jo tjek, tjek og flere tjek. Men vi blev heldgivs lukket ind i landet, hæ hæ.


Og første måltid i landet var selvfølgelig en burger. Dansk tid var dog halv tre-tre om natten, så jeg var alt for træt til at spise, samtidig med at jeg var pænt sulten. Lidt af et dilemma, hø.


Og den første morgenmad. Siger tak til Natasia og min bedre halvdel for at give mig lidt proviant med, hø. Siden har vi dog været ude at handle (1-2 gange om dagen, hæ), så jeg har fået en mere varieret kost. Bl.a. to forskellige slags Ben&Jerrys indtil videre. Vi skal jo have prøvet dem alle!

mandag den 16. januar 2012

Atlanta, Georgia, USA


Min udsigt


Mit supermarked


Mit udvalg


Mit vejr (at det så kun er 5-7 grader snakker vi ikke om - solen skinner!)

Mit skab

Jeg har det skønt!

fredag den 13. januar 2012

Leaving on a jet plane


I dag har jeg forladt byen og ser forhåbentligt pt. ud som på ovenstående billede. 


I stedet var det nærmere den her følelse jeg havde i går. Stressss og jag. Men nu er jeg afsted på mit store eventyr og får en kæmpe oplevelse er jeg sikker på :)


Jeg kommer højst sandsynligt ikke til at blogge hver dag, da jeg ikke vil have uanede mængder af tid. Derimod vil der kommer masser af spændende Atlanta- og USA-indlæg, så mon ikke det går lige op ;)