fredag den 20. januar 2012

❤ IKEA ❤


Vi er begyndt at blive lidt trætte af mikrobølgeovnsmad, så i dag ville vi ud at spise. Og nu hvor vi endelig har fået bilen, kunne vi lige så godt kombinere det med noget praktisk, så vi tog i Ikea. Hæ hæ. Jeg kom af med 3,5$ for ovenstående, pænt billigt.


En af de ting vi kom efter, var de her shake'n'bake rugbrødsmix. Man kan faktisk godt købe rugbrød i nogle af supermarkederne, men det er ikke så spændende og ret dyrt. Nu må vi se med det her, det skulle være ret populært blandt danskerne herovre :)


Jeg endte med også at slæbe det her med hjem (og et tørrestativ til deling). Ville også have haft et helfigursspejl, men de havde ikke flere af det billigste, hæ. Det må jeg købe næste gang vi skal derud.
Sengesæt fik jeg dog (havde overtaget det mest gysselige pinke polyester-helvede fra de tidligere praktikanter), et håndklæde (fordi det var pænt, ikke) og så blæksprutten, fordi den var sød, hø. Måske kan jeg hænge mine bukser op på den inde i skabet.

Da vi skulle hjem, farede vi totalt vild, vores GPS har sine mangler (bl.a. vores hjemadresse...), men heldigvis lykkedes det os til sidst at finde hjem. Da blev vi godt nok lettede, da vi så kendt vej igen, ha ha.
Og forresten så var det mig, der kørte på arbejde i morges! Var godt nok stolt af mig selv, jeg plejer jo ikke at køre så meget(/overhovedet ikke, host). Og så så man lige mig i vores lille grønne Beetle på de 2 og 3 sporede vilde, amerikanske veje. Vroom vroom!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)