Viser opslag med etiketten Rød Panda. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rød Panda. Vis alle opslag

lørdag den 31. august 2013

Rød panda og Dumbo




Dagens valg faldt på Zoo, hvor vi væltede os i søde dyreunger og specielt blev fornøjede over den røde panda, mit absolutte yndlings-zoo-dyr. Den fluffy pels, buskede, stribede hale og de søde ører. En sikker vinder i nuttethedslotteriet! Til at starte med havde den desværre camperet i det høje grantræ, men da vi lidt senere vendte tilbage (...det var trods alt derfor, vi var kommet, ha), kravlede den lystigt hen til foderskålen i al sin pragt. Herefter lagde den sig til rette i et meget mere tilskuervenligt sted, men lod sig desværre ikke lokke med hjem. Æv. Det havde ellers været en rætti' fin souvenir.
Det var fristende at kigge rød panda hele dagen, men som sagt var den ikke så livlig, og der var også meget andet at kigge på:










Sådan en elefantunge er også noget så sød, hva'? Dejlig dag i Zoo!

søndag den 12. maj 2013

Overbegavet

Ih, gaver! Jeg blev simpelthen møgforkælet, men jeg er jo også så rar en person ;) Der var både blevet tilsendt gaver, og andre var blevet smuglet ind i lejligheden, da der var besøg, så det var helt overvældende på trods af udlandsophold.

Verdens sødeste sæt nattøj er nu mit - nuuuuuirj, Snorkfrøkenen! T-shirten kan forresten sagtens bruges normalt, hvis man spørger mig - og det gør man. Så søjde ^-^

Og Eos' Alice in Wonderland blev også mit - så fint det er!  Og masser af det sødeste ugleprint. Og Mumi-viskelæder!

Og hå hå, torvevanter med ugle-mønster! Okay, lidt svært at se på billedet måske, men det strikkede der.

Og slik! Masser af slik, lige mine favoritter! Det meste røg dog lige lukt ned i den hule eksamenstand, ahæm.

Fra min søster, fine, fine øreringe. Jeg tror, de vil passe rætti' fint til min dimissionskjole. (og en uglekasse! Nuirj, hvor er den også bare sød!)

Den famøse Tangle Teezer blev jeg også begavet med. Det er lidt pudsigt, 'benene' på den er helt bløde i forhold til den fra Primark. Den fra Primark fungerer bedst til de lidt grovere filtringer, men jeg har også usandsynligt meget og filtret hår. Til gengæld er den her noget så pæn at kigge på.



Oooog så venter der også lidt godter på mig hjemme i Sønderborg. Det fineste Mumi-service, tænk, nu behøver mine kopper ikke længere være ensomme, og hele det lyserøde Snorkfrøken-sæt kan jeg også fornøje mig med. Kattedame kan jeg også blive (juhuuu!). Seriøst, jeg smelter bare af at kigge på de katte og Mumitrolde og ugler (indsæt selv massive mængder hjerter, regnbuer og lykkerus). Og så fik jeg også et tilskud til det, der måske kan være min nye trenchcoat. Den er fra Mint&Berry ved Zalando og er sat ned til kun 279,-. Et rent kup, tror jeg - den er i hvert fald på vej hjem til mine forældre, hvor jeg kan bedømme om den er alt det, jeg drømmer om, når jeg er feriebarn i juni. Med fri porto og retur kan det ikke gå helt galt (7-9-13).
Til sidst fik jeg også lidt penge, som skal bruges på noget rart og pænt til mig selv - hvad vides endnu ikke, men mon ikke de nok skal få ben at gå på (tur i zoo, tur i zoo!).

Og ps., det er mors dag i dag! Tillykke, mor ;)

søndag den 5. maj 2013

23 år!


Jeg kigger lige ind med et hurtigt hej - jeg er blevet møgforkælet med de fineste gaver, solen skinner, og jeg er sukkerdopet på LAKRIDS, Dumle, Daim og andre lækkerier. Wuhuu! Vi havde luret lidt på en tur i Zoo, men det bliver nok til nogle Youtube-videoer med røde pandaer i stedet og eksamensopgave - men også en tur i solen og IS. Jeg har glimmer på neglene, pæn kjole og højt hår - det kan kun blive en god dag!

torsdag den 11. april 2013

Going places



Hep hep hep, så er det NU! Efter måneders på måneders ventetid er dagen oprunden, ENDELIG er det tid til at besøge rare Eva i det store udland. Hun har de seneste tre måneder været i praktik i Vancouver, og nu slutter vi hendes ophold af med et brag sammen. En uge har vi til at opleve byen, og herunder tager vi også en smuttur til Seattle. Bare fordi vi kan ;) (og fordi TARGET ligger der - jeg glæder mig alt, alt for meget til at gense det sted).

Pakningen er for mig altid en hadesag, men nu har jeg endelig fundet et godt princip at pakke efter: De fire p'er - bare se her:



Pas, penge, paraply og panda - så kan det ikke gå galt! Hæ hæ. Og bonus p'et; 'plads' - det er vigtigt, at man kan have lidt med hjem, jo. Mike&Ike, Aussie og hele Forever21, we have a date!
PS., det er ikke for sjov, byen har øgenavnet 'Raincouver'. Så foretrækker jeg alligevel princippet bag 'Hotlanta'. Men pyt, vi skal nok få det sjovt!

Jeg har desværre ikke planlagt nogen indlæg, der prioriterede jeg alligevel på mandags eksamenscase højere blandet med lidt dårlig planlægning. Jeg tager heller ikke min computer med, men regner med at spamme bloggens Facebook-side. Hæhæhæ. Ha' en god uge!

søndag den 24. februar 2013

Outfit og mere kage



I går gik det som sagt løs med anden etape af fødselsdagsfejringen. Vi fejrede min mors og min onkels fødselsdag herhjemme i Sønderborg, så familien kom forbi til kage. Kage! Og hygge, selvfølgelig.

Eftersom jeg kun rejste hjem med håndbagage, havde jeg kun én beklædningsgenstand med, nemlig den søde pelsdyr-bluse - og så fik jeg rent faktisk taget outfitbilleder! Sensation, jeg ved det:

 Cardigan: H&M. Bluse: Pull&Bear. Nederdel: Vero Moda. Converse.

Udover blusen er outfittet er sponsoret af min søster - undtagen skoene, de er MINE, og skal også med hjem til Barcelona. Det er ret smart, at jeg har så meget liggende ved mine forældre - f.eks. min vinterjakke har jeg været meget glad for at være genforenet med i disse dage, sjovt nok.
Cardiganen og blusen skulle nok have været strøget, men jeg havde for travlt med at spise, og tømme opvaskemaskine. Pyt.

Og det var meeega koldt, som jeg har hørt så mange andre bloggere brokke sig over - nu har jeg mærket det på egen krop, ha ha. Det sneede faktisk også mens vi tog billederne - ren dansk vinteridyl. At vi måtte tage billederne af tre omgange, var dog knap så meget idyl, ahæm: 1.) Jeg har glemt at putte hukommelseskortet i kameraet. Host. 2.) Min fotograf, min kære fader, evnede ikke helt at få hele motivet ( = mit hår) med på billedet. 3) Vi fræser igen ud og får knipset billederne før jeg får (alvorlige) forfrysninger.


Og så var det tid til aftensmad:


Årh mums, altså! Og så på Rugfler. Og Lagkagehuset rugbrød til natmad. Mmmh.

Nu mangler vi bare sidste portion gæster i denne omgang, når min fars del af familien kommer til middag og kaffe i dag. Hygge hygge hygge ^-^

tirsdag den 5. februar 2013

Rød panda-agtig



Jeg har i noget tid haft et godt øje til den sødeste bluse fra Pull&Bear, der med lidt god vilje har print med røde pandaer. Andre ville måske kalde dem for vaskebjørne, men pyt. Det er søøødt.
Resten af blusen ser sådan her ud:

Florlet materiale, Peter Pan-krave og læg på ryggen. Pænt. Det var ved at være sidste udkald, så i går mellem mine spansktimer og den rigtige undervisning smuttede jeg desperat ned til butikkerne, der er placeret i belejlig kort afstand fra skolen. I den første Pull&Bear var der ikke nogen, uha. Havde jeg været for ubeslutsom og mistet den for altid? Ö Jeg skyndte mig dog videre til den næste butik, og dér hang den; ensom og alene og lige i min størrelse. Det ved vi jo alle sammen er et sikkert tegn på, at det er skæbnen. Haps. 10€ lettere og en rød panda-bluse (jo!) rigere kunne jeg glad gå tilbage til skolen med dagens bytte.

onsdag den 30. januar 2013

Sofakartoffel


Man kan ikke være lige aktiv hver dag, og i dag er jeg tømt for kreative ord og er fortrukket til sofaen (med min røde panda, ja. Hvad? Den er da så søjde. Og blød. Og nuttet!). Det er vel ferie. Og jeg har rent faktisk både været til spansk og ude at handle også. Puha. Jeg må hellere snuppe et afsnit til af Matador. Hej hej!

onsdag den 2. januar 2013

torsdag den 13. december 2012

Luciaoptog


Glædelig Luciadag! Her i hytten hilser vi med glæde alle juletraditioner velkomne, så vi har lavet vores helt eget Luciaoptog. Godt nok et lille et af slagsen, men stadig. Det er ren hygge ;)


...indtil deltageren blev træt, altså. Hø.
(og bare rolig, ingen røde pandaer kom til skade i forbindelse med dette indlæg)

Og lige til en anden ting. Jeg er gået hen og blevet lidt snottet (det er simpelthen utroligt, at sådan noget allergispray kun virker, når man bruger det. Ahæm), og min næse slår helt ud. Det er ikke kun 'rød næse', som min panthenol salve ellers burde virke imod, men også små blærer rundt om næseborene, og kort sagt ser det helt forfærdeligt ud. What to do? Alle tips modtages med kyshånd!