Viser opslag med etiketten Barcelonatips. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Barcelonatips. Vis alle opslag
fredag den 29. april 2016
Tropico - brunch i Barcelona
Sidste weekend fyldte en af mine rare kollegaer (ham i skjorten - gæt en alder? ;) ) rundt, så vores team tog ud at spise brunch. God brunch! Vi havde bestilt bord til 12.30, hvilket efter spansk standard er liiige tidligt nok, ha. Jeg havde været oppe siden 7.20, så jeg var pænt klar til at gå ombord i noget godt, da vi endelig blev placeret med hver vores menukort #fordansktildethersted #undskyld
Udover at være et yderst fotogent sted, var maden også rætti' god - hvilket jo trods alt er det vigtigste, ha. Og så tager de de kuponer, jeg får fra mit arbejde til frokost - så det var mere eller mindre gratis også! #winwin
Skal heldigvis ikke vente længe på at vende tilbage - min søster drager her sydpå for at fejre sin fødselsdag, så i morgen 10.30 (#danskerbrunch) sidder jeg der igen. Yay!
Tropico BCN, Carrer del Marquès de Barberà, 24, 08001 Barcelona. Tæt på metro stop Parallel, Liceu og Drassanes. Det er en god ide at bestille bord i weekenden.
Etiketter:
Barcelona,
Barcelonatips,
fødselsdag,
mad,
mig
lørdag den 5. december 2015
Party i Pyrenæerne #1/2
I midten af oktober drog jeg på den vandretur, der skulle vise sig at starte sæsonen for mig - ved ikke lige hvornår, jeg blev typen, der kridter vandreskoene hver anden-tredje weekend, men jeg er vild med det! Den mulighed havde jeg alligevel ikke hjemme i (ellers ret rare) Sønderborg.
Pyrenæ-turen til Parque Nacional de Aiguestortes var af de mere ambitiøse med både overnatning og 4-hjulet, lejet transport. Vi læssede bilen fuldt op med fem personer og endnu flere rygsække, og så trillede vi ellers lystigt frem på de katalanske veje de næste fire(!) timer.
Pyrenæ-turen til Parque Nacional de Aiguestortes var af de mere ambitiøse med både overnatning og 4-hjulet, lejet transport. Vi læssede bilen fuldt op med fem personer og endnu flere rygsække, og så trillede vi ellers lystigt frem på de katalanske veje de næste fire(!) timer.
Klokken 16.45 var vi endelig klar til at begynde opstigningen, hvilket var en *smule* kritisk, eftersom det var anslået til at tage tre timer at nå hytten og solen desværre ikke havde tænkt sig at udskyde dagens nedgang bare for at sikre os lys hele vejen. Tsk. Så op det gik:
'Var det det her, du kaldte 'familievenligt'?!'
...det viste sig hurtigt, at dagens niveau var liiiidt over, hvad jeg havde regnet med og håbet på, æhæ.
Har ikke helt fundet ud af, om det skulle give lykke eller om det er for at holde onde ånder væk. Uanset hvad så er det i hvert fald bare at stakke en sten ovenpå, når man går forbi disse opsatser. Uden at vælte det eksisterende, selvfølgelig.
Det lykkedes os at finde frem til hytten inden der blev brug for lommelygter. Det var en slags vandrehjem på en klippe ude i søen, så for 17 euro pr. snude fik vi hver en madras i et rum med fællessenge, og fordi vi var 5 og det var uden for sæsonen fik vi et værelse til 10 personer for os selv. Ret okay.
Resten af aftenen blev brugt på mad og kortspil og den flotteste stjernehimmel nogensinde. Eftersom vi var midt ude i ingenting, var det helt klart og alle stjerner trådte klart frem. Uirj, bare det var hele vandreturen værd.
Dagen efter gik turen ned- og hjemad, men mere om det i næste indlæg. Woop woop!
'Var det det her, du kaldte 'familievenligt'?!'
...det viste sig hurtigt, at dagens niveau var liiiidt over, hvad jeg havde regnet med og håbet på, æhæ.
Har ikke helt fundet ud af, om det skulle give lykke eller om det er for at holde onde ånder væk. Uanset hvad så er det i hvert fald bare at stakke en sten ovenpå, når man går forbi disse opsatser. Uden at vælte det eksisterende, selvfølgelig.
Det lykkedes os at finde frem til hytten inden der blev brug for lommelygter. Det var en slags vandrehjem på en klippe ude i søen, så for 17 euro pr. snude fik vi hver en madras i et rum med fællessenge, og fordi vi var 5 og det var uden for sæsonen fik vi et værelse til 10 personer for os selv. Ret okay.
Resten af aftenen blev brugt på mad og kortspil og den flotteste stjernehimmel nogensinde. Eftersom vi var midt ude i ingenting, var det helt klart og alle stjerner trådte klart frem. Uirj, bare det var hele vandreturen værd.
Dagen efter gik turen ned- og hjemad, men mere om det i næste indlæg. Woop woop!
Etiketter:
Barcelona,
Barcelonatips,
Seværdigheder,
udflugter
mandag den 13. juli 2015
Barcelonas bedste burgere
Som personernes påklædning så diskret afslører, var det altså i marts, jeg slog et smut forbi her, haaa - men bedre sent indlæg end aldrig, som det siges.
Jeg var der i starten af marts, hvor vejret så småt var i gang med at skifte til det varmere. En rar søndag med mine (eks)kollegaer, lige efter vi var røget i svinget ved Facebook og havde brug for lidt opmuntring. Og mon ikke ovenstående basse sørgede for det! Et godt miks af bacon, karamelliserede løg, bbq sauce og andre gode sager + sprøde fritter skal man alligevel være ret hardcore for ikke at bløde op overfor.
Så'æh, hvornår skal vi tilbage?
Hvor: Passeig de Joan de Borbó, 76, 08039 Barcelona. Nærmeste metro: Barceloneta. Hjemmeside her.
tirsdag den 7. juli 2015
En olympisk pøl på bakken
Skal vi lige bruge et par minutter på at beundre, hvor fantastisk Piscines Municipals de Montjuïc, det olympiske, udendørs svømmebad, er? Udover at en hvilken som helst pool i disse dage er yderst tillokkende, har den her lige det ekstra twist kaldet udsigt over hele Barcelona. Ret okay.
Efter at have svedt mig igennem det meste af sidste uge slog jeg hurtigt til, da nogen venner foreslog en pool som søndagsudflugtsmål. Jo jo, vi har da også strand i byen, men der er bare så meget sand, og saltvand og mange mennesker og skumle typer, der prøvet at prakke en alt fra kloak-øl til mojitoer og massage på og andre skumlere typer, der nakker ens ting. Bah.
Så mod poolen vi drog!
Det eneste, der manglede var egentlig en kiosk. De kunne have solgt mange is og snacks og drikkevarer til den hungrende dansker, der kun havde smækket 2 dåser Pepsi Max og lidt knækbrød i tasken, da der pludselig blev skrevet NU. Men så ved jeg det til næste gang.
Selvom ovenstående pool sådan cirka er poolen over alle pools, skal jeg på jagt efter andre pools her i byen. Finder nok ikke en med bedre udsigt, men en der var lidt tættere på og lidt mere økonomisk til hyppig brug ville heller ikke være skidt - der skal jo også være lidt at vælge mellem, haaa.
Praktisk info
- Officielt navn: Piscines Municipals de Montjuïc
- Transport: Bus 150, afgang fra Placa Espanya, metrolinjer rød L1 og grøn L3, eller Funicular'en fra metro Parallel (lilla L2). Pølen befinder sig cirka 2 minutters gang fra bus- og funicular-stop, og gemmer sig bag en uanseelig netdør. Adresse: Avinguda de Miramar, 31,08038 Barcelona.1.
- Åbningstider og pris: 6,5 euro pr. snude, åbent 11-18.30 fra 29. juni til 6. september, siger deres hjemmeside.
- Tips: Medbring stort håndklæde/blødt tæppe, der er ingen liggestole. Og medbring også rigeligt med snacks og drikke, der er heller ingen kiosk.
mandag den 6. juli 2015
Bunker Breakfast
Torsdag morgen under min søsters besøg smed vi en god gang frugt, snask og juice i en taske, og så begav vi os ellers på udflugt til en af Barcelonas lidt bedre gemte skatte - *trommehvirvel* - Bunkers del Carmel! 35 minutters gang senere kunne vi svedende sætte os til at nyde både udsigten og de medbragte godter.
Fra bunkerne er der 360 graders udsigt over byen. Det er graaaatis. Det er autentisk - og så er der ikke helt så mange turister (...så hold lige tippet lidt hemmeligt, ikke? Ha). På vej ned er der enten rulletrapper eller spændende park, Parc del Guinardó, alt efter hvilken vej man vælger at vandre. Det er virkelig en lille perle, og så bor jeg kun 35 minutters (svedig) gang derfra. Skal helt sikkert tilbage igen-igen. Tænker solnedgang og en l
ille cider og godt selskab. Hæææ. Selvom det ikke bliver meget bedre end med hende den lille, se'følli' ♥
(find praktiske oplysninger i bunden af indlægget)
#Tibidabo #akaeventyrslottet
#klatretøsen #frøen #sendenvoksen
#SagradaFamilia
#Leverpåkanten
Min søster, emojien
Praktisk info
- Officielt navn: Bunkers del Carmel, ved parken Parc del Guinardó.
- Transport: Nærmeste metrostation er "Guinardó | Hospital de Sant Pau'" gul L4. Brug Google Maps for nærmere instruktioner (følger man den rigtige rute og skiltene kan man snyde sig op med rulletrappe og udendørs elevator det første stykke vej, woop woop), og brug også Google Maps for busruter - adressen er Carrer del Turó de la Rovira, 61I, 08032 Barcelona.
- Åbningstider og pris: Graaaatis! Der er af og til en vagt, men ingen lukketider.
- Tips: Medbring evt. et tæppe at sidde på. Medbring selv snacks og drikke, der er ingen kiosk. Og lad nu være med at falde ned...
Etiketter:
Barcelona,
Barcelonatips,
familie,
Seværdigheder,
Søster,
udflugter
Abonner på:
Opslag (Atom)








