Eftersom vi ankom uden for højsæsonen, lukkede hytten allerede kl. 9(!) næste morgen, hvor vi blev smidt ud i kulden. Der tilbage i midten af oktober kørte vi stadig med 18-20 grader i dagtimerne inde i Barcelona, så at stå på toppen af et bjerg med 3-4 grader var *lidt* køligt for os, hæææ.
Morgenmaden blev indtaget foran hytten - en af mine medvandrere var af den professionelle type, der havde medbragt et gasblus og fiksede en slags havregrød til os. Varm morgenmad = god morgenmad. Og så med udsigt.
...og de fem minutter, hvor solen kiggede frem under morgenmåden var magiske. Intet andet.
Weekendens vandregruppe - to danskere, en nordmand, en israeler og en moldover(/moldovaner? En fra Moldova i hvert fald, hæææ).
Dér boede vi - hytten ved vandet. Smukt.
De vilde heste så vi ikke denne gang, men køer i vilde mængder (høhø) rendte vi ind i på hjemturen. Nuirj, kalvene var søde! Og ingen blev trampet ned eller stanget. Meget værdsat.
Selve turen ned af bjerget gik en del hurtigere end op, og først på eftermiddagen blev vi genforenet med bilen og fandt et lokalt pizzeria at styrke os på, ha. Jeg var i hvert fald pænt glad for ikke at være den, der skulle køre os hjem - tvivlsomme køreevner og et stjålent kørekort sætter heldigvis en stopper for sådan noget.
Det var en god tur. Og absolut ikke den sidste - har hørt rygter om, at jeg får nye vandresko til jul, og så skal jeg også se, om jeg kan få gaflet en mere vandre-egnet rygsæk. Woop woooop!
Det var også helt eventyragtigt ;)
SvarSletHvad med Harzen? Der burde det være muligt at tage på en forlænget vandreweekend og få lidt kilometer i benene og natur i øjnene, hvis det ikke skal være alt for vildt og voldsomt (sådan på tids- og involveringsfronten, mener jeg). Jeg er også blevet ret bidt af det der vandring, men er specielt vild med at vi så let kan tage på dagsture, æhæ *emojimedhjerteriøjnene*