tirsdag den 12. maj 2015

On Wednesdays we climb mountains

I kraft af, at jeg nu arbejder i weekenden (bah...) er jeg begyndt at have hverdage fri. Og dét er jeg stor fan af! Sidste onsdag havde jeg derfor forladt kontoret og drog i stedet for ud i den friske luft med nogle rare typer fra Facebook (...altså arbejdspladsen, ha) for at nyde en vandretur med god udsigt på Montserrat:














Frokost med udsigt, hvad? ;) Det kan godt være, at maden ved Booking.com er gratis og udsigten ok, men det her slår det alligevel med flere længder.

'I'm on top of the wååååååårld!'


Det var meningen, at vi det første, stejle stykke skulle have taget sådan et lille tog. Men kører det i maj? Nej. Vidste vi det? Nej... Så der var ikke andet for end at hanke op i os selv og de små lårbasser og så ellers træde igennem.
Belønningen var dog ikke til at overse. Så floooot, altså! Under en time med tog fra Barcelona, og så var der ellers åbne vidder, frisk luft, masser af natur og solskin. Ret rart.
Min næste hverdagsfridag er på fredag - så må vi se, hvad der skal ske der!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)