Du ved, du er i sommerhus, når...

• Det er obligatorisk med en puddersukkermad til morgenmad. Og en peanutbutter-banan-mad.
• Is er helt godkendt til frokost.
• Pepsi Max ikke er noget, der indtages i begrænsede mængder.
• Ej heller slik og chips.
• Dine modermærker begynder at kravle rundt, og det viser sig at være flåter...
• Du hver aften svitser dine øjne af for at nyde endnu endnu en PÆN solnedgang.
• Der er ét badeværelse til 7-8 personer.
• Der er nok cykler til en mindre cykeludlejning i skuret - 11 af slagsen burde være nok til enhver udflugt, ha.
• Dagens gåtur er omgivet af lyng og lignende, pæn vegetation.
• En bakke på 19 m betegnes som et udflugtsmål (men hallo, der var også pænt deroppe fra!)
• 3 har givet op på din mobildækning. Godt at der i det mindste var internet, hææ.

Der er dog ikke mere sommerhus til mig i denne omgang, men det var noget så hyggeligt. Specielt med sådan en Odense-tur lagt ind, ha - så er der lidt det bedste af begge verdener. 

Udflugt til Odense

Der er næsten ikke noget mere nærliggende, end at tage et smut til Fyns hovedstad, når man nu alligevel er i sommerhus på Rømø, hvad? Nå, måske ikke, ha. Men til Odense skulle vi i hvert fald! I andet ærinde dog (et lille smut forbi OUH med min søsters fornyligt opererede kæbe, hvis nogen skulle være nysgerrige), men det skulle ikke forhindre os i også at smide lidt fornøjelse ( =shopping!) ind - Sønderborg er en dejlig by(/Rømø en dejlig ø), men rent shoppemæssigt er der ikke så meget at komme efter. Så det fik vi ordnet i dag:

Og hurra for udsalg! Jeg mangler jo i princippet ikke noget - men det plejer så ikke at stoppe mig, ha. I Monki hev jeg flåååt, kviltet bomberjakke hjem til 150 kr. - den er noget så rar, og jeg satser på at skulle bo i den, når det bliver lidt koldere. I en genbrug fandt jeg lidt ferielæsning til 5 kr. stykket, og i Pieces nuppede jeg tre par pæne øreringe til en flad halvtredser. Mine ører og resten af mig var godt tilfredse med dagens resultat - og i morgen er det tilbage til det rare sommerhusliv!

Rare Rømø

Jeg er taget et smut i sommerhus med familien i denne uge. Her er stille og roligt, masser af afslapning, pæne solnedgange fra terrassen, og så er vejret i hvert fald heller ikke noget at klage over. Jeg har fået bank i yatzy, givet lammetæv i terninge-500 og spillet uafgjort i dobbeltkabale. Og så satser jeg stærkt på, at turen går til øens storby i morgen - Havneby. Der skulle være genbrugsbutikker jo! Og så kunne det være, at der kunne lokkes endnu en is ud af mine forældre - det er jo nærmest obligatorisk i det her vejr, ikke? Åh, sommer! ♥

Vilde bølger - KL # 13

Torsdag var vores sidste dag på øen, så det skulle udnyttes. Det regnede(!) om morgenen, men vi slog tiden ihjel med en solid gang morgenmad -  bananpandekager med vandmelonjuice er helt okay. Herefter fik vi pakket sammen, og SÅ gik turen til stranden!

Jeg kørte turiststilen med dække til de forbrændte skuldre, og byldepest på benene. Malayerne er heller ikke så vant til det der med bikini, så vi var søgt hen til et mere afsides sted af stranden. Og der var viiilde bølger:

Det var absolut ikke en børnevenlig strand, men for sådan et par vovelystne badedyr som os, var det ren underholdning. Også da jeg blev fældet af bølgerne og viljeløst rullede rundt, mens mine bikinitrusser blev fyldt med cirka et halvt kilo sand (helt seriøst. I det mindste blev de da siddende, ha).

Og hallo, en regncirkel! Pæn. Så mangler jeg bare at se det der nordlys også.

Men så var det sluuuuut. Det var tid til en sidste omgang frokost på stamstedet - og jeg flottede mig og bestilte TO glas juice på én gang. Skidtet har det jo med at forsvinde, mens man venter på maden. Og til 6 kr. glasset var det heller ikke den helt store udskrivning.

Farveeeel! Vi nåede færgen på et hængende hår - som i at den sejlede lige efter, at vi var hoppet på. Optimal udnyttelse af den sidste tid på øen, hvad?

...hvorefter vi ventede. Og ventede. Og ventede. På en bus, der var over en tiiiime forsinket. Det var en lille bitte smule varmt også. Men til sidst ramte vi alligevel Kuala Lumpur ved 23-tiden. Det var en GOD ø-tur - og fredag slog vi os løs i storbyen igen. Fortsættelse følger.

Ulden udsmykning

Efter at have haft det lille lam liggende i over et halvt år, fik jeg mig i dag endelig taget sammen til at bruge de fem minutter, det tog at sætte det på. Enormt uoverskueligt projekt jo. Host. Men nuirj, hvor er det altså bare sødt! Det er jo næsten som at have fået en hel ny computer - jeg skulle alligevel nok have gjort det lidt før, ha. Så må vi se, om den også havner i en af lokalaviserne engang - man ved jo aldrig. Jeg er i hvert fald beredt nu!

Jeg har fanget klistermærket på Ebay til 28 kr., men nu koster det af uvisse årsager hele 45 kr. Find det her.

Junglefeber og vammelt vandfald - KL #12

Om eftermiddagen var det heldigvis stoppet med at regne, så vi kunne komme ud at opleve lidt af øen. Der skulle tilsyneladende være både en kinesisk mur og et gammelt, hollandsk fort, men vi sorterede benhårdt efter nærhedsmetoden og valgte det, der var tættest på - vandfaldet! Man skulle også kunne bade i det, blev der sagt, og dén mulighed kunne vi ikke lade gå fra os:

Så'æh, her startede junglen. Asfalterede stier var der desværre ikke, men det var ikke mig, der var mest skræmt, ha - vi kan godt kalde det lykkeligt uvidende og præ-igle-angreb.

 Altid et godt tegn, så vi fortsatte selvfølgelig frejdigt. Eller, vi fortsatte i hvert fald.

 Og hey, monsterblade! Sådan en basse kunne man sikkert godt daske en puma væk med.

 Der var ret mange efterladte sandaler på stien - evt. fra folk slugt af kæmpeslanger?

Men hey, vandfald! Vi var dog ikke helt sikre på, at det var det rigtige, ha! Stien fortsatte nemlig lidt opad, og det her virkede bestemt ikke som noget udflugtsmål. Eller noget, man kunne bade i. Så vi prøvede forsigtigt at begynde opstigningen i vildnisset, indtil Natasia panisk begyndte at skrige op om igler. Hun havde heldigvis reflekser med for os begge, for mens jeg stod og stirrede lidt dumt uden at opfatte den overhængende fare, fik hun reddet min storetå fra angrebet. Sandaler i junglen er en dårlig idé... Så'æh, vi vendte om, løb skrigende væk, og så nogenlunde sådan her ud:

Vi elsker bare junglen, gør vi!

...specielt fordi, mine ben bagefter så sådan her ud. Jeg havde fået en pæn slat aftenen inden, men det ville junglemyggene i hvert fald ikke stå tilbage for. Stædige, myggesprays-immune bæster.

Senere så mine ben så sådan her ud. Natasia regnede ud, at man her kunne se cirka 30% af samtlige af mine stik. Skønt. Ligner mest af alt et offer for byldepest. Nu har jeg bare en masse mørke plamager, hvor der før var stik - men det er i det mindste en del lettere at barbere ben igen, ha. Hvis vi ligesom skal se det fra den positive side. Vi kan også bare kalde det unik benudsmykning.

Da vi var kommet os over chokket, indtog vi aftensmaden ved stamstedet og tog de obligatoriske pose-juice med de 25 meter ned til stranden. Her nød vi turens sidste solnedgang (se billede), stilheden, varmen og friheden. Det var en god aften. Også. Sådan noget ø-liv er altså helt okay.
Fortsættelse følger.