Genting Highlands - KL #18

En af de ting, jeg havde skrevet på 'må se'-listen hjemmefra, var den fantastisk natur ved Cameron Highlands. Men'æh, på grund af lidt logistiske udfordringer - det viste sig, at der ikke gik nogle dagtursbusser, og at det heller ikke var sådan helt ligetil at leje en bil dagen før. Vi kan godt kalde det dårlig planlægning, men det var jo også vigtigt, at vi fik fejret fødselsdag om lørdagen, ikke? Ha. I stedet for at lægge os(/mig) til at græde trøstesløst/spendere en dag ved poolen, valgte vi en anden løsning - Genting Highlands! Cameron H. ligger cirka tre timers kørsel fra Kuala Lumpur (i bil - med bus er det en liiiidt længere tur), hvorimod Genting H. er placeret kun en time væk. Vi fortsatte dog de logistiske udfordringer, da vi kom lidt sent afsted hjemmefra (...det var sikkert mig, der ikke kunne få snøvlet mig færdig, ahæm), var der ikke nogle passende busafgange ledige. Men så trådte Natasia i karakter og fik forhandlet en taxatur derop ned på 105 kr.(!!!) - jamen, kan man andet end at elske Malaysia (og Natasia)? ;) Ca. 52,5 kr. pr. snude for lidt over en time i taxa! Og så fangede vi en bus hjemad til 7,5 kr. pr. mand, ha.
Nå, men efter de logistike udfordringer ankom vi endelig og skyndte os at hoppe ind i en cable car (...hvad hedder det på dansk? Svævebane? Jeg plejer at kalde det en skilift, men på dem her var der ikke beholdere til ski, som jeg ellers er vant til, ha), og drog spændte de 3,38 km mod toppen i verdens hurtigste svævebane:

 Det var okay pænt. Og et med pænt stykke ned, også. Men så kørte(/svævede?) vi ind i tågen:

Det var ret vildt! Men vel oppe på toppen brød vi gennem skyerne til solskin:

Og et kæmpe hotel og center - hallo, hvor gemmer i naturen? Be' om højland, tak!

Der burde i hvert fald være noget grønt, så vi ledte ivrigt efter udgangen til det pæne. Selvom jeg også lige hurtigt nåede at shoppe lidt, ha - måske det højeste sted, jeg nogensinde har shoppet? 1,74 km. over havet i hvert fald.

 Der var også det eksotiske vinterland - som danskere var vi dog knap så imponerede, ha.

Men vi fandt ud, og så var der middagsmad med udsigt! Som de praktiske jyder, vi nu engang er, havde vi pakket madpakken hjemmefra med fornuftigt rugbrød med både leverpostej og spegepølse.

 Ha ha, åh nej! Sikke et job at have.

Der havde nok været en smule mere imponerende baggrund på dagens turistbillede uden skyerne, men man kan ikke vinde hver gang, vel? I det mindste havde vi sol i frokostpausen.

 Spot en palme.

 Og så gik turen nedad igen, sammen med hende der med det pæne hår.

 Vel nede på midten havde vi stadig tid inden vores bus afgik, så vi tog på opdagelse.

Der var måske ikke så meget at se, men så var der tid til de vigtige spisepauser - og en oppustet Oreo-pakke, ha! Så ved man, at man er højt oppe.

Resten af tiden brugte vi på en jordbærfarm - der var heldigvis gratis entré, for det var cirka én, stor turistfælde, ha.

Det var en ret vellykket tur, hvis jeg selv skal sige det. Selvom det selvfølgelig ikke var det samme som Cameron Highlands, fik vi set flot udsigt, højland og kørt med svævebane, og med det energiniveau vi her i slutningen af ferien havde(/ikke havde), var det rart med sådan en overskuelig udflugt. Jeg klager i hvert fald ikke - specielt fordi, vi også nåede godt omkring om aftenen efter returneringen til byen. Fortsættelse følger!

Hvad flyttekassen gemte

...fordi der ikke er noget, der siger 'legeplads', som en ordentlig omgang flytterod, ha. Selvom Mis med de grønne øjne ser en smule skræmmende ud met sit nyerhvervede sår hen over snuden - en rigtig, lille bissekat! Men en flyttekasse er jo ikke det eneste, man kan kravle ind i, når man er omgivet af ting, der er pakket både halvt og helt ned:

 Men det allerbedste sted, man kan lægge sig, ikke?

Søjde! Åh, den lille pelsklump ❤

Jeg render for tiden forvirret rundt og prøver at pakke mit liv ned i flyttekasser, og sortere de ting fra, der skal med til Barcelona. I dag smed jeg det tøj, der ikke skal med, af ved mine forældre, der har doneret pladsen i et firefløjet skab til deling mellem min søster og mig. Meget pænt af dem! ❤ Fem(!) flyttekasser med tøj og sko+jakker og det løse blev det til - indtil videre. Ahæm. Og jeg har ellers sorteret i det...

Turens køb - KL #17

Det var jo ikke for sjov, at jeg var taget hele vejen til Kuala Lumpur - shopping var bestemt en vigtig del af turens program, ha! I ved, fordi jeg simpelthen bare ikke har særligt meget i forvejen (host), så jeg måtte nødvendigvis finde lidt malaysiske godter, jeg kunne tage med hjem. Så det gjorde jeg: 

For lige lidt over 1000 danske kroner fik jeg indsamlet ovenstående. Ret gode køb, hvis jeg selv skal sige det - det var jo så biiiilligt! Jeg kunne sagtens have købt meget mere, men jeg havde trods alt taget lidt sund, jysk fornuft med hjemmefra, og beherskede mig en del. Men de ting jeg ikke købte, kan jeg alligevel ikke rigtig huske mere - og det tyder på, at jeg valgte rigtigt, ha. Det meste er fra Forever 21, H&M og Berjaya Times Square (malaysisk center/marked). Specielt den mintgrønne kimono (42 kr.!) og kjolen i midten forneden er strøget direkte ind på listen over favoritter.
Den første ting (Mumikjolen, nr. 3 fra neden til højre ❤) købte jeg allerede cirka 3 timer efter ankomst, og den sidste ting (kjolen nederst til venstre) rev jeg ned fra hylden kun 1,5 time inden endelig afgang, ha - selv da vi var på tur i pænt, malaysisk højland fik jeg presset lidt shopping ind. Og da vi havde tømmermænd, og da vi havde virkeligt, virkeligt ømme fødder - shopping er hårdt arbejde, ha.
Det var måske lidt overkill at købe to t-shirts med ugler på, men sjældent har man set noget mere nuttet. Og så kostede de kun 26 kr(!). hver. Overvejer dog at sy det ene om til et pudebetræk - kunne være SÅ nuttet!

Nå, men det er shoppeevner som ovenstående, der gør, at jeg pt. render rundt i kaos og forsøger at proppe flest muligt ting ned i færrest muligt flyttekasser, og smider ud/til genbrug, som blev jeg betalt for det. I mandags fik jeg assistance af min søde søster, og i dag kom rare Natasia forbi og råbte UD MED SKIDTET!, når jeg selv var i tvivl. Dog ikke noget af ovenstående - omkring halvdelen skal faktisk med, og dét er definitonen på gode køb (...og så er det nyt og spændende. Eller også er jeg bare blevet bedre til at købe ting, jeg rent faktisk mangler? Jeg vælger den sidste forklaring, ha). Og så glæder jeg mig til at shoppe i Barcelona!

Stille søndag - KL #16

Efter lørdagens udskejelser startede vi stille ud søndag. Nogen i selskabet (host) havde det ikke heeelt godt, og det hjalp i hvert fald ikke på det at lægge sig ud i solen (sååå varmt), og poolen blev ved med at bevæge sig(/mig), hvilket min kvalme heller ikke havde det helt godt med. Så jeg lagde mig indenfor i airconditionen og tog mig en lur dér i stedet. Rart. Og da vi først på eftermiddagen drog mod dagens aftale havde jeg det mirakuløst bedre. Selvom gåtur i 35 grader med sol er en smule for meget af det gode - svedte som et svin(e-Stine). Så da vi havde fanget Natasias ven, stock'ede vi op på kolde drikkevarer og frugt og fandt et sted i skyggen at dyppe fødderne. Dejligt. Senere stødte ven #2 til, og efter en gang hurtig (og billig! 13 kr.!) aftensmad tog vi i biografen og så 'Sådan træner du din drage 2' - den var god! Og sød. Og sindssygt billig, 25 kr. pr. snude.
Resten af aftenen brugte Natasia og jeg på at finde internet (efter vi havde skiftet opholdssted, fik vi ikke en kode til nettet med det samme - drama! Min søster nåede også at savne livstegn, ha), så vi kunne arrangere morgendagens udflugt til noget højland - mere om det i næste afsnit. Fortsættelse følger!

Voksengaven?

Bevingede sandaler 420 kr. / Pænt, pænt ur 1295 kr.

Jeg har hørt, at det er vigtigt at købe noget pænt til sig selv, når man får sit første voksenjob/sin første voksenløn. Og hallo, den tradition vil jeg da gerne støtte! Det skulle gerne være noget specielt, som jeg har i lang tid, og som jeg ellers ikke ville købe til mig selv. Oprindeligt havde jeg sat mig fast på verdens flotteste bloggerur fra Daniel Wellington, som jeg efterhånden har beundret i lang, lang tid. Det oplagte valg - indtil min søster fandt mit forsvundne ur, der ligner lidt for meget (okay, i hvert fald når man ikke sammenligner sådan direkte...), og jeg desuden kastede min kærlighed på ovenstående sandaler. Åååh, jeg er solgt! Jeg elsker, at de sådan set er helt neutrale, men så alligevel har de vinger dér. De passer perfekt til mig og alle mine kjoler. Kald mig bare en lemming, men hver gang jeg ser hende her med dem på, bliver jeg mere og mere overbevist om, at jeg ikke kan leve uden. (Til bekymrede forældre og andre, der synes det er lige lovligt fjollet, kan jeg berolige med, at det i hvert fald ikke er ligesom dengang i min ko-periode, hvor jeg måtte eje et par ko-træskostøvler. De blev aldrig mine (gudskelov!), men bevingede sandaler er altså i en hel anden liga. Jo, de er så!)
Og så er der lige den  detalje, at jeg ikke helt ved, om man kan kalde min løn for voksen - den følger de spanske satser, hvilket betyder, at min grundløn er lavere end min nuværende dimittenddagpengesats, ha. Men en lille ting må jeg godt købe, ikke? Det er bare, at finde ud af, hvad det skal være...

Batu Caves på endnu en lørdag - KL #15

Inden jeg smutter afsted på nye eventyr, skal det der Malaysia jo lige rundes af. Vi er nået til dag 9, lørdag. Og hey, i dag er hende Natasia rent faktisk kommet hjem igen! Yaaay! :D Så har vi lige en halvanden uges tid, før jeg rejser på ubestemt tid - god timing, eller noget. Host.

Lørdag var store flyttedag. Vores oprindelige lokation, Natasias hybel aka. lejet værelse i lejlighed ved familie var kun for de første dage, så vi pakkede alle mine ting (det var som om, de fyldte lidt mere end ved ankomst?) og lidt af hendes, og tog en taxa alle 1,5 km. I fugleflugt havde der nok været omkring 500 m., men en firesporet motorvej ødelagde lidt den rute. Ved ankomst skyndte vi os at smide bagagen og begav os videre mod dagens udflugtsmål:

Batu Caves! Det var noget med noget hindutempler, grotter og høje statuer. Oplagt turistmål i hvert fald.

 Og masser af trapper for at komme op til grotterne. Masser.af.trapper...

'Hvad har du i den pose? Mit? Mitmitmit?' - regel nummer 1: Ingen poser! Med mindre man er indstillet på at donere den til den lokale abebestand. Det var vi ikke.

Grotterne! Rent imponerende, men også ret hurtigt overstået. Der var dog også mere lukkede og mørke grotter med spændende dyr som kæmpe edderkopper og andet sødt kryb, men det havde vi alligevel ikke lyst til at udsætte os selv for.

Typiske, svedige turister - 33-35 grader og sol er ikke helt optimalt sightseeingvejr. Specielt ikke, når så mange trappetrin er involveret. Efter nedstigningen havde jeg totalt gelé-ben og havde mest af alt lyst til at smide mig i børnepoolen, ha. I stedet købte vi en is og en flaske vand til at nyde i skyggen, mens vi beundrede guldmanden, kiggede på turister og svedte lidt mere. God udflugt!

Grotteturen var dog kun første del af dagens program - efter lidt dasen ved og i poolen og et tiltrængt bad (eller, to vel; et til hver) var vi klar til aftenen:

Der stod fødselsdagsfejring på programmet, for en af Natasias rare venner, der havde haft fødselsdag om tirsdagen. Natasia havde bagt muffins, mens jeg bidrog med øh, min vindende personlighed og kontante bidrag til gaven. Vi startede ud med at spise sammen, hvorefter vi slog os ned i en park, som vi kun næsten blev smidt ud af. Det er jo sådan set ikke tilladt at drikke alkohol offentligt i Malaysia, ahæm. Det var dog alligevel varmen, der drev os væk til sidst (31-33 grader - nok til at svede som et svin ved bare at sidde stille), men vi skulle også videre i byen, hvor der var knap så varmt, ha. Og sådan udnyttes en lørdag i Kuala Lumpur allerbedst!
Fortsættelse følger.

Det spanske look

 Skjorte: Genbrug. Nederdel: Shana. Sandaler: Rieker. Øreringe og ur: Asos.

Først og fremmest, tusind tak for alle jeres kommentarer på sidste indlæg og på Instagram. Ih, hvor er I søde!
I søndags var vi til eftermiddagskaffe ved mine rare bedsteforældre i Abild (og fik de bedste hjemmelavede brownies nogensinde!), hvor min bedstefar helt bestemt mente, at jeg havde et spansk outfit på. Det kan vi da godt sige så. Helt spansk blev det i hvert fald, da jeg imiterede det spanske flag efter hjemkomst:

Skjorten er en ny gammel sag, jeg hev hjem fra genbrug til en tier. Det var halv pris, ha. Den er puttet i med-bunken, sammen med lidt for mange andre ting - det er jo et håbløst projekt at reducere sit liv til 2*23 kg.! Men det største projekt er alligevel at finde et sted at bo - når det er på plads, kan jeg slappe lidt mere af.

Breaking neeeeeews!

Nyheden er allerede ude på Instagram, men her kommer det officielle blogindlæg - jeg har fået job! I Barcelona! Jeg dimitterede jo min bachelor i marketing management sidste sommer, og har siden ledt efter job. Bortset fra 6 ugers IGA-kursus og 8 ugers praktik og ansættelse, har jeg bare trasket rundt derhjemme og spændt ledt efter nogen, der gad have mig. Dem fandt jeg ikke... Desperat for at få noget at lave i stedet for langsomt at sygne hen, havde jeg faktisk regnet med at skulle til at læse professionsbacheloren i kommunikation i Århus her til september. Meget, meget spændende og meget, meget mig, og jeg fik da også både søgt og blev optaget. Et job har dog hele tiden været førsteprioritet, og nu har jeg rent faktisk fået et! Yay!
Jeg skal arbejde ved Sellbytel, et tysk, internationalt firma, der har et kontor i Barcelona. Jeg kommer til at arbejde som 'Danish Client Service Associate Facebook', og jeg har endnu ikke fundet en hurtig måde at forklare, hvad jeg skal lave, så jobbeskrivelsen kommer her, ha:

"Will be responsible for supporting Facebook's new and existing SMB EMEA advertisers and agencies via email, chat and callback.
This includes troubleshooting general and specific issues with advertiser's and agencies' accounts such as campaign management, account management and billing, in addition to helping advertiser and agencies' with new campaigns, optimising existing campaigns, measuring the performance and return of investment of these campaigns, and supporting advertisers and agencies with any platform issues."

Spændende! Selvom jeg er lidt nervøs og ret spændt på at få alt det praktiske til at gå i orden (jeg flytter jo helt alene til det store udland Ö ), så vælger jeg også at tro på, at jeg nok skal klare det. 7, 9, 13, ikke? Det er seriøst underbetalt efter danske standarder (mine dimittenddagpenge er højere end min grundløn, ha), men jeg får samlet en masse rar erfaring, og hvad skal man også med penge?

Den faste læser tænker nok, hvad så med min bedre halvdel, huset og Mis med de grønne øjne? Sagen er den, at jeg ikke længere har en bedre halvdel og ikke har haft det i noget tid. Meget udramatisk brud, og jeg har siden bare haft mit eget værelse her i huset, der ikke er vores eget. Og mis er ikke en fælleskat, men en plejekat, der bor i huset på ubestemt tid. Det søjde dyr ❤

Jeg starter mandag d. 25. august og flyver afsted en uge før. Der er tusind ting at få styr på inden, men i morgen kommer min søster og hjælper mig med at reducere mit materialistiske liv til, hvad der kan være i 2 kufferter á 23 kg.. Mon jeg også kan proppe hende ned i en? Det ville i hvert fald være rart!

Mere udsigt og shopping - KL #14

Efter den lange hjemtur torsdag, gik vi direkte i seng og rullede friske og veludhvilede ud af sengen fredag morgen - eller noget. Vi kom i hvert fald op, men ikke helt så tidligt som planlagt - eller også var det bare mig, der ikke kunne få mig gjort færdig, men det behøver vi jo ikke dvæle ved. Afsted kom vi i hvert fald - og dagens udflugtsmål var de lokale tvillingetårne:

Petronas Twin Towers - 88 etager og 451,9 meter høje. Indtil 2004 verdens højeste, påstår Wikipedia, men er siden blevet overhalet. Pænt høje i hvert fald.

Dagens turist.

På gangbroen mellem de to tårne -  170 m over jorden og 58 m lang. Den højeste toetagers skybridge i verden, nu vi er i gang med at kaste om os med rekorder. Pænt imponerende, og specielt at den blev siddende, hvor den var. Tak.

Seee, der var den jo, helikopterlandingspladsbaren, hvor vi (bl.a.) slog os løs lørdagen inden. Vildt!

 Så pænt ♥

 Der bor vi!

Tårn 1 set fra tårn 2 (...eller omvendt?) - 360 m oppe, 86. etage. En okay udsigt, hvad?

Efter tårnturen gjorde vi det, vi nu gør bedst - hoppede ind i en taxa og skreg 'SHOPPING MALL! NOW!'. Eller, måske lidt mere behersket, men det var i hvert fald essensen af vores ønske - vi blev slet ikke færdige om søndagen, og 4 dage på en paradisø hjalp heller ikke på shoppeabstinenserne. Utroligt, hvad? Det her blev forresten en af de dyre ture, hvor vi kom af med 14-17 kr. for os begge for 10-15 minutter. Utroligt #2.

Vi slog os løs og hev ned fra hylderne, men man ved, det er tid til at tage hjem, når shoppingskaderne begynder at vise sig.

...så efter vi havde kigget på uendelige mængder af ris i lokalt supermarked, købte vi frysepizzaer med hjem og gik død(e?) på sofaen. Aaaah. Okay, Natasia passede også barn og bagte muffins, men jeg slappede af. Og dét var rart ;) Fortsættelse følger!