Nu har jeg været hjemme siden onsdag, men jeg tror ikke helt, jeg har vænnet mig til det. Den sidste periode i Atlanta var ret hektisk, så jeg nåede ikke at tænke så meget over, at jeg skulle hjem, og at det var slut. Men det er det jo... Heldigvis er jeg også rigtig glad for at være hjemme igen, men det er stadig en ret underlig følelse.
Nå, men jeg har stadig masser af indlæg fra Atlanta, der skal skrives, og jeg starter med afrejsen:
Det blev tid til at pakke skabet ned (har forresten billeder til et indlæg med det også. Altså fra før det døde), åh det var tomt og sørgeligt. Og der var mange kilo, ups. Men med 2 kufferter, 2 håndbagager, en pose med trøjer og en pakke til hjemsendelse gik det hele uden overvægt.
Og resterne af trofæhylden (...indlæg om den følger også). Fortryder næsten, at jeg ikke tog dem med hjem.
2399 Parkland Drive, Appt. 1135. Farvel.
Klar til afgang (og nej, dynerne skulle ikke med til Danmark).
Et sidste farvel til Atlanta fra luften - I'll be back ♥
Velkommen hjem!
SvarSletPuha, kender nok følelsen du går rundt med i maven for tiden lidt for godt. Alt er lidt surrealistisk i begyndelsen .. og Atlanta i dit tilfælde kan virke som har det kun været en drøm..
Tak!
SletJa det tænkte jeg nok du gjorde. Det er så underligt at komme hjem til sit gamle liv, når man har været væk i lang tid og oplevet en masse, og det så bare er det samme. Tiden er gået helt utroligt stærkt, og ja det føles lidt som om, jeg slet ikke har været afsted. Æv. Men heldigvis er der også mange gode ting herhjemme.