torsdag den 14. august 2014

Genting Highlands - KL #18

En af de ting, jeg havde skrevet på 'må se'-listen hjemmefra, var den fantastisk natur ved Cameron Highlands. Men'æh, på grund af lidt logistiske udfordringer - det viste sig, at der ikke gik nogle dagtursbusser, og at det heller ikke var sådan helt ligetil at leje en bil dagen før. Vi kan godt kalde det dårlig planlægning, men det var jo også vigtigt, at vi fik fejret fødselsdag om lørdagen, ikke? Ha. I stedet for at lægge os(/mig) til at græde trøstesløst/spendere en dag ved poolen, valgte vi en anden løsning - Genting Highlands! Cameron H. ligger cirka tre timers kørsel fra Kuala Lumpur (i bil - med bus er det en liiiidt længere tur), hvorimod Genting H. er placeret kun en time væk. Vi fortsatte dog de logistiske udfordringer, da vi kom lidt sent afsted hjemmefra (...det var sikkert mig, der ikke kunne få snøvlet mig færdig, ahæm), var der ikke nogle passende busafgange ledige. Men så trådte Natasia i karakter og fik forhandlet en taxatur derop ned på 105 kr.(!!!) - jamen, kan man andet end at elske Malaysia (og Natasia)? ;) Ca. 52,5 kr. pr. snude for lidt over en time i taxa! Og så fangede vi en bus hjemad til 7,5 kr. pr. mand, ha.
Nå, men efter de logistike udfordringer ankom vi endelig og skyndte os at hoppe ind i en cable car (...hvad hedder det på dansk? Svævebane? Jeg plejer at kalde det en skilift, men på dem her var der ikke beholdere til ski, som jeg ellers er vant til, ha), og drog spændte de 3,38 km mod toppen i verdens hurtigste svævebane:



 Det var okay pænt. Og et med pænt stykke ned, også. Men så kørte(/svævede?) vi ind i tågen:


Det var ret vildt! Men vel oppe på toppen brød vi gennem skyerne til solskin:


Og et kæmpe hotel og center - hallo, hvor gemmer i naturen? Be' om højland, tak!

Der burde i hvert fald være noget grønt, så vi ledte ivrigt efter udgangen til det pæne. Selvom jeg også lige hurtigt nåede at shoppe lidt, ha - måske det højeste sted, jeg nogensinde har shoppet? 1,74 km. over havet i hvert fald.

 Der var også det eksotiske vinterland - som danskere var vi dog knap så imponerede, ha.

Men vi fandt ud, og så var der middagsmad med udsigt! Som de praktiske jyder, vi nu engang er, havde vi pakket madpakken hjemmefra med fornuftigt rugbrød med både leverpostej og spegepølse.

 Ha ha, åh nej! Sikke et job at have.


Der havde nok været en smule mere imponerende baggrund på dagens turistbillede uden skyerne, men man kan ikke vinde hver gang, vel? I det mindste havde vi sol i frokostpausen.




 Spot en palme.

 Og så gik turen nedad igen, sammen med hende der med det pæne hår.

 Vel nede på midten havde vi stadig tid inden vores bus afgik, så vi tog på opdagelse.


Der var måske ikke så meget at se, men så var der tid til de vigtige spisepauser - og en oppustet Oreo-pakke, ha! Så ved man, at man er højt oppe.


Resten af tiden brugte vi på en jordbærfarm - der var heldigvis gratis entré, for det var cirka én, stor turistfælde, ha.

Det var en ret vellykket tur, hvis jeg selv skal sige det. Selvom det selvfølgelig ikke var det samme som Cameron Highlands, fik vi set flot udsigt, højland og kørt med svævebane, og med det energiniveau vi her i slutningen af ferien havde(/ikke havde), var det rart med sådan en overskuelig udflugt. Jeg klager i hvert fald ikke - specielt fordi, vi også nåede godt omkring om aftenen efter returneringen til byen. Fortsættelse følger!

2 kommentarer:

  1. Haha, jeg elsker dit "spot en palme"-billede! #LOL Det mindede mig om min mormor, engang hende og min morfar havde været på Fyn (Ja, så eksotisk var deres tur!) og hun viste et utroligt "flot" billede frem for hele familien, total stolt og med medfølgende "SE!" og stjerner i øjnene. Og hele familien sad og forsøgte virkelig at finde en grimasse der kunne passe, for ingen af os kunne helt finde ud af hvad vi skulle se ... Det viste sig at motivet var "Tåge da vi kørte hen over broen". Aha. Javel ja. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ;) Sådanne feriebilleder er altid interessante - jeg synes, min palme inde i en sky er meget fascinerende ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)