søndag den 15. marts 2015

Det gik hurtigt!

Forsøg på det voksne, modne og tillidsvækkende look til torsdagens jobsamtale

At finde job som dansker i Barcelona er lidt ligesom at finde værelse hernede. På den ene side er det okay let at finde noget, men på den anden side, hvis man har lidt krav, så er det ikke heeelt så ligetil. En okay løn værende et af de krav spænder især ben for processen...

Da jeg flyttede til Barcelona for Facebook-jobbet var jeg faktisk lige ved ikke at gøre det på grund af lønnen. Grundløn på 18.000€ om året, maksimal bonus 7.000€. Altså maks 2000 euro om måneden, før skat. Men hø. Høhøhø. Det er seriøst en GOD løn her i Barcelona, og at kigge på jobopslag har derfor været en smuuule deprimerende. 16.000+3000 (...altså euro. Om året) er en del mere almindeligt, og det er der altså ikke råd til meget socialliv for... Jo jo, jeg ville da snildt kunne overleve med en beskeden livsstil, men efter at have været fattig studerende i så mange år, vil jeg gerne spise frokost ude uden dårlig samvittighed, dække mit behov for Pepsi Max og sund(ere) mad, og tage på udflugter og i byen uden økonomiske grænser og samtidig spare en smule op. Det synes jeg egentlig ikke, er for meget forlangt - jeg er som basis ret nærig økonomisk bevidst, så jeg lever faktisk ret billigt med billigt værelse (...ingen egen lejlighed. Snøft), mest medbragt frokost, bus frem for taxa og indkøb i Lidl.

Nå. Men tilbage til jobsøgningen. Efter at have brugt en 2 ugers tid på at udskyde jobsøgningen, kigge opgivende på de opslag, og tage mit liv op til overvejelse, sendte jeg sidste søndag aften min første jobansøgning ud. Mandag formiddag ringede de. De ville gerne se mig til samtale og group assessment torsdag. Jeg tog til denne, forsøgte at opføre mig pænt og se lidt voksen og moden ud. Det må åbenbart være lykkedes, for fredag formiddag ringede de igen - de ville gerne tilbyde mig jobbet. WUHUUUU!

Og sådan gik det til, at jeg den 7. april starter (træning til jobbet) som Accomodation Service Executive hos Booking.com her i Barcelona. Bum! I Spanien har man kun 15 dages opsigelse, så jeg skyndte mig at smide denne på bordet allerede fredag, så jeg kan holde mig en rar og lang påskeferie i Danmark. Hæææ! 

Selve jobbet er måske ikke det mest ophidsende i verden, men lønnen er okay, der er graaaatis frokost, jeg skal arbejde lidt mindre end nu, og så er det ikke outsourcing, så bliver ikke fyret af samme årsag igen, ha. Og så får jeg lov at blive i Barcelona, ikke at forglemme. Ret vigtigt.

Der er weekendarbejde inkluderet, men når man i stedet har to hverdage fri, er det ikke helt skidt. Og så lykkedes det mig at blive placeret på det tidlige hold, hvilket jeg betyder at jeg skal møde ind enten kl. 7 eller 8 om morgenen, men hvad betyder det, når man så har tiiiiidligt fri (15 og 16!)! Kommer godt nok ikke til at savne først at have fri kl. 18 - skal bare lige have fundet mit indre a-menneske frem, ha.

Selve jobbet er beskrevet således:

Main Responsibilities:
  • Handle pre and post reservation inquiries by phone, e-mail and fax;
  • Modify, change and/or cancel existing reservations;
  • Outbound calls to hotels/guests to arrangement special requests;
  • Liaison between guest and hotel to resolve complaints;
  • Support relationships with hotels by providing high levels of customer service and account management support.
Min stilling kommer mest til at indeholde sidstnævnte linje, så det er vist lidt kundeservice+account management i forbindelse med Bookings hotelpartnere, jeg skal have gang i. 

Jeg glæder mig!

9 kommentarer:

  1. Sådan! Hvor er du sej :) Nu må det vist være på plads med lidt shopping og en god middag for at fejre.

    /Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak! Og ja, det blev jeg også enig med mig selv om ;)

      Slet
  2. KÆMPE tillykke! Det må være alle kommentarfeltets krydsede fingre, der gjorde forskellen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. KÆMPE tak! Og ja, det er jeg sikker på ;) Jeg giver en omgang, hvis I lige kommer forbi ;)

      Slet
  3. Mega tillykke, Stein - det er rigtig fedt for dig (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mega tak! Det er for viiildt :D

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)