søndag den 8. marts 2015

Girona


Jeg har sagt det før (...tror jeg? Ha!), og jeg siger det gerne igen: Jeg ELSKER, hvordan man fra Barcelona så nemt kan komme alle steder hen (og hvor lækkert vejret er, hæææ!). Bare på en lørdag kan man snildt hoppe på et tog og undslippe storbyens larm og os, og i stedet se lidt nyt, trække noget frisk luft og bare nyde stilheden for en enkelt dag. Som overskriften så diskret antyder, gik turen i går mod Girona, en lille by med omkring 100.000 indbyggere og nok mest kendt for sin lufthavn. Lufthavnen var dog ikke udflugtsmålet (æv?), men i stedet de farverige bygninger, den gamle bydel og bymuren:



Vores researh inden turen havde begrænset sig til togplanen, en hurtig googling af billeder og tips, så jeg var meget positivt overrasket over, hvor let det var at finde rundt ved bare at slentre rundt og suge til sig af indtryk.



Katedralen - de 5 euros entré gjorde dog, at vi nøjedes med at beundre den udefra. Man kan jo få en kæmpe is for de penge!



Sneklædte bjerge i baggrunden ❤ - jeg kunne snildt have nuppet en lille skitur også, hææ!

Sooool og grønne omgivelser ❤


 ...jamen, går du bare? O.o

Gamle bydele og smalle gader ❤

 Er overbevist om, at det her må være til mig - jeg mener, et grønt (kulisse?)hus?! Ja tak!







Den gamle bymur kan godt kaldes turens højdepunkt (høhø), med ret okay udsigt over hele byen. Ret imponerende. Og så var det eeeendelig tid til (sen) frokost:

Haps! Og til dessert en is, men den røg lidt for hurtigt, ha.



(og jo jo, jeg er stadig uafklaret mht. hele min situation, men Spanien udforsker jo ikke sig selv vel? Det er jo næsten hele ideen med at være udlandsdansker ;) Jeg planlægger et gentage udflugtssuccessen, så hvis du har tip til noget udflugtsmål i (tog/bus)nærheden af Barcelona, så smid lige en kommentar, ikke? Jeg har tidligere været i Andorra, Sitges, Espot)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)