lørdag den 5. december 2015

Party i Pyrenæerne #1/2

I midten af oktober drog jeg på den vandretur, der skulle vise sig at starte sæsonen for mig - ved ikke lige hvornår, jeg blev typen, der kridter vandreskoene hver anden-tredje weekend, men jeg er vild med det! Den mulighed havde jeg alligevel ikke hjemme i (ellers ret rare) Sønderborg.

Pyrenæ-turen til Parque Nacional de Aiguestortes var af de mere ambitiøse med både overnatning og 4-hjulet, lejet transport. Vi læssede bilen fuldt op med fem personer og endnu flere rygsække, og så trillede vi ellers lystigt frem på de katalanske veje de næste fire(!) timer.
Klokken 16.45 var vi endelig klar til at begynde opstigningen, hvilket var en *smule* kritisk, eftersom det var anslået til at tage tre timer at nå hytten og solen desværre ikke havde tænkt sig at udskyde dagens nedgang bare for at sikre os lys hele vejen. Tsk. Så op det gik:



 'Var det det her, du kaldte 'familievenligt'?!'
...det viste sig hurtigt, at dagens niveau var liiiidt over, hvad jeg havde regnet med og håbet på, æhæ.

Har ikke helt fundet ud af, om det skulle give lykke eller om det er for at holde onde ånder væk. Uanset hvad så er det i hvert fald bare at stakke en sten ovenpå, når man går forbi disse opsatser. Uden at vælte det eksisterende, selvfølgelig.








Det lykkedes os at finde frem til hytten inden der blev brug for lommelygter. Det var en slags vandrehjem på en klippe ude i søen, så for 17 euro pr. snude fik vi hver en madras i et rum med fællessenge, og fordi vi var 5 og det var uden for sæsonen fik vi et værelse til 10 personer for os selv. Ret okay.

Resten af aftenen blev brugt på mad og kortspil og den flotteste stjernehimmel nogensinde. Eftersom vi var midt ude i ingenting, var det helt klart og alle stjerner trådte klart frem. Uirj, bare det var hele vandreturen værd.

Dagen efter gik turen ned- og hjemad, men mere om det i næste indlæg. Woop woop!

6 kommentarer:

  1. Kæft, hvor er det dog pænt :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Sååååå pænt! Det var lidt træls på opturen, at der skulle bruges så meget energi på at sætte den ene fod foran den anden og samtidig huske at trække vejret, at det ikke kunne nydes så meget, haaa

      Slet
  2. Wow, det er jo vanvittigt flot!!

    SvarSlet
  3. Hold nu op hvor er det smukt!! Kan godt forstå at du er blevet fan af vandring - specielt på de kanter. Men altså - hvordan pokker holder du til at have din Kånken på ryggen i så mange timer? :O Jeg kan slet ikke gå med min i særlig lang tid af gangen før det gør ondt og nager :( Ret irriterende, for jeg er ellers glad for den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaa, det er en god hobby! :D Det er godt at jeg har fået nuppet mig nogen vandrevenner, ha ;)
      Hmm, ja den er faktisk begyndt at nage en smule ved vandring og er også lidt for lille, men den er også bare så pææææn, ha! Tror dog, at jeg skal have kigget efter noget andet, uha. Så vil der også være plads til mere mad, ha ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)