søndag den 3. januar 2016

Forventninger vs. Virkelighed - 2015

2015 er gået enormt hurtigt, og samtidig føles det som en evighed siden, året startede. I starten af 2015 havde jeg kun boet i Barcelona i nogle måneder, og stod over for en (ufrivillig) flytning, til hvor jeg bor i dag. Jeg er nu på mit tredje job her under sydens sol, også sådan lidt ufrivilligt, men hey, lad os nu se, hvordan det hele går, ikke?

2015 var ikke et år, hvor jeg bloggede meget, 188 indlæg blev det til. April var topscorer med 14 indlæg, og så var jeg ellers nede at skrabe bunden med kun 3 indlæg i hele 5 forskellige måneder. Ak ja, hæ. Der skete dog stadig en del, så satser på et lidt mere opsamlingsagtigt indlæg, men i tråd med sidste års 2014-indlæg, kommer her først et opfølgende indlæg på mine forventninger til 2015:

I 2015...

  • Starter jeg ud med en lille flytning. Bah. Men lad os krydse fingre for, at det nye er rarere, end det nuværende. Der er privat altan! Dét og en fungerende ovn må også næsten være de ekstra 400 kr. om måneden værd...
    • Tjo, det er det vel?! Bor her i hvert fald endnu, og drømmer kun en smule om at flytte for mig selv. Indtil jeg husker på, hvad sådan noget koster, og hvor besværligt det er finde+flytte. Hæ. (Billeder af den 'nye' hybel her)
  • Kunne jeg godt tænke mig et nyt job. Kræver det, at jeg aktivt søger? Det sidste fandt mig da af sig selv. Hææææ.
    • ...det er næsten pinligt at indrømme, men i 2015 var der hele 2 job, der fandt mig. Og som jeg fik. Læs om Booking.com her + her (...så naiv jeg var), og HP her.
  • Skal jeg nok også udvide min faglige viden. Selvstudier er vejen frem, ikke?
    • Øh. Har læst en halv e-bog, det må da tælle for lidt. Lidt? Host.
  • Kunne jeg godt tænke mig at bruge lidt mindre tid online / alternativt overspringshandle mindre. Mere effektivitet, mindre mig!
    • Nja. Det er vist en ommer #bedreheldnæsteår
  • Vil jeg forsøge at blogge mere stabilt! Tre gange om ugen burde være til at klare. Måske.
    • Prøv med 3 gange om måneden i stedet, måske? Sådan så det i hvert fald ud i hele 5 af årets måneder, hæ. Det er nok en blanding af at jeg 1) aldrig vil lade blog komme frem for socialliv, 2) ikke føler for at blogge, hvis jeg render rundt og er lidt trist, 3) se punkt 4.
  • Har jeg tænkt mig at øge min fregnebestand kraftigt. Frokost i soooolen!
    • Gik fint nok indtil jeg i april fik arbejde et sted med indendørs frokost. Til gengæld var der sol på min altan, der blev groft udnyttet, så lad os bare sige mission completed, hvad?  
  • ...tilføj til ovenstående at huske solcreme. Og solbriller. Altid! Aaaaaltid! Også i januar. 
    • Også i april+maj, åbenbart #tomatlooket. Men hey, generelt var jeg rigtig god til at bade i faktor 50 og blev meget lidt forbrændt i forhold til, hvor meget min sarte hudtype og jeg opholdt os i solen.
  • Skal jeg have kigget ordentligt på den der hofte. Hvor er der en voksen? Der taler spansk?
    • Øh. Blev magnetscannet i maj, og på næste mandag får jeg resultaterne.
  • Vil jeg til koncert med Saybia i Sønderborg i august. Hep heeeep!
    • Og det kom jeg! Woop woooop!
  • Skal jeg være bedre til at skrive til min familie. Og svare dem. Hæ. 
    • Oprettede en gruppechat på WhatsApp. Det er jo genialt!
  • Vil jeg gerne udforske det der Spanien lidt mere. Hvem vil med på roadtrip?!
    • Altså har da været lidt rundt i Katalonien...
  • Skal jeg stoppe min shoppeafhængighed. Øhøhøhø!
    • Øhøhøhø!
  • Skal jeg fortsætte mine relativt gode spisevaner. Hver ting til sin tid, alt med måde.
    • Og så var det, jeg begyndte at arbejde et sted med frokostordning, og det havde jeg lidt svært ved at styre, og ja. Er ved at implementere det mere sunde igen, ikke?
  • Bliver jeg 25! 
  • Har jeg lidt svært ved at forholde mig til fremtiden. Hvad skal der ske med mig? Og hvor? 
    • Tja. Det vil jeg stadig gerne vide. 
Nå ja. Man kan jo ikke vinde hver gang, men overordnet set er det da ikke helt skidt. Og 2015 var helt sikkert rig på rare oplevelser.

Følg med om nogle dage(/uger), når naive håb og ønsker for 2016 følger!

2 kommentarer:

  1. Gruppechat på whatsapp er nemlig genialt. Jeg har både en med nogle venner fra da jeg boede i Frankrig og nogle, jeg har rejst med, og det er så hyggeligt, at man bare lige kan skrive lidt om, hvad man laver ind i mellem :)

    Glæder mig til at høre dine håb/ønsker for 2016. Jeg har startet det nye år med at flytte fra Århus til København, fordi jeg har fået arbejde herovre. Faktisk ved booking.com, så det er spændende :) Og så har jeg indgået et vægttabsvæddemål med mine brødre (satser på det kommer helt af sig selv, efter jeg er flyttet på fjerde sal, men der skal nok lidt mere til, bah).

    Rigtig godt nytår til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altså bare smart! :)

      De er online nuuu! #bedresentendaldrig
      Ej hvor spændende! Det virkede også til, at dem i Danmark havde nogen rarere stillinger, end os nede i call-centeret :p Haha, fjerdesalsflytning skal nok hjælpe, så gider man heller ikke lige bare løbe ned og købe noget snask ;) Held og lykke med det hele! :)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)