tirsdag den 24. juni 2014

Student 2014







Jamen, hvornår var det lige, at hende den lille blev så stor? I dag kunne jeg, som meget, meget stolt storesøster, sætte huen på min søsters fine hoved. Hun var oppe i oldtidskundskab (oh rædsel!), men klarede det flot alligevel. Og så var hun student! Wuhuuuu! Bagefter tog hun, min mor og jeg på café, hvorefter det var hjem at pakke gaver op (og mens hun var henne på skolen igen for at ønske tillykke og heppe, benyttede jeg mig af pausen for at plyndre Asos' udsalg. Det skal jo også passes, ikke?). Allerede i marts havde jeg ivrigt købt hendes gave, en fin og personlig én - synes jeg i hvert fald selv, ha. (Og godt vi ikke hedder Wilma og Caroline, hvad? Det kunne have set kønt ud). Da resten af familien havde fået fri fra arbejde, gik turen videre til Jensens Bøfhus (jeg har jo seriøst ikke lavet andet end at spise hele dagen!), og nu er hende den lille draget videre for at fejre huen. Jeg satser på at trille hjem i seng i stedet, sådan en rar nattesøvn skal man heller ikke kimse af. Specielt ikke, når fejringen fortsætter resten af ugen, når der på torsdag er studenterkørsel og på fredag dimission - godt jeg ikke også har et arbejde, der skal passes. Hæ.

Og en lille bonus, ikke?

I går var det fem år siden, jeg selv blev student. Åh, så ung jeg var ;)

fredag den 20. juni 2014

Ude godt, hjemme også okay

Nå, men det var de der 12 dages ferie, ikke? De var ret rare, men desværre varede de ikke evigt. Tsk. Det var som sådan ikke godt at komme hjem igen, men alligevel er der jo noget at sætte pris på - så lad os da lige liste det op, inden jeg bliver helt post-ferie-trist, hvad? Ha.
  • Pepsi Max! Åh, hvor har jeg savnet min yndlingsdrik, specielt når det var så vaaaarmt. Det uciviliserede land havde ikke engang Cola Zero, der ellers også kan gå an i en snæver vending. Det var hårdt.
  • Dansk sommervejr - ja ja, på sådan en lidt grå dag, som i dag, er det måske ikke den største optur. Men de der 19-21 grader (med sol), vi alligevel tit kan opdrive, er for mig en del rarere end 30 grader+. Jeg sveder jo som et svin konstant, ha! Her i Danmark kan man rent faktisk lave noget udenfor (selvom diverse vandaktiviteter i solen nu heller ikke er at kimse af, men shh).
  • Lange, lyse sommernætter og sommermorgener. I KL var der mørkt omkring kl. 20, og først lyst igen omkring 7.30. 
  • Provinstrafikken i Sønderborg vs. vanviddet i KL. Jeg kan ret godt lide min cykel.
  • Det generelle gadebillede - altså, som to lyse danskere skiller man sig en hel del ud blandt alle de mørke malayer og andre nationaliteter. Det var ikke fordi, vi følte os truede eller utrygge, men nøj, hvor folk glor! Lad lige være, ikke? ;) Natasia med det lyse hår tager det dog meget pænt efter sine mange måneder dernede, men man bliver alligevel lidt overrasket, når tilfældig kineser stopper op lige foran hende og grinende tager et billede. Meget udiskret.
  • Toiletter, ikke? Det er meget normalt med sådan et hul i jorden. Et kloakkeret, keramik-hul, men stadig. Et hul i jorden. Det er jeg ikke heeelt koordineret nok til.
  • Påklædning - Malaysia er jo et muslimsk land, så de fleste har en del mere tøj på end min generelle sommergarderobe. Det var specielt lidt akavet på Pangkor, hvor ikke mange andre badede i normalt badetøj.
  • Ingen myg! Altså, ikke sådan i vilde mængder, i hvert fald. Jeg var udsat for et ret groft angreb på paradis-øen Pangkor, og mine ben har nu en masse mørke og ikke specielt charmerende plamager på sig. I det mindste er der ikke noget, der klør mere.
  • Konstant adgang til internet - jeg indrømmer det blankt, jeg er afhængig.
  • Ja og så er der også det der familie og venner, der befinder sig en del tættere på, når jeg er i Sønderborg. Det er også en helt okay ting.




 Mekka, den vej



torsdag den 19. juni 2014

Helibar - KL #4

Hvis jeg skulle vælge ét yndlingssted i Kuala Lumpur, ville det helt klart blive ovenstående - Heli Lounge Bar. Helikopterlandingsplads om dagen, bar om aftenen. Og helt igennem fantastisk:







Åh så flot ❤ Specielt fordi man bare sidder og suger til sig af pæn udsigt og god stemning uden stress og jag. Og med en pæn drink i hånden, ha. Selvom det var lidt af en udfordring at bære drinken op af trapperne, de sidste 2-3 etager går man selv. Det var ét skridt ad gangen og heeeelt stille og roligt. Min motorik er ikke helt så godt udviklet som min klodsethed, så det havde været ret træls at starte aftenen med at spilde de kostbare dråber ned af sig selv.
Man kan ikke se det på billederne, men der var faktisk en hel del mennesker deroppe - og helt utroligt så mødte vi de eneste andre danskere på hele min tur deroppe, ved et bord lige ved siden af vores. Hvad er oddsene lige for det? Ikke at vi snakkede med dem dog - men de var der, ha.
Hvis man bliver til efter klokken 21, skal man købe en flaske, så det var ikke lige der, vi havde tænkt os at fortsætte aftenen. Så efter sådan en helt igennem fantastisk oplevelse var der kun én ting at gøre:

Den gyldne måge! Ha. Vi havde haft så travlt med at komme op til den pæne udsigt (vi satsede på en solnedgang, meeeen nej. Det var jo også ret vigtig at komme i bad efter en svedig turistdag, hæ), at vi skippede aftensmaden. Det kunne vi så lige ordne på vej hen for at mødes med Natasias venner, en hurtig gang friture fejler aldrig. Specielt ikke, når det er pænt billigt, ovenstående kostede 17 kr.. Så er det ligegyldigt, om det er sundt og/eller lokalt, ikke? Hurtigt var det i hvert fald. Og så var der Wifi, ha!

Langt om længe fangede vi resten af selskabet og satte os godt til rette på en bænk i parken efter et besøg i supermarkedet. Varmen havde fjernet alt lyst til chips og alt med sukker i, så en bakke tomater var den perfekte cider-snack, selvom jeg måtte høre lidt for dét valg, ha. Men hallo, det smagte godt, ikke...

Bagefter besøgte vi den her bar - SkyBar, der helt sikkert også er med i toppen af seje barer i Kuala Lumpur. Hallo, der er jo en pool! Vi var der bare kun i en fem minutters tid for at låne det lille hus, da ikke alle i selskabet var gamle nok til at entrére lokationen, ha. Men jeg var sikkert også endt med at falde i, så godt det samme... I stedet tog vi videre til Changkat, stedet hvor det sner i nattelivet! Altså, efter vi kørte lidt forkert og sad fast i trafikken - det var helt sygt, så meget trafik der var midt om natten. Men pyt, vi nåede frem og havde en dæjli' aften - vi havde egentlig haft planer om at tage tidligt hjem (kl. 23-ish...), men lige pludselig var vi først hjemme ved 5-tiden, og jeg havde mistet en ørering. Så ved man, at det har været en god bytur, ha!

onsdag den 18. juni 2014

Tilbage på genbrugspinden



Jeg skulle jo sådan set ikke have noget, bare lige sådan sondere terrænet efter flere ugers pause fra de lokale genbrugsbutikker. Selvfølgelig. Well, ud fra billederne kan I nok godt regne ud, hvordan dét endte, ha. Min besættelse af små jakker slog til, og fangede det her fine, fine eksemplar. Jeg ved ikke, om man helt kan fornemme det på billederne, men det er den yndigste, sarte lyserød. Og så er den i 50% silke og håndsyet af den lokale skrædderskole. Til 35 kr. - rent kup. Den lilla bluse er i viscose, og falder derfor rætti' pænt. Og har en farve, der fremhæver mine øjne, ha. 25 kr. måtte jeg slippe for den, og det samme gjaldt den pæne, lille brokadetaske. Haps!
Dagens allerbedste kup, sådan rent økonomisk i hvert fald, fandt jeg dog først i den næste genbrugsbutik:

Whaaaat! Jeg havde da godt nok håbet, men alligevel ikke helt troet, at det kunne ske. En kashmirsweater i både ordentlig farve og pasform til kun 49 kr.?! Det var jo en drøm, der gik i opfyldelse, for sådan en nærig, men materialebevidst, type som mig, ha. Jeg var helt ekstatisk og MEGET glad. Påtænker at bruge resten af dagen på at sidde at nusse den - det lyder meget fornuftigt, ikke? ;) Åh, så blød!

mandag den 16. juni 2014

Hop-på-hop-af - KL #3

Lørdag var udråbt til den store turistdag. Jeg kan godt lide at tage de der turistbusser i starten af ferien, så jeg kan se de største seværdigheder let og belejligt. Og siddende, ha. Det var Natasia heldigvis med på, selvom hun allerede havde taget turen før. Sådan er det jo at være udlandsdansker-turistfører - jeg har selv prøvet det, og overlevet. Det gjorde hun heldigvis også. Altså, da vi(/jeg...) endelig kom op, ha. Min indre ur var fuldstændig ligeglad med, at klokken var 8.45 lokal tid, og at jeg desuden havde fået over 9 timers søvn. Det insisterede på, at jeg var stået op midt om natten (2.45), og reagerede derefter. Så lidt groggy kunne man godt kalde mig. Bare en smule. Heldigvis kom jeg op i gear senere, og vi var klar til at opleve Kuala Lumpur til bus! Det var okay:

 Menara KL / KL Tower


 Helibar set fra jorden

 Petronas Twin Towers / De to tårne

 Kongens port og palads

 China Town



Ret eksotisk frugt - ret skeptisk turist, ha. Indeni var der en slimet gummibold - og Natasia var blevet så lokal, at hun var vild med dem. Gisp.

 Lake Gardens





Vi kørte forbi tårnene, stod af ved fjernsynstårnet og gik rundt i China Town, der var spækket med diverse kopivarer. Jeg nøjedes dog med en Kuala Lumpur-magnet til samlingen, rimelig effektivt at få den i hus på andendagen. Herefter kørte vi til kongens palads, men blev desværre ikke inviteret indenfor. Uforståeligt. Til gengæld var det pænt varmt, så vi gik tilbage til bussens aircondition og blev fragtet videre til en af byens oaser, Lake Gardens. Mhhh. Der spiste vi først vores medbragte madpakke (rugbrød, hvad ellers?), og beundrede de grønne områder til fods. Indtil det begyndte at øsregne, altså. Det gik dog ikke værre, end at vi kunne søge ly ved en is-biks og indtage en lille is. Eller to - det regnede altså i ret lang tid, ha. Da det endelig blev tørvejr, hoppede vi eventyrlystne på en gratis shuttlebus, der tog os på pæn rundtur i parken - så gad vi alligevel ikke gå mere. Natasia samlede sig de første myggestik, mens vi ventede på turistbussen hjem, hvor vi så de sidste seværdigheder, inden det var tid til dagens anden aktivitet - Helibar og bytur! Fortsættelse følger.

søndag den 15. juni 2014

Oreo, shopping og magisk springvand - KL #2


Jeg ankom fredag eftermiddag og, af uvisse årsager, fyldt med energi. Wuhuuu! Det var nok det der gensyn og al spændingen, der gjorde det - Malaysia er 6 timer foran, men jeg havde ikke fået specielt meget søvn på rejsen (...eller natten inden, for den sags skyld). Så vi skulle ud at spise! I hvert fald efter den vilde regn var stoppet, det var ikke den bedste velkomst - jeg nåede at blive ret bekymret for, om hele ferien skulle regne væk, ha. Men hey, så var der en Chili's! Stamstedet i Atlanta, nu fundet i Kuala Lumpur. Uh, jeg var glad. Det var dog ikke helt samme udvalg, men en Oreo-milkshake kunne vi få. Jeg var godt tilfreds.
Vi havde endvidere været så smarte at tage hen i et center, så både mens vi ventede på et bord og efter maden, var der én klar mission:

SHOPPIIIING! Som Natasia så fint har pointeret på sin blog, så købte jeg min første ting cirka 3 timer efter ankomst, og den sidste ting cirka halvanden time inden afgang, ha. Det er jo om at rage til sig, når man normalt kkun har Sønderborgs udvalg at vælge fra, ikke? Den ekstreme glæde på billedet skyldes dog, at jeg fandt en biks, der solgte Mumi-tøj. MUMI-TØJ! Åh, det var rent paradis.




Uden for centeret var der pæn udsigt til tårnene og magisk springvand - næsten ligesom i Barcelona. Altså bortset fra, at showet her kun varede cirka fem minutter med musik til, men pænt var det da. Så længe det varede. Åh, en dejlig aften. Herefter gik turen hjem til lejligheden, hvor vi gik på hovedet i seng. Jeg ramte næsten en koma-tilstand, så træt var jeg, og jeg var ikke specielt villig til at stå op næste morgen, ha. Men op skulle jeg - vi skulle nemlig ud at være turister! Følg med i næste afsnit.

lørdag den 14. juni 2014

Mintgrønne længsler indfriet



Jeg nåede ikke at være hjemme i mere end 24 timer, før jeg havde hevet den første ting ned fra hylderne her i Sønderborg - siden da har jeg dog holdt mig i skindet, alligevel. Jeg skulle faktisk slet ikke ned i byen, men da jeg kørte igennem i andet ærinde, opdagede jeg, at der var markedsdage. Og man skal støtte sit lokalsamfund, ikke? Om ikke andet befandt jeg mig i hvert fald pludselig i Deichmann, hvor ovenstående, mintgrønne basser var sat ned til en hund. Med tanke på, at jeg har haft et godt øje til dem i over et år(!), var der ikke noget at gøre. Iiiih, så de er så fine! Og så holder vi lige shoppestop indtil næste år, ikke? Skal nok gå godt i disse udsalgstider.