mandag den 16. juni 2014

Hop-på-hop-af - KL #3

Lørdag var udråbt til den store turistdag. Jeg kan godt lide at tage de der turistbusser i starten af ferien, så jeg kan se de største seværdigheder let og belejligt. Og siddende, ha. Det var Natasia heldigvis med på, selvom hun allerede havde taget turen før. Sådan er det jo at være udlandsdansker-turistfører - jeg har selv prøvet det, og overlevet. Det gjorde hun heldigvis også. Altså, da vi(/jeg...) endelig kom op, ha. Min indre ur var fuldstændig ligeglad med, at klokken var 8.45 lokal tid, og at jeg desuden havde fået over 9 timers søvn. Det insisterede på, at jeg var stået op midt om natten (2.45), og reagerede derefter. Så lidt groggy kunne man godt kalde mig. Bare en smule. Heldigvis kom jeg op i gear senere, og vi var klar til at opleve Kuala Lumpur til bus! Det var okay:

 Menara KL / KL Tower


 Helibar set fra jorden

 Petronas Twin Towers / De to tårne

 Kongens port og palads

 China Town



Ret eksotisk frugt - ret skeptisk turist, ha. Indeni var der en slimet gummibold - og Natasia var blevet så lokal, at hun var vild med dem. Gisp.

 Lake Gardens





Vi kørte forbi tårnene, stod af ved fjernsynstårnet og gik rundt i China Town, der var spækket med diverse kopivarer. Jeg nøjedes dog med en Kuala Lumpur-magnet til samlingen, rimelig effektivt at få den i hus på andendagen. Herefter kørte vi til kongens palads, men blev desværre ikke inviteret indenfor. Uforståeligt. Til gengæld var det pænt varmt, så vi gik tilbage til bussens aircondition og blev fragtet videre til en af byens oaser, Lake Gardens. Mhhh. Der spiste vi først vores medbragte madpakke (rugbrød, hvad ellers?), og beundrede de grønne områder til fods. Indtil det begyndte at øsregne, altså. Det gik dog ikke værre, end at vi kunne søge ly ved en is-biks og indtage en lille is. Eller to - det regnede altså i ret lang tid, ha. Da det endelig blev tørvejr, hoppede vi eventyrlystne på en gratis shuttlebus, der tog os på pæn rundtur i parken - så gad vi alligevel ikke gå mere. Natasia samlede sig de første myggestik, mens vi ventede på turistbussen hjem, hvor vi så de sidste seværdigheder, inden det var tid til dagens anden aktivitet - Helibar og bytur! Fortsættelse følger.

8 kommentarer:

  1. Jeg tror faktisk vi tog den samme tur da vi var i Kuala Lumpur! Kan det passe at der i det der Lake Gardens er en masse orkideer? Haha. Anyways, det ser ud som om I var ret effektive og fik set en hel del!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder meget sandsynligt ;) Og jep, der var et helt afsnit i parken til orkideer, hæhæ. Og det var vi i hvert fald også, der skulle jo også være tid til både byture og shopping, ha ;)

      Slet
  2. PALMER! <3

    Åh, jeg elsker palmer. Alene på den baggrund, misunder jeg dig din ferie. :P Men resten af billederne er nu også fantastisk skønne - Og kan nu godt forstå du var lidt skeptisk ved den frugt dér. O_o

    SvarSlet
    Svar
    1. Under indflyvningen til KL fløj vi over vilde mængder af palmeplantager, nøj det var flot også! Jeg er også ret begejstret for palmer, på en nærmest helt barnlig måde, ha. Og tak! Den frugt dér er nu også rimelig mistænkelig...

      Slet
  3. Hvor er det bare flot - jeg kan godt forstå, at du var begejstret for det hele. Sikken en oplevelse :) Knus fra Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hele var simpelthen så eksotisk og spændende - noget lidt andet end Sønderjylland ;) (...der dog også er et dejligt sted, ikke at forglemme!)

      Slet
  4. Eeeeej, jeg synes altså også at de der "slimede gummibolde" smager godt! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, jeg synes nu også, at de var helt okay - jeg indtog dog ikke mere, end den ene jeg smagte på. Jeg er nok lidt skeptisk over for sådan en indpakning ;) Næh, jeg havde rigeligt at gøre med at kyle vandmelon ned! ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)