Ude godt, hjemme også okay

Nå, men det var de der 12 dages ferie, ikke? De var ret rare, men desværre varede de ikke evigt. Tsk. Det var som sådan ikke godt at komme hjem igen, men alligevel er der jo noget at sætte pris på - så lad os da lige liste det op, inden jeg bliver helt post-ferie-trist, hvad? Ha.

• Pepsi Max! Åh, hvor har jeg savnet min yndlingsdrik, specielt når det var så vaaaarmt. Det uciviliserede land havde ikke engang Cola Zero, der ellers også kan gå an i en snæver vending. Det var hårdt.
• Dansk sommervejr - ja ja, på sådan en lidt grå dag, som i dag, er det måske ikke den største optur. Men de der 19-21 grader (med sol), vi alligevel tit kan opdrive, er for mig en del rarere end 30 grader+. Jeg sveder jo som et svin konstant, ha! Her i Danmark kan man rent faktisk lave noget udenfor (selvom diverse vandaktiviteter i solen nu heller ikke er at kimse af, men shh).
• Lange, lyse sommernætter og sommermorgener. I KL var der mørkt omkring kl. 20, og først lyst igen omkring 7.30. 
• Provinstrafikken i Sønderborg vs. vanviddet i KL. Jeg kan ret godt lide min cykel.
• Det generelle gadebillede - altså, som to lyse danskere skiller man sig en hel del ud blandt alle de mørke malayer og andre nationaliteter. Det var ikke fordi, vi følte os truede eller utrygge, men nøj, hvor folk glor! Lad lige være, ikke? ;) Natasia med det lyse hår tager det dog meget pænt efter sine mange måneder dernede, men man bliver alligevel lidt overrasket, når tilfældig kineser stopper op lige foran hende og grinende tager et billede. Meget udiskret.
• Toiletter, ikke? Det er meget normalt med sådan et hul i jorden. Et kloakkeret, keramik-hul, men stadig. Et hul i jorden. Det er jeg ikke heeelt koordineret nok til.
• Påklædning - Malaysia er jo et muslimsk land, så de fleste har en del mere tøj på end min generelle sommergarderobe. Det var specielt lidt akavet på Pangkor, hvor ikke mange andre badede i normalt badetøj.
• Ingen myg! Altså, ikke sådan i vilde mængder, i hvert fald. Jeg var udsat for et ret groft angreb på paradis-øen Pangkor, og mine ben har nu en masse mørke og ikke specielt charmerende plamager på sig. I det mindste er der ikke noget, der klør mere.
• Konstant adgang til internet - jeg indrømmer det blankt, jeg er afhængig.
• Ja og så er der også det der familie og venner, der befinder sig en del tættere på, når jeg er i Sønderborg. Det er også en helt okay ting.

 Mekka, den vej