Man kan vel også godt kalde Mis med de grønne øjne for et genbrugsfund.
Midterfeltet i den helt store genbrugsparade - ikke at der er noget andenrangs over det, for nøj, hvor er jeg bare glad for hver og én ting.
Den blomstrede skjorte med den fine Peter Pan-krave er også fra yndlingsgenbrugsbutikken i Atlanta, og jeg var faktisk lige ved ikke at købe den, fordi jeg havde for mange ting med i prøverummet. Oh rædsel! Det endte dog lykkeligt, og jeg har brugt den utallige gange siden. Den lille jakke er købt i en af de lokale genbrugsbutikker, er lavet i Danmark og kostede omkring 40 kr. Den sorte nederdel er i yndlingsmaterialet silke, og blev næsten foræret til mig for kun 30 kr.. Jamen, helt seriøst. Den skal lige syes ind, men er ellers et kup. Ligesom de flotte, flotte sandalsko til 20 kr.. Man føler sig næsten helt forlegen - og så alligevel, så skynder jeg mig at sige JA TAK, aflevere pengene og flygte med mit bytte. Ha ha. Derimod er kjolen et af mine dyrere genbrugskøb - hvilket for mig og mine provinsvaner er svimlende 45 kr. Enormt beløb, jeg ved det - men jeg hostede jo op, og har ikke fortrudt ét sekund. Bl.a. havde jeg den på i byen allerede samme aften, og har også haft den på denne sommersæson allerede. Ren kærlighed.
Næste gang følger min absolutte top 5 - jeg tror ikke, nogen kan holde rede nok på alle mine køb til at gætte, hvad det er, men jeg kan afsløre, at det involverer pailletter, sving, blomster (surprise) og flere af mine store (genbrugs)laster. Spændende, spændende!
Forprogrammeret indlæg - jeg ferierer for tiden. Følg mig på Instagram for eksotiske jeg-har-det-varmt-billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)