
Her til aften var vi som sagt i kirke. Det var en kæmpemæssig kirke med storskærme og det hele, men det mest imponerende var, at den var fyldt. Det var noget helt, helt andet end at være i kirke i Danmark. De her folk var virkelig troende, og man kunne bare høre, at de mente og gik op i det, der blev sagt og sunget - ret fantastik, faktisk :)
Jeg mødtes med DTC-praktikanterne ved deres lejlighedskompleks, og så gik vi ellers spændte mod kirken. Cirka 300 meter fra indgangen stopper en af shuttlebusserne op og vil køre os resten af vejen - det kan man da kalde service (og amerikansk). Vi valgte dog at gå, hø. Da vi kom ind til kirken blev vi mødt af enormt mange, der var sat til at sige 'velkommen', den ene fulgte os endda til døren, da hun hørte vi var udlændinge. Amerikanerne er
meget outgoing her sydpå.
Gudstjenesten startede med et band, der spillede nogle meget nutidige og meget religiøse sange. Oppe foran scenen stod en masse unge ligesom til en koncert. Og alle var bare
med, som i hele publikum og alle aldersgrupper, de sang, klappede og rakte hænderne i vejret. Derefter læste to unge et stykke af biblen op, og så var der 'prædiken'. Det var gjort ret nutidigt, anekdoter blandet med budskabet. Ugens afsnit handlede om den sidste nadver, hvor Jesus vasker disciplenes fødder - og så endte det med, at præsten vaskede en af tilskuernes fødder - var godt nok glad for, at jeg ikke sad på forreste række, ha ha. Til sidst kom bandet på igen, og så var der næsten gået to timer.
Det var en meget god oplevelse og sådan noget, jeg synes, man skal prøve, når man er i USA i længere tid. Ikke at jeg er religiøs, men det er bare så stor en del af deres kultur, en all-american experience
(man kunne selvfølgelig også tage til hockey - men det her var jo gratis ;) ). Jeg skal i hvert fald også prøve nogle andre kirker, specielt Marthin Luther King Jrs. kirke, der ligger her i Atlanta.
Blazer og bukser: H&M. Skjorte: Genbrug. Halskæde: Arvestykke Og ps., jeg havde altså ikke pusserne på i kirke...
Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvordan dresscoden i sådan en kirke var, så jeg endte op i kontor-tøj tilsat lidt smykker og pæne negle og hår. Skulle i hvert fald ikke være under-dressed
(igen -_-, følte mig SÅ utilpas til det møde), men det havde jeg slet ikke behøvet bekymre mig om. De fleste amerikanere dukkede op i cowboybukser, så det var sådan set meget afslappet. Os tre danskere var dog pænt klædt på, og det har jo aldrig skadet. Amen.