tirsdag den 31. juli 2012
6400 'mess
Og så kiggede jeg på billedet og opdagede, halvanden uge efter opsætning, at nogen har sat det nedfaldne 9-tal en anelse forkert på. Men okay. Matematik har heller aldrig været hans stærke side.
Hov, det er da simpelthen utroligt, så hurtigt tiden går, når man har det sjovt. Eller, rydder op, for den sags skyld... At betale for opmagasinering af boner fra 2009, hårelastikker i alskens farver, emballage til alt mellem himmel og jord osv., er ikke synderligt tiltalende, så en udmugning er tiltrængt. Meget. Og ja, jeg burde nok have sorteret ud lidt oftere. Og grovere. Til info kan jeg også oplyse, at det der med at gemme ris-i-tyl-poser som bryllupsminde, viste sig her to år efter ikke at være den bedste ide. Specielt ikke, da jeg også fik drysset de små, døde dyr ud på sengen... Min humør steg dog lidt, da jeg fik skiftet sengetøj og fandt 305 kroner. (dog ikke af samme omgang). Og et bolsje. Ikke at jeg spiste det, host.
Mit tøj har også været ude for den helt store grovsortering (...lidt i hvert fald), så der er smidt lidt nyt ind på salgsbloggen. Kig forbi og køb, støt en fattig udlandsstuderende når det offentlige nu ikke vil (...så meget) ♥
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)