fredag den 24. april 2015

Det pinke lyn





SÅ skulle det være! Siden ankomst har jeg ønsket mig noget to-hjulet i mit liv, der er helt mit eget, og nu, NU, er det endelig gået i opfyldelse! Og se da lige hvor fin den cykel er, hvad? Den er lyserød, der er glimmersaddel, og jeg ved ærlig talt ikke, hvad man mere kunne ønske sig. Hæææ!

Anledningen er det der nye job ved Booking - både som en TILLYKKE STINE!-gave, men også fordi, det virker som en god ide at kunne skære så meget tid som muligt af om morgenen, når man skal møde klokken 7. Ja, klokken 7(!). Gab. Herudover vil jeg også glæde mig over, at være mere mobil sådan generelt, så jeg lige kan tage et smut i Primark (bare et tænkt eksempel, selvfølgelig, jeg holder jo shoppestop!) mm. uden at skulle bruge offentlig transport. Dét er da smart.

Jeg er dog ikke heeelt optimistisk med, at det skal være mig og den for altid, da cykler har det med at forsvinde her i byen... Jeg har to låse til den, og så skal den helt sikkert ikke sove på gaden eller andre skumle steder. Første nat sov den sammen med mig på mit værelse (dog ikke i sengen, høøø), men nu har jeg lukket den ud på altanen. Med en lille lås rundt om rækværket. Man ved jo aldrig, hvad ens flatmates finder på...

6 kommentarer:

  1. Øøøøj, Stein!
    Hvor er den fin :0

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaah, har sjældent set noget finere :D

      Slet
  2. Den er så fin! Og tillykke med det nye job (:

    SvarSlet
  3. Så fin den er :D tillykke med den!

    SvarSlet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)