I dag havde jeg sidste arbejdsdag på min arbejdsplads gennem 6 år. Det skulle ikke gå ubemærket hen, så jeg havde bagt og pyntet fine muffins (tak til Maizena, hæ) og skrevet et lille kort.
Det er lidt underligt, at det var sidste gang, men på den anden side kommer jeg til at opleve så meget andet, og satser hårdt på at vende tilbage til juni. Og så må jeg sende et lille postkort til dem i ny og næ.
Jeg har også været i fuld gang med at sige farvel til mine søde veninder. Natasia havde lavet den fineste afskeds-hygge-pakke og inviterede også på frokost på Jensens. Må huske at sende hende en fin gave fra over there, hæ hæ. Og i dag var jeg hjemme ved Eva, der diskede op med det lækreste kagebord. Men hun kommer heldigvis og besøger mig :) Det har faktisk ikke været så sørgeligt, men tror det er fordi, jeg ikke rigtig kan forholde mig til at skulle være væk i så lang tid. Tager nok en ordentlig tudetur i lufthavnen eller flyveren i stedet, hæ.
Nå, men jeg vil smutte tilbage til min pakning nu, jeg håber, I har haft en god dag :)













































