Sølvbryllupstur med børn - London #1

...det kan altså godt anbefales! Mine forældre havde som sagt skrottet morgensang og granranker, og i stedet sat kursen mod Englands hovedstad sammen med min søster og mig. Der blev hygget, spist scones i lange baner og SHOPPET. Jeg fik som sædvanligt trykket ukontrolleret på mit kameras udløserknap, så jeg har delt billederne op for vores alle sammens skyld, ha. Vi starter med en god blanding af Millenium Bridge, Tower Bridge, og hvad der ellers lå deromkring:

Selvportræææt - og så med Sct. Paul's Cathedral i baggrunden, som min far bemærkede. Øh, nå ja. Det var jo meningen fra starten, ikke? Host.

 Nogen havde glemt at skrue op for varmen, og det var KOLDT. Hvor ugæstfrit.

 Sød pige i pææææn jakke (...som er min(!). Efter at jeg har haft den i mindst 10 år, mener min søster dog, at det er hendes tur til at lufte den) foran den der bro.

 Tower Bridge! Noget så pæn.

 ...det er ikke kun mig, der får min far til at tage billeder, ha.

 Påskeægget så vi også på den lille gåtur - god rute.

Åh, så pænt - kunne nogen ikke lige give Christian den Xs Bro en omgang? Meget gerne mintgrøn.

Fortsættelse følger. Nu vil jeg smide mig på sofaen og nyde resten af fredagen. I morgen skal jeg til Michael Learns to Rock-koncert og jeg glæææder mig - god weekend!

Ugens tip: Billige Gellack-startsæt

Mens jeg lige får sorteret og udvalgt i London-billederne, kommer her ugens tip fra tilbudsavislæseren mig, ha. Som nævnt her (og her) er jeg rætti' begejstret for mit gellack-sæt fra Depend, og kan ikke anbefale det nok (hvis man er til den slags, altså. Ellers er det nok ikke så god en idé). Og i denne uge er det sørme på tilbud! Bilka kører med 25% på sættet fra Depend, der hermed ryger ned på 285 kr.. Netto vil også være med, og har no name-startsættet til kun 200 kr. Dét er seriøst billigt. Om det så virker lige så godt som det fra Depend, skal jeg ikke kunne sige, men det er i hvert fald smart, at deres lampe er ledningsløs. Og så kan man jo altid købe selve lak-delen med 25% i Bilka i denne uge, ha. Men selve no-name-lakkerne virker fint for mig - det er sådan en, jeg har på på det øverste billede.

25 år

Sølvbrylluppet er allerede blevet fejret godt og grundigt med de to 125-års jubilæer tidligere, men i dag er den store dag endelig oprunden - 25 år er der gået, siden de unge mennesker på billederne blev viet den 23. marts 1989. Og det skal da fejres! Som nævnt er de flygtet fra grankrans og morgensang og har i stedet taget deres søde børn (min søster og mig, hvis der skulle være nogen tvivl, ha) med til London. Det har vi det sådan set også okay med - afternoon tea, musical, shopping og sightseeing er god familiehygge!

Standard fredag

Kig på første billede og gæt en storby, hæhæ! Vi er taget på sølvbryllupsrejse (de to fester var ikke nok fejring, nej), og mine forældre har været så rare at invitere os søde børn med. Det siger man ikke nej til. Dagens helt store mål var Primark, hvilket sådan set var heldigt nok taget i betragtning af, at vi ikke nåede andre butikker, ha. I morgen står den på overdådig morgenmadsbuffet (7, 9, 13, ikke?), lidt markeder, mere shopping og musical - det bliver helt sikkert godt!

Og PS! Jeg har slet ikke fået fortalt, at jeg har erhvervet mig min aller, allerførste smartphone - mere om mine teknologiske fremskridt i et andet indlæg, men indtil da vil jeg blot reklamere for min Instagram-konto. Det er åbenbart der det sner (altså Instagram generelt, ikke min konto specifikt, ha). Jeg hedder StineKA90, og kan findes her.

Smart i en fart

Da jeg i efteråret endelig fik købt mine lilla Frogskins (...solbrillerne, hvis nogen skulle være i tvivl. Ingen frøhud her), fulgte der ikke andet end en snoldet, pink pose med til opbevaring. Sådan en laver ikke meget andet end at irritere øjnene, i stedet for at være et effektivt værn mod de farer, mine motoriske udfordringer og jeg stensikkert kommer til at udsætte solbrillerne for. Jeg er ret stor fan af de klassiske Ray Ban-etuier, men skidtet dør på stribe for mig. De er desværre ikke lavet til at blive åbnet igen og igen og igen. Så jeg gjorde det eneste, jeg kunne: Gik på Ebay! Efter at have trawlet de første sider igennem med diverse gode bud, dukkede de her op - og hallo, hvis jeg ikke skulle have et solbrilleetui formet som en grøn Beetle, hvem skal så? Det var skæbnen! Haha. Specielt fordi det ikke kostede mere end 33,15 kr. (her).
Jeg havde ellers også øjnene på et rætti' pænt etui i mintgrønt på Asos, men det viste sig at være for småt. Bah. Godt jeg i det mindste tjekkede det, inden jeg bestilte.

Glimmerfusser

Mine fødder holder fest med de her flotte, flotte strømper fra Føtex til 10 kr. parret. 10 kr.! Det er ren foræring, så efter at have set dem i ugens tilbudsavis, spurtede jeg afsted (...altså dagen efter. Lørdag eftermiddag skal der alligevel lidt mere til at få mig ud af hjemmets tryghed, ha). Sort glimmer er noget af en opgradering til almindelige sorte sokker, og et fint alternativ til rævepoter og andre mere spraglede fodbeklædninger. Jeg er i hvert fald fan, og glad for at tilføje parrene til min ellers bugnende strømpesamling - man kan aldrig få for mange strømper vel? De fylder i hvert fald mindre end mine andre laster, små jakker og skjorter, ha.

Bah-uge

Nå, men det hele skal jo ikke være lige let, vel? Ugen startede på bedste måde med, at jeg fik opklaret, at jeg som ledig ikke kunne starte på 6-ugers selvvalgt undervisning, som jeg ellers havde håbet på. Fordi, og kun fordi, jeg er under 25 år. Med mindre det altså er ordblindeundervisning, specialundervisning eller forberedende voksenundervisning. Ikke lige det, min bachelor og jeg går efter. Og hvornår fandt jeg ud af det? 8.44 mandag morgen, da jeg var draget til Kolding - mit jobcenter, min a-kasse og jeg havde haft gang i noget seriøs miskommunikation. Bah.
Tirsdag gik stille og roligt; jeg fik lov at bruge en time og tre kvarter på at tage bussen til Rødekro (mod 40 minutter i bil - hvem giver sådan en gang firehjulet lykke?) for at deltage i to timer langt udbytteløst rådighedsmøde - kan vi ikke bare tage det over Skype næste gang?! Hjem var der jo lige så langt. Bah #2.
Onsdag tog jeg til lægen for at få sådan en vaccine. Avs. Og så tog vi også lige en blodprøve da. Bah #3.
Men hå, det er næsten vand i forhold til røverhulerne ved SKAT. Nogen husker måske, at jeg har skrevet om SU-skandalen fra Barcelona tidligere (ellers se her), og nu kommer den og bider mig i knæhaserne igen. For ved I hvad? VED I HVAD?! Når man har boet i udlandet og ikke har fået udbetalt SU, er man ikke skattepligtig i Danmark i den tid. Og dermed får man heller ikke skattefradraget. Hvilket helt konkret betød et skattesmæk på næsten 7000 kr(!) for mig. AAAAAARGH! Bah #4. (Jeg har dog søgt om at være skattepligtig i hele året nu, så vi krydser lige fingre for, at det går i gennem, hvad? Så skal jeg nemlig have 3000 tilbage, hæ.)
Nå. Nok brok. Jeg har også været sammen med rare mennesker, lagt gode planer, er klar til Kuala Lumpur, og på fredag tager vi til London. Livet er ikke helt skidt alligevel (...7, 9, 13).

Og hey, jeg fandt en af mine gamle jakker i dag! Den ville have været noget så fin, hvis det altså ikke var fordi, den blev kørt ned i december 2004. Det er alligevel ikke alt, man kan lappe...

Afhængighed

 Cowboyskjorte: Ross. Nederdel: Topshop. Fnuldrede strømpebukser: Tiger. Sko: Nike Free.

Det startede så uskyldigt til mine forældres 125-års-jubilæumsfest #2, hvor jeg i sidste øjeblikket lånte min søsters ualmindeligt pæne, rundskårne, riflede nederdel. Herefter "glemte" jeg et aflevere den, og i denne uge har jeg haft den på hver dag. Bortset fra de tidspunkter, jeg har nusset rundt i hyggetøj - heriblandt hele fredag, host. Jeg havde ellers lagt vidunderstykket frem og havde de bedste intentioner om at være lidt anstændig påklædt. Det skete ikke. I dag lykkedes det dog, og jeg parrede nederdelen med en af mine rareste skjorter. Til gengæld også et par af mine allermest fnuldrede strømpebukser, men hvad betyder det, når dagens billeder også repræsenterer den eneste periode, jeg spenderede udenfor i dag. Man skal jo heller ikke overdrive med sådan noget frisk luft. Specielt ikke, når man har travlt med at trawle Glee igennem på Netflix. God lørdag!

PS., jeg glæder mig til sommerudgaven af det her outfit - bare ben, ballerinaer, tanktop og rosebaggrund. Lige om lidt, ikke?

Frisk Mint og det der Gellack

Hallåååå, det er forår! Der er solskin og lange, lyse eftermiddage, og nu er der også mintgrønt på mine negle. Endelig, endelig, endelig fik jeg fat i Depends mintgrønne gellack - sidste års Mint Green er på mystisk vis blevet erstattet af årets Fresh Mint, selvom Google fortæller mig, at de er identiske. Men så længe det betyder, at mintgrønne gelnegle ikke er udgåede, tilgiver jeg alt.

Og hvad er der med det der Gellack? Ikke andet, end at det er fuldstændig genialt! Jeg skrev om det for nogle måneder siden her (sådan noget opfølgning skal jo ikke komme for hurtigt, vel?), og det ér bare skønt. Efter grundig testning har jeg erfaret, at det ikke holder 2-3 uger. Til gengæld er det rætti' pænt i én uge, og man kan sagtens holde det kørende i en uge mere, hvis man ikke er håndmodel. Specielt fordi det ikke skaller (oppefra, i det mindste), og man sagtens kan klippe neglene mens lakken er på, så udgroninger ikke er et problem. Den helt store fordel er dog, at når lakken først er lagt og lys-hærdet, er det knastørt og hårdt. Helt hårdt! Og dét kan en klodset type som mig allerbedst lide. Gellack ♥

Flyttefund

Når man får sin søster til at hjælpe med nedpakningen...

Det er snart ved at være to måneder siden, jeg rykkede teltpælene op fra pigeværelset ved mine forældre og over i det her vilde antal kvadratmeter, vi nu har at boltre os på. Ikke at der er for meget plads med de vilde mængder af ting, jeg har fået samlet sammen indtil nu - det er jo helt sindsygt, hvad jeg har anskaffet mig (og beholdt...) af diverse ting og tøj. Specielt tøj... Med et 7-9-13 foran tør jeg dog godt sige, at vi vist snart er ved at være på plads. De fleste læs fra de fem steder, vi havde fordelt vores ting på, er ved at være hjemme og pakket ud. Og selv spisebordet er blevet fundet! Det er helt vildt. Med udpakningen følger også glædelige gensyn:


De små kylle-rylle-hopsere! Nuirj, hvor er de bare stadig søde, og HURRA for at min bedre halvdel ikke proppede dem tilbage i flyttekassen, da han fik dem gravet frem.

Og æh, en elefanthue? Til trænge tider måske og et hurtigt 'lån'? Host.

Ja og øh, hvornår blev den pakket ned?!

Men også souveniren over dem alle, nummerpladen fra vores søde, lille Atlanta-Beetle! Jeg havde helt glemt, at jeg havde den, så det gjorde bestemt ikke fundet værre.

Jeg startede med at rejse fra alle mine rare ting i januar 2011, hvorefter jeg kun returnerede den sommer for at pakke hele molevitten ned til opmagasinering. Bah. Og selv da vi kom hjem sommeren efter, 2013, var det ikke tid til gensyn. Jeg tror i hvert fald ikke, det havde gjort mig særlig populær ved mine forældre, hvis jeg havde spredt resultaterne af mine maniske samlertendenser ud over hele deres hus, ha. Men nu! NU er de fleste flyttekasser ordnet (...og hurra for mørkekammer. Fantastisk opbevaringssted til alt det der, der ikke skal ud, men heller ikke op), og endnu engang har jeg et sted, hvor al min materialistiske kærlighed kan stå i fuldt flor. Aah.

En ræv i ærmet. Og på flasken.

Uirj, det er ved at være lang tid siden, der har været lidt ræv her på bloggen, hvad? Det kan vi ikke have. På den anden side kan man selvfølgelig også tage det som et (sundt?) tegn på, at tidligere tiders samlermani ikke er flyttet med ind i voksenlivet(/ungdomslivet), og at jeg har lært at begrænse mig. Som om, ha. Asos formår dog altid at blødgøre min i forvejen slatne rygrad med de rabatkoder, man konstant får smidt i nakken. 20% var i hvert fald nok til at overbevise mig om, at madkassen måtte have sin makker hjem, termoflasken. Sjældent har man set et sødere sæt, og det kommer helt sikkert til at give point, uanset hvor det luftes (...måske mest i en børnehave, men pyt. Vi skal ikke hænge os i detaljer!). Sweatshirten kunne jeg ikke leve uden, mente min søster - seriøst, det var lige før, at jeg fik trusselsbreve fra hende, indtil jeg fik trykket 'køb', ha. Jeg prøvede ellers at holde rævebestanden lidt nede, men hvad kan man gøre: Til under 150 kr. måtte jeg give hende ret. Pæn farve, pæne ræve og helt perfekt at tulle rundt i ♥

Find sweatshirten med ræve på her, termoflasken med ræven Rusty her, og den matchende madkasse her.

På sidste vers

I dag tabte jeg min mobil. Igen. Andre gange har det rent faktisk fikset de løse forbindelser, og gjort den mere kampdygtig. I dag blev den i stedet til en tidsmaskine, der sendte mig 14 år tillbage. Og ikke med bedre forbindelse, tsk. Jeg burde virkelig få købt mig en ny, men det kræver jo, at jeg får besluttet mig for, hvad jeg vil have. Og smider nogle penge efter projektet. Gisp.

Men hey, ved I hvilken dag, det er i dag? Nogen vil nok, skingert af begejstring, udbryde 'FREDAG!', men når man er ledig, betyder weekenden ikke helt så meget (udover at telefontiden ved min a-kasse fredag lukker kl. 13. Pænt typisk når man får ringet 13.03...) - næh, i stedet er det dagen, hvor Kvickly har billigt bland-selv-slik. Wuhuu! Det bliver man jo nødt til at støtte, når man kun bor 600 meter derfra:

Og farvekoordineret og det hele, ha. Nydes bedst sådan her:

 I selskab med Glee - pænt vanedannende. Begge dele. God fredag aften og weekend til jer!

Brokade

 Brokadejakke: Genbrug. Skjorte: Shana. Bukser: Vero Moda. Ål i knæene: Vero Moda... Sko: Deichmann.

En af mine helt store genbrugslaster er små jakker. Sammen med hvide skjorter og ting i silke er det det, jeg har slæbt flest med hjem af fra diverse genbrugsbutikker. Når de så oven i købet skinner lidt, er der ikke noget at gøre. Og specielt ikke, når de koster 15 kr. som ovenstående, ha. Jeg erhvervede mig den for nogle år siden (2010? 2011?), men på grund af den lidt upraktiske form og diverse rejser inkluderende nedpakning af 90% af mit tøj, har den ikke været på så ofte. Synd! Men for nogle uger siden røg den på igen, og blev derved reddet fra at blive sendt videre i systemet. Den har vist sig berettiget til sin plads på bøjlestangen - sammen med alle de andre små jakker og skjorterne, ha.

Mumikup

Der er kun én ting, der er bedre end en Mumikop, og det er et Mumikup. Høhøhø. Og det var netop hvad jeg lavede forleden på DBA. De her fire dukkede pludselig op til en meget pæn pris - og da family-kruset er udgået, og Mumi på isen også havde undsluppet min samling indtil da, var der ikke noget at gøre. Nuirj, familie-kruset er simpelthen SÅ fint, jeg elsker at hele Mumifamilien er på. Og at det nu er mit, ha.

Men hå hå, det største Mumikup må alligevel næsten være dette:

Hviiiiiin! Nogen husker måske mit første ekstatiske indlæg om Mumi Jubilæumskrusene. Med udover at være helt enormt søde, var det desværre ikke den 'sjældne' slags - hvert sjette krus er udstyret med et par briller indvendigt, men altså ikke dem jeg modtog. Jeg overvejede lidt at sælge min højre nyre for at erhverve mig et på Ebay, men det ville min økonomiske sans alligevel ikke tillade. Og hurra for det - for lige pludselig stod de her tre og ventede på mig i den lokale Inspiration! Hvor heldig har man lige lov til at være?! Jeg skyndte mig i hvert fald at nuppe dem, og hjembragte glad mit bytte. WUHUUUU!

RALLEEEEE

 Man var ikke i tvivl om, at det var en Rasmus Seebach-koncert ;)

 To gange Seebach - Rasmus + Nikolai.

I går var en af de aftener, der skriver sig ind på listen over dem, der bliver husket længe. Rasmus'en over dem alle, Seebach, gæstede Sønderborg, og jeg havde selvfølgelig solgt min højre nyre og købt billetter, inden de blev udsolgte i oktober(!). Og det var ALLE pengene værd! Min sidste koncert med ham var på en udendørsscene i 2012, men det nye show er en hel del mere imponerende - på trods af, at det her blev holdt i en håndboldhal, og alt fyrværkeriet ikke måtte affyres. Men pyt, vi havde stadig hjertekonfettien. Og Ralle.
Og hallooooo, gæt lige aftenens absolutte højdepunkt?! Det første billede afslører det nok, ha - sjældent har man set mig gladere og mere ekstatisk end i gyden bag Buddy Holly i Sønderborg, hvor Evapigen og jeg stalkede os hen til at finde ham, efter at han havde forladt selvsamme Buddy Holly gennem en bagdør. Men så let narrer man jo ikke os, vel? Hæhæhæ. Mega rar type. WUHUUUUUUUUUUU!!!