Om eftermiddagen var det heldigvis stoppet med at regne, så vi kunne komme ud at opleve lidt af øen. Der skulle tilsyneladende være både en kinesisk mur og et gammelt, hollandsk fort, men vi sorterede benhårdt efter nærhedsmetoden og valgte det, der var tættest på - vandfaldet! Man skulle også kunne bade i det, blev der sagt, og dén mulighed kunne vi ikke lade gå fra os:
Så'æh, her startede junglen. Asfalterede stier var der desværre ikke, men det var ikke mig, der var mest skræmt, ha - vi kan godt kalde det lykkeligt uvidende og præ-igle-angreb.
Altid et godt tegn, så vi fortsatte selvfølgelig frejdigt. Eller, vi fortsatte i hvert fald.
Og hey, monsterblade! Sådan en basse kunne man sikkert godt daske en puma væk med.
Der var ret mange efterladte sandaler på stien - evt. fra folk slugt af kæmpeslanger?
Men hey, vandfald! Vi var dog ikke helt sikre på, at det var det rigtige, ha! Stien fortsatte nemlig lidt opad, og det her virkede bestemt ikke som noget udflugtsmål. Eller noget, man kunne bade i. Så vi prøvede forsigtigt at begynde opstigningen i vildnisset, indtil Natasia panisk begyndte at skrige op om igler. Hun havde heldigvis reflekser med for os begge, for mens jeg stod og stirrede lidt dumt uden at opfatte den overhængende fare, fik hun reddet min storetå fra angrebet. Sandaler i junglen er en dårlig idé... Så'æh, vi vendte om, løb skrigende væk, og så nogenlunde sådan her ud:
Vi elsker bare junglen, gør vi!
...specielt fordi, mine ben bagefter så sådan her ud. Jeg havde fået en pæn slat aftenen inden, men det ville junglemyggene i hvert fald ikke stå tilbage for. Stædige, myggesprays-immune bæster.
Senere så mine ben så sådan her ud. Natasia regnede ud, at man her kunne se cirka 30% af samtlige af mine stik. Skønt. Ligner mest af alt et offer for byldepest. Nu har jeg bare en masse mørke plamager, hvor der før var stik - men det er i det mindste en del lettere at barbere ben igen, ha. Hvis vi ligesom skal se det fra den positive side. Vi kan også bare kalde det unik benudsmykning.
Da vi var kommet os over chokket, indtog vi aftensmaden ved stamstedet og tog de obligatoriske pose-juice med de 25 meter ned til stranden. Her nød vi turens sidste solnedgang (se billede), stilheden, varmen og friheden. Det var en god aften. Også. Sådan noget ø-liv er altså helt okay.
Fortsættelse følger.
Hold da op nogen store blade! - ej hvor ser de myggestik ubehagelige ud :/
SvarSlet//N.K.L
Www.nkl-fashion.dk
Det var de - lige som sådan nogle skal være i en jungle ;) Og ja det var også pænt træls. Specielt når de allesammen kløede på én gang O.o
SletEJ! Jeg ville sgu også være vendt skrigende om hvis jeg så igler! Bvdr! I går var jeg nærmest ved at gå i panik, da Anders nævnte muligheden for slanger, der hvor vi gik. Kan slet ikke have de dyr!!
SvarSletSpecielt fordi den ene kravlede op på min sandal med retning mod min storetå, adr! Så var jeg da gået totalt i panik, hvis jeg ikke havde fået den rystet af. Og ew! Det havde jeg godt nok heller ikke kunne lide. Så var jeg i hvert fald ikke gået ind i junglen, hvis der havde været risiko for det - vi var i hvert fald ikke blevet advaret om det, og vi så heller ingen. Heldigvis ;)
SletJa, det var da en turistattraktion med modifikationer, det vandfald. Det er garanteret en undskyldning for at kunne grine af turister der tager derud og bliver ædt af myg på vejen. :P
SvarSletHa ha :D Min veninde og jeg var også enige om, at det var myggene og iglerne, der havde konspireret ;)
Slet