Jeg har jo næsten helt glemt at promovere det tøj-loppemarked/modebazar, der er her i Sønderborg på søndag. Og det går jo ikke, når jeg selv har en stand og er interesseret i en masse besøgende (der køber ved mig, hæ hæ).
Nanna fra min klasse og jeg har hver købt én meter bord, så håber jeg, at det er nok til alle mine skønne sager. Jeg tager min lillesøster og hendes ting med, så der er ekstra god chance for at finde noget, man kan lide. Og så kører jeg den gode børnelokker stil med slik ved min stand, hæ hæ. Der er simpelthen ikke nogen grund til ikke at kigge forbi, hvis man bor i området (:
De praktiske oplysninger:
Sted: Humlehøj Hallen, Nørrekobbel 50, 6400 Sønderborg
Tid: Søndag den 9. oktober fra 10-15.
Entre: 10 kr..
Der sælges: Tøj mm. i ny og god stand.
Hvorfor skal du komme: For at gøre nogle gode kup! (:
Og hvad sælger jeg så? Alt på
salgsbloggen og
(det meste af) nedenstående:
Og så alle mine søsters ting. Én meter?! Øh jo jo, det skal vi nok få fordelt pænt. I hvert fald hvis jeg får videreudviklet lidt på min ide om bøjlestang i to etager. Min far er ingeniør, og jeg er kreativ!
7-9-13.
Uh, sko! Hvem kan ikke lide det? :D
Men af de vigtigste ting er jo forberedelse
(og så ellers et stooort smil☺) :
Ja ja, vi skulle jo lige have noget energi først, ikke? Vaffelmassakren, som det blev til, men de smagte nu godt alligevel.
Jeg havde inviteret hende den lille over, så hun kunne hjælpe med prissætningen
(og okay så, også for at hygge, hvis jeg da absolut skal indrømme det. Skal jeg det?).
Så skulle tingene gøres salgsklare og præsentable. Og bare rolig, jeg har altså styr på strygejernet, hø hø. Det var de stride detaljer, der lige fik en ordentlig gang varme, mens min søster passede godt på dagens snack. Haps.
Vi er i hvert fald helt klar til en hyggelig dag i morgen, der forhåbentligt kan betale sig (: Kom og køb! ;)