onsdag den 29. april 2015

Fra skrot til flot(/fra spansk til dansk, hæææ)


Det handler altsammen om muuuligheder, bliver der sagt, og dem var der helt sikkert masser af, da jeg i slutningen af januar flyttede ind på mit 'nye' værelse, ha. Et styks tvivlsomt udseende seng og to sengeborde. Bum. Jeg fik ret hurtigt sat lidt skik på det ( =omrokerede og anskaffede mig lidt møbler, brændte det røde velourtæppe og fyldte lystigt op med mine egne skatte), men først nu er jeg kommet sådan helt på plads. Og hvor er her bare blevet pææænt, hvis jeg selv skal sige det:









 Inkl. sko fra Holi, hæææ

Jeg har muligvis liiidt for mange ting med hjemmefra, men til gengæld er jeg også næsten helt tilfreds med min indretning. Her er rart at være, og når man(/jeg) er helt alene ude i det store udland, er det ret vigtigt for mig. Specielt sengetøjet gør en forskel, når sengen er så stor en del af værelset. Lyskæden er cirka verdens bedste opfindelse - så meget hygge i så lille en ting! Og hey, har I set min balkon? Helt min egen og helt okay størrelse! Der er bare ikke så meget sol, men helt stille og roligt og masser af plads til tørre tøj på og tage billeder af tøj på, ha. Baaarcelona ♥

mandag den 27. april 2015

Stodligeogmangledeikk'






Kender I det, når man tager i Primark for at købe en specifik fødselsdagsgave (...til en anden, ja, ha), og i stedet kommer hjem med en hel bunke sager til sig selv? Det er det, jeg siger, Primark er et faaarligt, farligt sted! Lige pludselig kunne jeg selvfølgelig ikke leve uden verdens sødeste, prikkede regnfrakke (til 10€!), mintgrønne sandaler i den model jeg har ledt efter i en evighed (at de er fra deres børneafdeling behøver vi jo ikke snakke om, hæhæ - 7€!), og en pæææn taske og blomster til håret fristede mig også over evne. For slet ikke at tale om emoji-nettet! Jeg tror faktisk, det er specielt lavet til mig og mit overforbrug af dem, ha.

Det helt store spørgsmål er nu, om jeg burde fortsætte jagten i byens anden Primark, eller om jeg bør erkende mit nederlag og holde mig langt væk. Hæææ.

søndag den 26. april 2015

Udlandsdanskerhamster

Til hjemturen efter påsken havde jeg været forudseende og bestilt en kuffert - jeg mener, det er jo ikke for sjov, man tager til Danmark. Spanien og mig har det for det meste ret godt sammen, men en Netto kunne jeg godt bruge af og til. Og fordi afrejsen til Spanien i august kom lidt pludseligt (2 ugers forberedelse, jaja) har jeg stadig alt for meget solcreme og andre produkter indkøbt, som jeg jo sådan set gerne vil have brugt. For slet ikke at tale om de ting, jeg ikke har kunne finde her i Spanien - hvor er min Batiste XXL tørshampoo uden 10 euro i porto, hvad?
Herudover havde jeg lige en ramme cider (Somersbyyy ♥♥♥), der stod og blomstrede, og remo, makrel, leverpostej og spegepølse er tæt på uundværligt. Uundværligt, blev der sagt! Sammen med Wasas de runde og frugtstænger i vilde mænger. Hamstrede også lige en gang Fun hyldeblomstsaft og en Knorr-lasagne-blanding, nu hvor jeg var i gang. Masser af rugbrød og en pose Rugfler også.

...23 kg er bare alt, alt for lidt til alle de godter Danmark og mit klædeskab har at byde på, hæææ.

fredag den 24. april 2015

Det pinke lyn





SÅ skulle det være! Siden ankomst har jeg ønsket mig noget to-hjulet i mit liv, der er helt mit eget, og nu, NU, er det endelig gået i opfyldelse! Og se da lige hvor fin den cykel er, hvad? Den er lyserød, der er glimmersaddel, og jeg ved ærlig talt ikke, hvad man mere kunne ønske sig. Hæææ!

Anledningen er det der nye job ved Booking - både som en TILLYKKE STINE!-gave, men også fordi, det virker som en god ide at kunne skære så meget tid som muligt af om morgenen, når man skal møde klokken 7. Ja, klokken 7(!). Gab. Herudover vil jeg også glæde mig over, at være mere mobil sådan generelt, så jeg lige kan tage et smut i Primark (bare et tænkt eksempel, selvfølgelig, jeg holder jo shoppestop!) mm. uden at skulle bruge offentlig transport. Dét er da smart.

Jeg er dog ikke heeelt optimistisk med, at det skal være mig og den for altid, da cykler har det med at forsvinde her i byen... Jeg har to låse til den, og så skal den helt sikkert ikke sove på gaden eller andre skumle steder. Første nat sov den sammen med mig på mit værelse (dog ikke i sengen, høøø), men nu har jeg lukket den ud på altanen. Med en lille lås rundt om rækværket. Man ved jo aldrig, hvad ens flatmates finder på...

onsdag den 22. april 2015

Meeere silke - Genbrugsrunden #3/3






 Silkesæt, læderjakke og sko: Genbrug. Ur: Daniel Wellington.

Et af de allerbedste fund fra den vilde jagt rundt i Sønderborg, er ovenstående blomstrede sæt. Udover, at det blev smidt i nakken på mig for 25(!) kr., er det simpelthen noget så fint. Mønsteret, farverne, at det er let og luftigt, blød silke og at det også kan bruges hver for sig. Dét er da smart.
Jeg har allerede haft det på én gang med strømpebukser til, men jeg glæææder mig til at kunne bruge det for sig selv og med ballerinaer, når (morgen)temperaturen ryger lidt i vejret hernede. Det burde være relativt snart, tænker jeg ;)

På billederne har jeg stylet sættet med en ualmindelig god hårdag og to af de andre køb fra genbrugsrunden - læderjakken og de pæne sko. Læderjakken venter desværre på mig hjemme i Sønderborg - mission 'bring kun 23+10 kg.+det løse med tilbage' satte desværre lidt begrænsninger på min samlermani (...i stedet fik jeg smuglet 7 liter cider og det mintgrønne vidunder med. Undskyld, læderjakke). Skoene klarede dog turen herned, og dem glæder jeg mig til at bruge til en lidt finere lejlighed - gerne snart, høøø.

Og så er jeg vist også godt dækket ind på genbrugs/'nyt' tøj-fronten for det næste stykke tid, hæ. I Barcelona er der ganske vist også genbrugsbutikker, men dem jeg har fundet indtil videre kan deles op i to kategorier:
1) 'Vintage'-butikkerne, hvor alt er nøje udvalgt, og prisen er derefter - og når jeg nu ikke lige står og mangler noget og måske er lige lovlig jysk, er det ikke vildt tiltrækkende. Undskyld. Det er ikke jer, det er mig.
2) De lokale bikse, hvor priserne er okay, men udvalget ret trist. Men så sparer man jo de penge, ikke?

tirsdag den 21. april 2015

En lille krave - Genbrugsrunden #2


Silkeskjorte: Genbrug. Strik: H&M. Nederdel: Topshop. Sko: Converse. Ur: Daniel Wellington.


Under genbrugsrunden i påsken røg der ikke mindre end tre kortærmede silkeskjorter med hjem i variende farver. De er ualmindeligt bløde (...som silke jo nu engang er, ha), dejligt luftige, og så har de også den der lille krave, der både gør sig godt under en sweater og alene på de varme sommerdage på kontoret (...ikke at vi har dresscode eller noget, jeg kan bare godt lide at klæde mig lidt pænt, hæææ).

Ved køb havde alle tre skjorter et par ærmer i ikke-så-klædelig længde - men hallo, det skal ikke stoppe starten på et smukt, smukt venskab, så jeg lod dem møde min symaskine. Og *PUF*, pludselig var de klar til at gå sommeren i møde sammen med mig. Ret rart, ret billigt, ret let - jeg er fan.

mandag den 20. april 2015

Genbrugsrunden påsken 2015 - #1

Når jeg er hjemme i Sønderborg, er jeg måske en liiille bitte smule for ivrig efter hurtigst muligt at tage turen rundt i byens skattekamre, aka. genbrugsbutikkerne. Nogen (mor! Iben! Bah!) vil måske mene, at jeg allerede har rigeligt tøj, meeeen sådanne detaljer skal vi ikke hænge os i, vel? Ha. JEG FORTRYDER INTET!

På påsketurneen kom jeg derfor ivrig og lalleglad hjem med følgende godter (...hvoraf ikke alle allerede samler støv hjemme i Danmark, ahæm) :









  • En langærmet silkeskjorte = 19,-(!)
  • Et silke-shortssæt = 25,-(!)
  • Tre kortærmede silkeskjorter = 85,-
  • En skræddersyet skjorte ooog en lyserød skjorte = 74,-
  • En læderjakke = 30,-
  • En bordeaux sommertop = 25,-
  • En prikket øh, cardi-blazer(?) = 
  • Et par pæne sko med fornuftig hæl i det helt rigtige vintage-look = 25,-
  • En Newline sportsjakke i pæææn lilla = 25,-
  • Diverse bestik til 1 kr. stykket - et 'fuldt udstyret' køkken her i Spanien er ikke noget, man kan stole på. Så stod lige og manglede, ikke?
...ja, jeg er pænt glad for silke, ha. Normalprisen er jeg dog knap så begejstret for, så når jeg direkte får det smidt i nakken, er det bare om at slå til - igen, JEG FORTRYDER INTET! Woop woop - men så ér det måske også på tide med en lille shoppepause, hæææ.

Billeder af (lidt af) tøjet på følger!

søndag den 19. april 2015

My attitude is Booking Blue - det der nye job

Glad type efter bestået træning / Donuts til fejring af bestået træning / Rar udsigt / Selfie-typen på allerførste dag / Alle os nyyyye / Merchandise, hææ / Fancy frokost / Rare kolleger til Freaky Friday = gratis mad og drikke til hele afdelingen / professionel og hjælpsom type, forhåbentligt / Det lykkelige øjeblik - med 100% korrekt, selvfølgelig ;)

7. april startede et nyt kapitel i mit Barcelona-liv = Mojn til Facebook, og DAV til Booking.com! Det et nyt, det er spændende, og jeg tror godt, jeg kan lide det!

En ting, jeg allerede nu elsker ved Booking, er al den ekstra tid, jeg har fået. Jeg arbejder en time mindre(!) om dagen og får snart arbejdstider, der giver mig fri enten kl. 15 eller 16 (♥), og så er der det der med graaaatis frokost og frugt. Når man som ved Facebook arbejder 9 timer fra 9-18 og har en hel tiiime til frokost, er det ikke bare et par klap-sammen-madder, man tager med. Så projekt-sund-nærende-billig-let-transportabel-frokost-hver-dag tog en del af min tid: at købe ind til det, lave det, portionsanrette og efterfølgende vaske beholdere op - de punkter er nu fuldstændig slettet fra min daglige to-do-liste, og fordi jeg får varm mad til frokost, kan jeg for det meste nøjes med noget brød/salat til aftensmad. Det er jo HELT vilde mængder af tid, jeg pludselig har fået foræret - jeg føler mig jo næsten som et nyt og bedre menneske, ha!

I fredags sluttede træningen, og vi fejrede det godt og grundigt. Vores trænere havde sørget for donuts og god stemning, og så fortsatte vi ellers til fredagsbar, hvorefter der var Freaky Friday. En gang om måneden er der firmabetalt party-party, og den her gang var rimelig godt timet, hæææ!

Jeg har endnu ikke kunne danne mig en mening om, hvad jeg så synes om arbejdet, for vi er ikke gået igang endnu, ha. Men det tegner GODT! Der er styr på tingene - træningen har været professionel og godt organiseret, og med mere fokus på, hvor man finder informationen i forhold til bare at huske dem. I morgen, mandag, begynder vi på det rigtige arbejde, så det skal nok blive øh, spændende, ha. Kunne godt lige tænke mig at spole en to ugers tid frem, hvor jeg forhåbentligt har lidt mere styr på det hele. 7-9-13.

...I må godt lige ønske mig held og lykke. Hæææ.

torsdag den 16. april 2015

Mit liv som regnbue





 Find Holger og venner - allernederst til venstre. Billede tyvstjålet her.





Generelt vil jeg betegne mig selv som okay farverig type, men i søndags fik det lige et ekstra skud - alle regnbuens farver i pulverform kom forbi Barcelona i form af en lille Holi Festival, og mit slæng og jeg var mere end klar til suge til os. Woop woop! Vi kørte med ret okay sommer(!)vejr igen, og det var en SKØN dag! Pænt sjovt at rende rundt og kaste pulver på hinanden, og så var det også bare rart og afslappet og hyggeligt. Flere søndage som den, tak.
(...og så var jeg også ret begejstret for, at det ikke var sådan noget 'The Color Run', men at vi bare kunne daske rundt og opleve i stedet for rent faktisk at performe, ha. Hilsen hende den u-sporty)

Jeg havde plyndret Primark for hvidt tøj og sko til lejligheden og brugte også et pænt stykke tid på at skrubbe mig selv ren bagefter - det lykkedes nogenlunde. Tirsdag havde jeg stadig en slat blå i øret, og selv i dag er min venstre albue lidt tvivlsom. Og mine fødder skal vi slet ikke tale om, ha.

Ak ja - sådan kommer de hvide bluser aldrig til at se ud igen, ha! (Og seeee, en vaskeægte dansk Somersby - importeret direkte af mig, hæææ)