Glædelig (bag)jul!

Juletræet står her stadig, men ellers er det ved at være forbi med julen 2015. I morgen rejser jeg tilbage til Barcelona, efter 11 rare dage i Sønderborg. Jeg startede ud med at skulle arbejde hjemmefra 21.-23.(...bah), men der blev også tid til at hente juletræ, lave konfekt og en lille bytur inden juleaften:

Min juletallerken ligner altid lidt en buffettallerken, mener min søster. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret, haaa!

Lige før sandhedens øjeblik! 

...og endnu engang lykkedes det mig at hive årets mandel hjem, hæææ. Næste år kan der næsten lige så godt købe en mandelgave specifikt til mig ;) Årets gave var en lækker honningkagegris og skrabelodder. Lodderne var der dog ingen gevinst på, suk...

Vi var som sædvanligt et mindre(,) pænt selskab, bestående af min søster og og mig og vores forældre, og det var herligt. Vi tog i kirke, pakkede de sidste gaver ind (...eller, det var vist bare mig. Ahæm), spiste, dansede om træet og pakkede gaver op. Stille og roligt og afslappet og rætti' dejligt. Jeg håber, at I også havde en dejlig jul, uanset hvordan den blev fejret!

...Jeg fik også en nogle rare gaver, men mere om dem i et andet indlæg ;)

Party i Pyrenæerne #2/2

Eftersom vi ankom uden for højsæsonen, lukkede hytten allerede kl. 9(!) næste morgen, hvor vi blev smidt ud i kulden. Der tilbage i midten af oktober kørte vi stadig med 18-20 grader i dagtimerne inde i Barcelona, så at stå på toppen af et bjerg med 3-4 grader var *lidt* køligt for os, hæææ.

Morgenmaden blev indtaget foran hytten - en af mine medvandrere var af den professionelle type, der havde medbragt et gasblus og fiksede en slags havregrød til os. Varm morgenmad = god morgenmad. Og så med udsigt.

 ...og de fem minutter, hvor solen kiggede frem under morgenmåden var magiske. Intet andet.

Weekendens vandregruppe - to danskere, en nordmand, en israeler og en moldover(/moldovaner? En fra Moldova i hvert fald, hæææ).

Dér boede vi - hytten ved vandet. Smukt.

De vilde heste så vi ikke denne gang, men køer i vilde mængder (høhø) rendte vi ind i på hjemturen. Nuirj, kalvene var søde! Og ingen blev trampet ned eller stanget. Meget værdsat.

Selve turen ned af bjerget gik en del hurtigere end op, og først på eftermiddagen blev vi genforenet med bilen og fandt et lokalt pizzeria at styrke os på, ha. Jeg var i hvert fald pænt glad for ikke at være den, der skulle køre os hjem - tvivlsomme køreevner og et stjålent kørekort sætter heldigvis en stopper for sådan noget.

Det var en god tur. Og absolut ikke den sidste - har hørt rygter om, at jeg får nye vandresko til jul, og så skal jeg også se, om jeg kan få gaflet en mere vandre-egnet rygsæk. Woop woooop!

Party i Pyrenæerne #1/2

I midten af oktober drog jeg på den vandretur, der skulle vise sig at starte sæsonen for mig - ved ikke lige hvornår, jeg blev typen, der kridter vandreskoene hver anden-tredje weekend, men jeg er vild med det! Den mulighed havde jeg alligevel ikke hjemme i (ellers ret rare) Sønderborg.

Pyrenæ-turen til Parque Nacional de Aiguestortes var af de mere ambitiøse med både overnatning og 4-hjulet, lejet transport. Vi læssede bilen fuldt op med fem personer og endnu flere rygsække, og så trillede vi ellers lystigt frem på de katalanske veje de næste fire(!) timer.

Klokken 16.45 var vi endelig klar til at begynde opstigningen, hvilket var en *smule* kritisk, eftersom det var anslået til at tage tre timer at nå hytten og solen desværre ikke havde tænkt sig at udskyde dagens nedgang bare for at sikre os lys hele vejen. Tsk. Så op det gik:

 'Var det det her, du kaldte 'familievenligt'?!'
...det viste sig hurtigt, at dagens niveau var liiiidt over, hvad jeg havde regnet med og håbet på, æhæ.

Har ikke helt fundet ud af, om det skulle give lykke eller om det er for at holde onde ånder væk. Uanset hvad så er det i hvert fald bare at stakke en sten ovenpå, når man går forbi disse opsatser. Uden at vælte det eksisterende, selvfølgelig.

Det lykkedes os at finde frem til hytten inden der blev brug for lommelygter. Det var en slags vandrehjem på en klippe ude i søen, så for 17 euro pr. snude fik vi hver en madras i et rum med fællessenge, og fordi vi var 5 og det var uden for sæsonen fik vi et værelse til 10 personer for os selv. Ret okay.

Resten af aftenen blev brugt på mad og kortspil og den flotteste stjernehimmel nogensinde. Eftersom vi var midt ude i ingenting, var det helt klart og alle stjerner trådte klart frem. Uirj, bare det var hele vandreturen værd.

Dagen efter gik turen ned- og hjemad, men mere om det i næste indlæg. Woop woop!

Bye bye Booking, hej hej HP!

Nå ja. Jeg har fået nyt job! Sidste tirsdag mødte jeg spændt op hos min nye arbejdsplads HP, efter at have haft sidste dag ved Booking.com fredagen inden.

Efter 8 måneder ved Booking følte jeg, at jeg havde fået det ud af det, jeg kunne få ud af det, og da en hel del af mine yndlingskollegaer ikke fik deres kontrakt forlænget og jeg oveni blev flyttet til et helt nyt team, var det tid til at komme videre. Som sagt, så gjort - jeg skal ikke kunne sige, om det bare er mig, der er svineheldig, men af de 4 jobs, jeg har ansøgt her i Barcelona, har jeg fået 3 af dem, ha. Lidt andet end da jeg var jobsøgende i Danmark.

Min stilling hedder 'Client Service Representative', hvilket ikke siger så meget om, hvad jeg egentlig laver. Det rimer lidt for meget på callcenter, hvilket det absolut ikke er (...ikke at der er noget galt med at arbejde i et callcenter, men been there, done that, ikke? ;) ), så en alternativ titel er 'International Business Coordinator'. Skåret ind til kernen handler det om order management for en tildelt gruppe af B2B-kunder.

Det er lige lovligt tidligt at sige noget om, hvad jeg synes om selve jobbet, men uanset hvad er det en klar forbedring fra det tidligere. Det er jo et rigtigt job med voksne mennesker og fleksibilitet og mere end 10 minutter dagligt til toiletbesøg :D Så kryds lige fingre for, at det går godt og at de ikke smider mig ud sådan lige med det samme, hvad? Tak!

Kongens Lyngby i efterårsfarver

Mit besøg i Lyngby var mit fjerde af slagsen, men det var første gang jeg rent faktisk nåede ned til den berømte sø. De andre gange har storcenteret og sofaen muligvis trukket lidt mere, hæææ. Men det var helt sikkert ventetiden værd - jeg er vild med alle efterårsnuancerne, og at det oven i købet var en flot, flot efterårsdag med sol og helt okay temperatur, gjorde kun oplevelsen bedre. Jeg tror, at Danmark prøvede at imponere mig, når jeg nu endelig var hjemme ;) Det virkede. Savner virkelig også det der med lige at have en skov/sø/stilhed i baghaven. Barcelona har mange ting, men ikke det.

...og når jeg ser på de her billeder, kommer jeg i tanke om, at jeg slet ikke har fået vist og fortalt om min tur til Pyrenæerne for nogle uger siden! Der var også efterårsfarver for fuld udblæsning og vild udsigt. Meget vild udsigt. Men mere om det en anden gang, ikke?

London(/Primark)-køb

Da jeg for en måneds tid siden var et smut forbi London, var Oxford Street (naturligvis) en af de helt store attraktioner. Hæææ! Men selvom jeg pænt besøgte et godt udvalg, endte jeg kun ud med ting fra Primark, ha. Havde ellers store forventninger til f.eks. Forever 21, men nej. Topshop gav jeg lidt op på - den butik er jo enorm! Står heller ikke lige og mangler så vildt meget, så det var måske meget godt i sidste ende. Også rent økonomisk, haaa. Men et par højskaftede, fleeceforede(!) rævefutter var mere, end hvad jeg kunne stå for. Mine fødder har også sjældent været gladere og lunere som med dem på.
Det samme kan man ikke helt sige om mødet med glimmerbasserne - de er voldsomt flotte og stod til kun 12£, men efter at have haft dem på første gang, gik jeg hjem i strømpesokker. Hæ. Næste gang skal der bare mere plaster til, ikke?
Sidst, men også størst (sådan volumenmæssigt) har vi et sæt sengetøj. Det skinner! Og så var det valg ligesom taget. Jeg er måske lidt for nem nogengange - men pyt, så mange pæne ting, jeg har, ha!

Købte egentlig også en pakke basis strømpebukser, da de medbragte var krympet i vask(?), og sammen med det faktum, at mine ben slet ikke er vant til at være pakket sådan ind, førte det til en lidt for klaustrofobisk følelse. Fik jeg nævnt, at vejret her sydpå stadig er til bare ben? Hæææ. I hvert fald for alle turisterne og sådan nogle tilflyttere som mig - spanierne er gået i full winter mode og er trukket i de lange bukser og vinterjakker. Hallo folkens, vi har altså stadig 17-20 grader!