Tre uger i Sønderborg

17. december fløj jeg fra sydens sol til nordens rare indeklima uden helt at vide, hvornår jeg skulle hjem igen. Nytår i Barcelona eller Danmark? Ingen vidste det, og specielt ikke mig. Jeg havde indkøbt to billetter ved Norwegian; en til den 31. december og en til den 4. januar. I stedet endte jeg op med at købe en helt tredje billet, så jeg rejser i aften, ha! Ak ja. Godt de kun har kostet 199,- stykket.

Hvad kan man så nå på sådanne tre uger, som (midlertidig) hjemvendt udlandsdansker? Alt!, sådan cirka:

• Fejre jul, nytår og nå rundt om en lille julefrokost også
• Det lokale minishoppingcenter, Borgen, 10+ gange...
• Svømmehallen! 5 gange! (...181 kr.)
• Årets (ja) klipning af de lange lokker
• Hjemmekontor i 7 dage - seriøst genialt koncept 
• Tage genbrugsrunden mere end en gang
• At købe et styks togbillet til Kastrup
• ...og undlade at bruge ovenstående. Vil ikk' hjem, vel?!
• Drikke Cocio, spise astronaut-is, kartoffelspegepølse, sardel og remoulade i VILDE mængder
• Være sådan en svedig type, hvis krop ikke helt kan håndtere overgangen mellem kulde på cykelstien og varme butikker. Hej dig der svine-Stine!
• Familietid ♥
• Se Storm én gang. Strejferkat...
• Overvære århundredets (eller noget?) stormflod i byen
• Få en slags udslæt i panden. Jeg skyder skylden på kulden/huebrug/universet
• Jvf. ovenstående, nægte at fryse med anstand. Er gået all-in på skibukser, varme støvler, pandepånd+hue, handsker+luffer og lignende. 
• Ikke savne Barcelona sådan rigtigt. Alle er alligevel stadig på ferie, og det er sygt koldt indendørs...

Nå, men har alligevel hørt, at fisk og gæster begynder at lugte efter tre uger dage, så det er måske nok også ved at være på tide, at jeg triller hjemad. Neeeeeeeeeeej! Vi ses, Sønderborg!

Awardwinning team(-dinner)

...okay måske lige lovlig prætentiøs titel, men ikke desto mindre var det sådan mere eller mindre, hvad programmet stod på i går. Agtigt. Mit rare team og jeg havde vundet den kvartalsvise team-pris, og præmien var en middag ude efter eget valg. Mirakuløst lykkedes det os at finde en fredag aften, hvor alle var ledige, så klokken 21.15 sad vi bænkede og klar til en hyggelig aften på Senyor Parellada. Gratis mad er det bedste! (...i hvert fald den her weekend, hvor min pung (ufrivilligt) holder weekend i et skab på kontoret, ahæm).

Vi prøvede at finde et sted, der var lidt fancy, nu hvor der var budget til det *emojidersmilersmørret*. Det var på den ene siden lidt mere fancy, end de steder jeg ellers oftest frekventerer, men på den anden side sådan lidt bedsteforældre-agtigt på den hyggelige måde? Haha. Der var i hvert fald fyldt godt op med PH-lamper (eller skæve kopier? Hæ), duge på bordene og stofservietter.

Jeg følte mig lidt som et kræsent barn; udover at jeg slukkede tørsten i en Cola Zero mod de andres vin, bestod min del af forrets-delingen af kroketter og brød, mens resten af selskabet mæskede sig i rejer, tun-tartar og muslinger. Hvad kan jeg sige, mine smagsløg er bare ikke rigtig til sea food. Men hey, jeg var også den næstyngste, ha.

Hovedretten var derimod lige efter mit hoved, omend ikke særlig fotogen og uden andet tilbehør end en lille klat bær) - sovs med and. Haps! Med en chokomousse til dessert var der ikke et øje tørt.

I vores yngre dage var vi nok forsat videre til drinks, men vi måtte opgive og i stedet slæbe vores trætte legemer hjem i seng ved midnat. Åh ja, det vilde Barcelona-liv! ;)

Tropico - brunch i Barcelona

Sidste weekend fyldte en af mine rare kollegaer (ham i skjorten - gæt en alder? ;) ) rundt, så vores team tog ud at spise brunch. God brunch! Vi havde bestilt bord til 12.30, hvilket efter spansk standard er liiige tidligt nok, ha. Jeg havde været oppe siden 7.20, så jeg var pænt klar til at gå ombord i noget godt, da vi endelig blev placeret med hver vores menukort #fordansktildethersted #undskyld

Udover at være et yderst fotogent sted, var maden også rætti' god - hvilket jo trods alt er det vigtigste, ha. Og så tager de de kuponer, jeg får fra mit arbejde til frokost - så det var mere eller mindre gratis også! #winwin

Skal heldigvis ikke vente længe på at vende tilbage - min søster drager her sydpå for at fejre sin fødselsdag, så i morgen 10.30 (#danskerbrunch) sidder jeg der igen. Yay!

Tropico BCN, Carrer del Marquès de Barberà, 24, 08001 Barcelona. Tæt på metro stop Parallel, Liceu og Drassanes. Det er en god ide at bestille bord i weekenden.

Eat Street - lidt om mad og kulturforskelle

I lørdags var jeg til en af de allerbedste slags event, et mad-event. Haaaps! Sådan et vaskeægte street-food-event, hvor man køber mad direkte fra de små vogne eller boder, og mens man ivrigt gumler på en godbid overvejer, hvornår man mon er sulten nok til at prøve det næste. Og næste!

Jeg kastede mig ud i 2 små tacoer, 2 slags juice, en ordentlig sandwich og en flaske vand. Det var gooodt, men jeg ærgrede mig alligevel ikke over have plads i mavsen til mere - men så må jeg bare tage revanche næste gang, ikke? Det bliver holdt løbende hen over sommeren med skiftende lokationer - sidste år blev det f.eks. holdt med ret okay udsigt. Et helt igennem genialt koncept, som jeg stærkt planlægger at besøge igen. På tom mave ;)

Jeg var ellers liiiidt klar til at løbe skrigende væk, da vi først ankom. Der var folk overALT og kø med kø på. Synes pigen fra lille Sønderborg i hvert fald - min kinesiske veninde har et lidt andet syn på, hvad der er trængt, så for hende var det helt okay, ha!

Magiske Malaga - #1

Selfieskærmen på mit nye kamera virker! Hæææ

Sidste weekend sparkede jeg så småt gang i nytårsforsættet om at rejse mere - det var ikke helt ud af Spanien, men Catalonien forlod jeg for weekenden, da jeg hoppede på en flyver mod Malaga. Wroom wroom! Årsagen var dog ikke (kun) turisme, men ovenstående Stellapige, der tidligere boede i Barcelona, men forlod os alle i oktober til fordel for sydens sol. Tsk tsk! Så der var ikke andet at gøre end at kigge forbi ved lejlighed, og det blev det endelig!

Havde egentlig nok forestillet mig en lidt øh, tøse-hygge-afslapnings-weekend, men da hendes søster og far også var på besøg, blev det lidt mere sightseeing, end jeg på forhånd havde forventet, haaa - lørdag satte vi os derfor ind i den lejede bil og drog mod Marbella, en times tid fra Malaga:

Hallooo, bare ben i januar! Muligvis turens højdepunkt, haaa (...havde selvfølgelig strømpebukser med i tasken til da solen gik ned, ikke #frossenpindalligevel)

Mine danske rødder er efter lang tid i Spanien stadig rimeligt lette at imponere. Stik mig nogle palmer og/eller hvide bygninger, og jeg er solgt. Ej, så pænt og eksotisk altså

 Frokost med udsigt. Uden dør. Virker umiddelbart nok bedre i marts end i januar, fandt vi ud af, da måltidet var ved at være slut, og de opstillede varmeapparater ikke heeelt var nok længere. Men pænt var det da 

Det var en pæn, pæn dag under solen, der blev sluttet perfekt af på sofaen under dynen med en random serie i fjernsynet ;)

Fortsættelse følger!

Forventninger vs. Virkelighed - 2015

2015 er gået enormt hurtigt, og samtidig føles det som en evighed siden, året startede. I starten af 2015 havde jeg kun boet i Barcelona i nogle måneder, og stod over for en (ufrivillig) flytning, til hvor jeg bor i dag. Jeg er nu på mit tredje job her under sydens sol, også sådan lidt ufrivilligt, men hey, lad os nu se, hvordan det hele går, ikke?

2015 var ikke et år, hvor jeg bloggede meget, 188 indlæg blev det til. April var topscorer med 14 indlæg, og så var jeg ellers nede at skrabe bunden med kun 3 indlæg i hele 5 forskellige måneder. Ak ja, hæ. Der skete dog stadig en del, så satser på et lidt mere opsamlingsagtigt indlæg, men i tråd med sidste års 2014-indlæg, kommer her først et opfølgende indlæg på mine forventninger til 2015:

I 2015...

• Starter jeg ud med en lille flytning. Bah. Men lad os krydse fingre for, at det nye er rarere, end det nuværende. Der er privat altan! Dét og en fungerende ovn må også næsten være de ekstra 400 kr. om måneden værd...
• Tjo, det er det vel?! Bor her i hvert fald endnu, og drømmer kun en smule om at flytte for mig selv. Indtil jeg husker på, hvad sådan noget koster, og hvor besværligt det er finde+flytte. Hæ. (Billeder af den 'nye' hybel her)
• Kunne jeg godt tænke mig et nyt job. Kræver det, at jeg aktivt søger? Det sidste fandt mig da af sig selv. Hææææ.
• ...det er næsten pinligt at indrømme, men i 2015 var der hele 2 job, der fandt mig. Og som jeg fik. Læs om Booking.com her + her (...så naiv jeg var), og HP her.
• Skal jeg nok også udvide min faglige viden. Selvstudier er vejen frem, ikke?
• Øh. Har læst en halv e-bog, det må da tælle for lidt. Lidt? Host.
• Kunne jeg godt tænke mig at bruge lidt mindre tid online / alternativt overspringshandle mindre. Mere effektivitet, mindre mig!
• Nja. Det er vist en ommer #bedreheldnæsteår
• Vil jeg forsøge at blogge mere stabilt! Tre gange om ugen burde være til at klare. Måske.
• Prøv med 3 gange om måneden i stedet, måske? Sådan så det i hvert fald ud i hele 5 af årets måneder, hæ. Det er nok en blanding af at jeg 1) aldrig vil lade blog komme frem for socialliv, 2) ikke føler for at blogge, hvis jeg render rundt og er lidt trist, 3) se punkt 4.
• Har jeg tænkt mig at øge min fregnebestand kraftigt. Frokost i soooolen!
• Gik fint nok indtil jeg i april fik arbejde et sted med indendørs frokost. Til gengæld var der sol på min altan, der blev groft udnyttet, så lad os bare sige mission completed, hvad?  
• ...tilføj til ovenstående at huske solcreme. Og solbriller. Altid! Aaaaaltid! Også i januar. 
• Også i april+maj, åbenbart #tomatlooket. Men hey, generelt var jeg rigtig god til at bade i faktor 50 og blev meget lidt forbrændt i forhold til, hvor meget min sarte hudtype og jeg opholdt os i solen.
• Skal jeg have kigget ordentligt på den der hofte. Hvor er der en voksen? Der taler spansk?
• Øh. Blev magnetscannet i maj, og på næste mandag får jeg resultaterne.
• Vil jeg til koncert med Saybia i Sønderborg i august. Hep heeeep!
• Og det kom jeg! Woop woooop!
• Skal jeg være bedre til at skrive til min familie. Og svare dem. Hæ. 
• Oprettede en gruppechat på WhatsApp. Det er jo genialt!
• Vil jeg gerne udforske det der Spanien lidt mere. Hvem vil med på roadtrip?!
• Altså har da været lidt rundt i Katalonien...
• Skal jeg stoppe min shoppeafhængighed. Øhøhøhø!
• Øhøhøhø!
• Skal jeg fortsætte mine relativt gode spisevaner. Hver ting til sin tid, alt med måde.
• Og så var det, jeg begyndte at arbejde et sted med frokostordning, og det havde jeg lidt svært ved at styre, og ja. Er ved at implementere det mere sunde igen, ikke?
• Bliver jeg 25! 
• Det gjorde jeg! Og så helt uden kanel, andet end den spiselige slags.
• Har jeg lidt svært ved at forholde mig til fremtiden. Hvad skal der ske med mig? Og hvor? 
• Tja. Det vil jeg stadig gerne vide. 

Nå ja. Man kan jo ikke vinde hver gang, men overordnet set er det da ikke helt skidt. Og 2015 var helt sikkert rig på rare oplevelser.

Følg med om nogle dage(/uger), når naive håb og ønsker for 2016 følger!

Party i Pyrenæerne #2/2

Eftersom vi ankom uden for højsæsonen, lukkede hytten allerede kl. 9(!) næste morgen, hvor vi blev smidt ud i kulden. Der tilbage i midten af oktober kørte vi stadig med 18-20 grader i dagtimerne inde i Barcelona, så at stå på toppen af et bjerg med 3-4 grader var *lidt* køligt for os, hæææ.

Morgenmaden blev indtaget foran hytten - en af mine medvandrere var af den professionelle type, der havde medbragt et gasblus og fiksede en slags havregrød til os. Varm morgenmad = god morgenmad. Og så med udsigt.

 ...og de fem minutter, hvor solen kiggede frem under morgenmåden var magiske. Intet andet.

Weekendens vandregruppe - to danskere, en nordmand, en israeler og en moldover(/moldovaner? En fra Moldova i hvert fald, hæææ).

Dér boede vi - hytten ved vandet. Smukt.

De vilde heste så vi ikke denne gang, men køer i vilde mængder (høhø) rendte vi ind i på hjemturen. Nuirj, kalvene var søde! Og ingen blev trampet ned eller stanget. Meget værdsat.

Selve turen ned af bjerget gik en del hurtigere end op, og først på eftermiddagen blev vi genforenet med bilen og fandt et lokalt pizzeria at styrke os på, ha. Jeg var i hvert fald pænt glad for ikke at være den, der skulle køre os hjem - tvivlsomme køreevner og et stjålent kørekort sætter heldigvis en stopper for sådan noget.

Det var en god tur. Og absolut ikke den sidste - har hørt rygter om, at jeg får nye vandresko til jul, og så skal jeg også se, om jeg kan få gaflet en mere vandre-egnet rygsæk. Woop woooop!

Party i Pyrenæerne #1/2

I midten af oktober drog jeg på den vandretur, der skulle vise sig at starte sæsonen for mig - ved ikke lige hvornår, jeg blev typen, der kridter vandreskoene hver anden-tredje weekend, men jeg er vild med det! Den mulighed havde jeg alligevel ikke hjemme i (ellers ret rare) Sønderborg.

Pyrenæ-turen til Parque Nacional de Aiguestortes var af de mere ambitiøse med både overnatning og 4-hjulet, lejet transport. Vi læssede bilen fuldt op med fem personer og endnu flere rygsække, og så trillede vi ellers lystigt frem på de katalanske veje de næste fire(!) timer.

Klokken 16.45 var vi endelig klar til at begynde opstigningen, hvilket var en *smule* kritisk, eftersom det var anslået til at tage tre timer at nå hytten og solen desværre ikke havde tænkt sig at udskyde dagens nedgang bare for at sikre os lys hele vejen. Tsk. Så op det gik:

 'Var det det her, du kaldte 'familievenligt'?!'
...det viste sig hurtigt, at dagens niveau var liiiidt over, hvad jeg havde regnet med og håbet på, æhæ.

Har ikke helt fundet ud af, om det skulle give lykke eller om det er for at holde onde ånder væk. Uanset hvad så er det i hvert fald bare at stakke en sten ovenpå, når man går forbi disse opsatser. Uden at vælte det eksisterende, selvfølgelig.

Det lykkedes os at finde frem til hytten inden der blev brug for lommelygter. Det var en slags vandrehjem på en klippe ude i søen, så for 17 euro pr. snude fik vi hver en madras i et rum med fællessenge, og fordi vi var 5 og det var uden for sæsonen fik vi et værelse til 10 personer for os selv. Ret okay.

Resten af aftenen blev brugt på mad og kortspil og den flotteste stjernehimmel nogensinde. Eftersom vi var midt ude i ingenting, var det helt klart og alle stjerner trådte klart frem. Uirj, bare det var hele vandreturen værd.

Dagen efter gik turen ned- og hjemad, men mere om det i næste indlæg. Woop woop!