tirsdag den 31. maj 2011

Blå damer

I går aftes var jeg til Lady Walk her i Sønderborg. Det er et årligt tilbagevendende arrangement, der består af en lang gåtur til støtte for et velgørende formål. Og en masse damer i ens T-shirt, hæ hæ. På min søde arbejdsplads er der tradition for det, så vi har været med alle fire år, det har været i byen. Hygge og motion siger man jo ikke nej til (i hvert fald ikke, når det kun er én gang om året, hæ hæ).  


Jeg havde meldt mig frivilligt til at hente T-shirts og tasker, i år med nyt design. De andre T-shirts har været sort med pink, lysegrønt med hvidt og rødt med similisten. Ja ja, det er fornemt.


Der var en million mennesker, så vi sørgede for, at vi kunne finde hinanden. Blæsten havde godt tag i vores banner, vi skulle næsten have haft en drage med i stedet :p


Efter at have ventet en rum tid kom vores mad endelig. Så bliver sådan en som mig altså glad.


Ude på ruten opstod der af og til kø - det var som om, stierne ikke rigtig var indrettet til 4010 damer på tur, hæ.


Så min søster foreslog, at vi skulle tage en genvej - det gør du bare, Iben ;)


Men der var heldigvis sørget for lidt undeholdning undervejs. Ej, jeg var nu ret glad for, at de ikke fulgte med hele vejen. Så havde det været nogle lange 7 km, hæ.


Skilte var der nok af - og med god grund. Hun kan nemlig godt være lidt hys, hende der ;)


Der er nogen, der er i god tid med planlægning - men jeg sætter kryds i kalenderen (:


Og får anskaffet mig et par nye løbesko. De er vist officielt døde dem her. Jeg har da ellers kun haft dem i omkring 5 år, tsk. Jeg får snart et par Nike Free, men overvejer om jeg også skal have et par (billige!) sportssko med lidt mere støtte. Det kan i hvert fald ikke blive værre end dem her, hæ.

mandag den 30. maj 2011

Online UDSALG ved H&M :D

Det kører da bare med udsalg her for tiden, uha da. Selvom jeg havde sagt til mig selv, at NU skulle der ikke bruges flere penge, så er det jo også dumt at sige nej til billige, billige ting, ikke. Så kommer man jo bare til at betale mere på et andet tidspunkt, når man akut mangler. Nemlig. Nå, men denne gang er det H&M der lokker, og jeg har udvalgt lidt favoritter:
Monstertop 40 kr. Blomstret kjole 40 kr. Stribet strik 100 kr. Undertrøje 20 kr. Sandaler 40 kr. Buksedragt 100 kr. Blazer 150 kr.

 Indtil videre har jeg holdt igen og kun bestilt buksedragten, de guldfarvede sandaler og 2 undertrøjer. Monstertoppen satser jeg dog også på at få fat i, når den (7-9-13) kommer i min størrelse igen. Kjolen tør jeg ikke rigtig bestille, min str. 36 søster har lige bestilt den i en 42 efter at have en 38 med hjem at vende. Så den er ret lille i størrelsen, hø. Men den der blazer trækker nu også en del, sådan en fin forårsfarve. Overvejer også, om jeg også/eller i stedet skal have de fine, fine koralfarvede sandaler.

Men det allerbedste fund må alligevel være kjolen her. Sat ned til TRE KRONER fra 600. Selvom det nok er en pænt dum tastefejl, men jeg fik den da smidt i kurven (i str. lidt for stor - men til 3 kr., ikke! Jeg har en symaskine). Haps.

Nå, men jeg vil helt klart anbefale at tage et smut forbi, der er SÅ mange andre fine og billige ting, som jeg ikke har vist her (: Go go go! (jeg skal jo ikke være den eneste, der brænder penge af, vel? Hæ hæ)

søndag den 29. maj 2011

Lange, gyldne lokker


Se, det er Rapunzel! Nå øh, ikke helt, hæ hæ. Men mit hår er da ved at blive ret langt, som jeg har drømt om i lang tid (: Problemet er bare, at jeg ikke rigtig kan vænne mig til at have det løst, hæ. Og så er det som om, at det egentlig bare mest er til besvær, når det skal vaskes, tørres og redes. Overvejer lidt at få det klippet kortere, men det ville jo også være synd. Åh ja, endnu et af livets store dilemmaer. Host.

Lørdagens fødselsdag


I går var jeg som sagt til fødselsdag ved min faster, der har madplanerne i orden. Det startede til kaffe, og der var lækre, lækre pandekager med frisk frugt. Og min søster i MIN kjole. Til gengæld havde jeg en af hendes bluser på, hæ hæ.


Og så blev det tid til aftensmad. Som jo nærmest var endnu mere mums. To slags salater, oksekød, noget øh, dressingagtigt noget og speltbrød. Uuhm. Det er sådan noget, der giver en lyst til at lave mad - ikke at jeg ikke gør det i forvejen, host. Men indtil videre undgår vi røg i køkkenet, for vi fik nemlig rester med hjem, hæ hæ.


Og så har fødselaren rigtig god tid til at bytte en af sine gaver, hø hø. Ellers fik hun også en masse søde, søde Poul Pava-skåle, som det ses på billedet. Jeg var parat til at smide det hele ind i bilen og stikke af, men det mente min far ikke var en specielt god ide. Så må jeg jo bare vinde i lotto i stedet.

lørdag den 28. maj 2011

Vær beredt

I går var jeg den heldige vinder af et fladt baghjul. Opdagede jeg på vej til skole. Heldigvis er der kun 3 minutter fra min skole til mine søde forældre, så jeg besluttede mig for et lille pitstop, inden jeg skulle hjem. Jeg blev jo lige nødt til at samle lidt energi inden, ikke. Men så kom min søster, og lige pludselig var der gået fire timer, hæ.

Nej. Mine ører kan ikke lide blæst. Ondt i dem og hovedet er bare ikke så sjovt, vel? Hurra for pandebånd.
Om morgenen var det okay vejr med blå himmel visse steder, men det havde ændret sig, da jeg skulle hjem. Min grå jakke, som man lige kan ane forneden, lugter af våd hund, når den bliver våd. Og vejret skulle i hvert fald ikke få lov til at fange mig uforberedt, så jeg hapsede min fars regfrakke - godt, han ikke er dværg ;) Og hvad sker der så? Ingen regn, og jeg var ved at falde om af hedeslag. Typisk, hæ.

I dag skal jeg til fødselsag ved hende, der engang serverede dem her og 6 andre kager:


Uuhm. Og det ville jo være synd at sige nej til de lækkerbiskener, der kommer på bordet i dag (7-9-13!), så jeg har lige en date med min ministepper inden, hæ. Step step step!

fredag den 27. maj 2011

Blevet væk på sidste skoledag


Ej forhåbentligt ikke, men min lille-men-alt-for-hurtigt-voksende-søster var Find Holger her på sin sidste skoledag, hæ hæ. Hvem har lige givet hende lov til, at blive så så stor? Snøft. Men fin var både hun og cyklen. Og cykelhjelmen havde skam også fået fint pynt på, det var en robust udgave af Holgers tophat.
For nogle år siden var der nogen fra vores skole, der kørte sammen på sidste skoledag og kørt væk i ambulance. Så selvom, nej specielt ved sådanne begivenheder er det også vigtigt at huske på sikkerheden. Det var bare lige dagens gode råd fra én, der selv har fået smadret en cykelhjelm ved nærkontakt med asfalten.

Men tilbage til festlighederne, min søster blev samlet op allerede klokken 6.20. 6.20!!! Og som det ses, havde de allerede været igang i et stykke tid. Gab, altså. Derfor var jeg ikke selv med til begivenheden, men heldigvis var min stedfortræder vaks med kameraet. Så jeg kunne slumre helt til klokken 7.


Men da dan lille pige kom hjem, var jeg klar. Det er dog som ud, at der ikke er så meget energi tilbage? Og så stank hun. Af barberskum, ikke røg og sprut, hæ hæ.


Det var dog som om, hun hurtigt genvandt energien og den truende adfærd.


Specielt over for den uskyldige fotograf. Og så havde hun ikke engang nogle karameller med hjem. Men heldigivis var der kage. Og is.

Og Blogger vil stadig ikke lade mig svare på kommentarer her på min egen blog. Altså.

torsdag den 26. maj 2011

New Look udsalg

Det er lidt småfarligt at være tilmeldt diverse nyhedsbreve, for der er snart ikke det tilbud, man ikke får. Der er masser af penge at spare, men vist nok endnu flere, hvis man lader dankortet blive i pungen - har jeg ladet mig fortælle ;) Så da New Look informerede om STOOOORT udsalg, så blev jeg da nødt til at smutte ind at kigge:

Blomstret taske ca. 43 kr.. Nederdel 69 kr.. Sko 60 kr.. Lille pung 26 kr.. Håndtaske 26 kr. Kjole 103 kr..

Og sikke mange, fine ting der var. Suk. For jeg skal ikke, ikke, IKKE bruge flere penge på ting, jeg jo egentlig ikke har brug for. Men derfor kan man jo godt dele de fine fund. Og håbe, at en hemmelig beundrer bestiller til en.
Men hvor sød er den lille pung ikke? :D Eller også er det bare mig, der har noget for miniature-ting, hæ.
´
Jeg fandt også lidt fine ting, der ikke var på tilbud, men stadig pænt billigt. 3£ (26,-) for hver af disse (øreringe her, halskæde her). Jeg kan godt li' New Look ❤ Men ikke den dyre porto og min skrantende økonomi.

P.S. Blogger skaber sig lige nu og vil ikke lade mig svare på kommentarer. Suk. Men mon ikke det kommer i orden senere. 7-9-13.

onsdag den 25. maj 2011

Aftenens udendørs

Når man sidder inde det meste af dagen, er det rart at komme lidt ud af og til. Specielt når læsetid mere eller mindre er lig med spisetid, æhe. Så jeg prøver ihærdigt at indføre en daglig gå-tur med masser af frisk luft. Men selvom det er fuldt ud passende hjemme-tøj, synes jeg alligevel ikke, at jeg ville bevæge mig ud i lilla joggingbukser, så i stedet fandt jeg en gammel favorit frem fra skabet (havde faktisk lidt at jeg havde den. Ups) :

Tørklæde: H&M. Jakke: Only. Jeans: Primark. Converse.

Det var jo ikke helt varmt, så der måtte lidt isolerende tøj til. Ørevarmerne og lufferne blev dog lagt under fotograferingen, ha ha. Og taget af, da vi fik medvind.
Vi plejer at kombinere gåturen med et praktisk formål, så i stedet for at cykle hele byen rundt for at jagte diverse tilbud, kan vi nå det på gåturen de forskellige aftener. Ret smart, hvis jeg selv skal sige det ;) I aften gik turen til Kiwi Minipris efter müsli, hæ hæ.


Og så har jeg åbenbart spist en baby? -_- Jeg troede ikke, at sådan et kameraetui i lommen kunne puffe så meget. Og at min kæreste var så blind. Ellers så kunne han bare godt lide synet, hæ hæ.

Til mig?

Endnu engang har jeg været så heldig at vinde en fin konkurrence (: Det er på Betinas blog, hvor jeg har vundet et par søde, blomsterformede øreringe. Konkurrencen gik ud på, at man skulle vælge en ting til maks 50 USD fra Evita Peroni og beskrive, hvordan man ville style den:

Jeg valgte et sommerligt outfit sat sammen med med en glad og åben personlighed for at matche de fine øreringe (: Nu mangler jeg bare, at H&M sætter de fine blondebukser ned - jeg har jo nærmest lovet de fine øreringe at blive sat sammen med dem, ikke?

tirsdag den 24. maj 2011

Stylist for Gina

Jeps, det er hvad jeg er blevet. Altså ginen Gina. Hvem ellers, hæ hæ. Jeg har altid været glad for at sy, og for lang, lang tid siden var jeg så heldig at blive tilbudt en gine til billig penge. Den stod i lang tid og skræmte pyntede på mit værelse, men så flyttede jeg hjemmefra og ginen blev forvist til kælderen (onde kæreste!). Men min søster, der jo er en plagsom lille en, er ved at få lavet mit gamle værelse om til kombineret skab, spille- og syrum. 

Lille pige med opfyldt ønske = god kombination. Mobilkamera i mørk kælder = dårlig kombination
Og så måtte ginen reddes op fra kælderens mørke rum. Og min hat, som hun også fik sig udset.



Og endnu en gang må jeg sige, at sådan en stationcar er rar. Selvom Gina dog ikke kunne have sele på. Hun var dog dygtig til at ligge stille, hæ hæ.


Men sådan en gine kan jo ikke rende rundt uden tøj på. Så Gina blev stylet efter alle kunstens regler i det værste diverse genbrugstøj. Og så kan vi vist bare udlede, at god styling vist godt kan gøre en forskel på, hvornår tøjet er flot og not, hæ hæ.


Og det der med at have en assistent kunne man altså godt vænne sig til. Hvaa' Iben, kommer du ikke lige og svinger støvsugeren? :D

mandag den 23. maj 2011

Vask

I går havde jeg et mindre uheld med min bukseopbevaring (=et mindre, rundt, lavt cafebord), der resulterede i, at det kollapsede. Ups. Til gengæld gjorde det, at jeg genopdagede de nederste bukser (ikke at jeg havde glemt dem. Vel.), og vi kommer til at leve lykkeligt sammen hele sommeren ❤

T-shirt og ballerinaer: H&M. Bukser: Vask.
 

De er nemlig et par afslapningsbukser i pæn forklædning, og hvem kan ikke lide det. Jeg har faktisk fået dem for laaangt tid siden af søde Julia, der havde samlet en pose aflagt tøj til min søster, men den kom lige forbi mig først. Haps, hæ.
Hvis det lige skal retfærdiggøres (IBEN!), så vil jeg sige, at der også er røget tøj i Julias retning og min søster absolut heller ikke er blevet snydt (og ja Iben, jeg tænker gule bukser, lyserøde bukser, kinasko OSV.! Æhe (: )

Det er sådan nogle bukser, der er perfekte til eksamensskriveprojekt og lange sommerdage (helst ikke kombineret, hø). En løs T-shirt og behagelige ballerinaer, så er den hjemme (: Til fest vil de også være fine med et par høje sko og en blazer eller festlig top. Dejligt.

Jordbær

Lørdag aften skrev hende den søde Natasia, om jeg ikke ville med i Kiwi Minipris og købe jordbær til 10 kr.. Min sparsommelige, søde tand blev var slet ikke til at stoppe, så snart var vi på vej. Og kender I de der typer, der tager billeder i stedet for at hjælpe?


Nå ja, sådan en er jeg vist ;) Hun kunne da også bare have brugt den dertilindrettede rampe eller gået udenom, tsk.


Men vi klarede heldigvis hele turen, og snart stod jeg med en bakke lækre, søde jordbær. Uuuhm.
De så lidt stødte ud, så jeg købte kun én bakke.



Natasia var derimod mere forudseende, men hun skulle også købe til hele husstanden bestående af yderligere fem personer, hæ. Hendes fire bakker var dog vand mod manden bag os i køen, han nuppede lige tyve bakker. TYVE bakker(!). Men det er nu lige før, at jeg ville ønske, det var mig. Mums.

søndag den 22. maj 2011

Når det regner, får man fregner

...siges det, men da himlen åbnede for de helt store sluser i dag, var det nu kun vores vinduer, der udviklede små, søde prikker:


Selvom de nu ikke er specielt søde. Bare besværlige. Ikke lige, hvad man forventer, når der kommer vand ned ovenfra. Hmm.


The dark is rising, hø.


 Og nogen fik pludselig travlt, hæ.


En fyldt tagrende. Dryp dryp.


Og så var det som om, der ikke var så meget udsigt.


Her er det nok nærmere badetøj end gummistøvler man skal have fundet frem, hæ.

I dag var sådan en af de der mystiske dage, der startede med høj sol og høje temperaturer. Som det ses, holdt det ikke helt. Men søndage er vel også en god undskyldning for at blive indendøre og hygge med en god bog. Og en lille lur. Det kan de sikkert godt forstå, når jeg skal til eksamen.
Og nu skinner solen igen (:

Ny badedragt

Sommeren nærmer sig med raske skridt, og i år syntes jeg, at jeg vil supplere min badetøjssamling med en badedragt. Så kan blufærdige mig føle sig lidt mere påklædt, hæ. Badedragter er bare en af de ting, der kan være svære at finde, hvis man har lidt krav og samtidig er en fattig studerende. Men Bilka er jo ikke et sted uden muligheder:


Næh, hvor fint! (: 169,- for denne blomstrede sag. Den har den helt perfekte udskæring for mig, og så er det altså genialt med øh, de der skåle(?) der er foroven. Det hele bliver jo holdt inde og oppe, hæ. Jeg kunne dog godt have tænkt mig en mere åben ryg, men kan kan jo ikke få alt, vel.
Den fås også i ensfarvet grå, hvis nogen skulle have interesse i det.




Men typisk mig ved jeg ikke helt, om jeg har fået den rigtige størrelse med hjem -_- Jeg følte ikke helt for at smide næsten alt tøjet i Bilkas lidt for åbne prøverum, så det blev over cowboybukser og det hele, hæ. Nå, jeg må bare derud i morgen og hapse en større med hjem.

Apropos problemer med størrelser, har jeg sendt begge plateau-ballerinaer fra Nelly tilbage og bliver nok også nødt til at bytte blondeblazeren. Suk.

lørdag den 21. maj 2011

Jamen jeg har jo kun 77 par!

Mine forældre havde ikke kun planlagt operation fjern-beviserne-om-vores-ældste-datter(/væk med rodet) i går, min søster stod heldigvis også for skud for deres oprydningstrang. Der skulle nemlig sorteres i de mange mange MANGE sko hun har: 


Det hele læsses op i baljen, så vi kan komme ind i stuen og danne os et overblik - der var sko nok til to fyldte baljer med top. Iben, altså! ;)


Hmm. Ikke helt overskueligt endnu, hva'?


Så hende den skogaleglade blev sat igang.


Og til sidst lykkedes det. Ca. 47 par var tilbage, 7 par i måske/på loftet-bunken og resten klar til at blive smidt ud eller solgt (bl.a. bordeau-røde og navy-blå allstars i str. 7, fristet? ;) ). Det er da en start, nu skal den lille pige bare lære ikke at købe flere sko, hæ hæ.
(Hvor mange par sko jeg har? Hallo, nu handler det her indlæg jo ikke om mig, vel! Host.)

fredag den 20. maj 2011

Dagens i blomster og prikker

I dag var jeg blevet kaldt hjem til mine forældre for at fjerne alt mit rod hente mine ting. Gennem tiden har jeg fået deponeret lidt af hvert, blandt andet adskillige ruller gavepapir, en monster-stor skrædder lineal/vinkelmåler(?), julepynt, bøger og de fleste af mine fødselsdagsgaver, hæ. Meeen søde som de er blev jeg også inviteret på aftensmad (og middagsmad og kaffe, host). Og jeg misser aldrig en lejlighed til at tage lidt pænt tøj på jo:



Cardigan og stømpebukser: H&M. Kjole: Bilka. Sko: Føtex.
Vejret var sommeragtigt, så jeg besluttede mig for, at det var tid til at lufte den fine, blomstrede kjole for første gang. Men absolut ikke sidste, den er deeejlig (:
Jeg havde ellers også store planer om at få suget lidt sol til mig, men det satte et vekslende skydække en stopper for. De bøger jeg skulle have læst imens blev heller ikke til noget, hæ. Men i morgen er der atter en dag, ikke.


Og dagens fraklip - prøver måske at lette? Hvis ikke, skal jeg i hvert fald arbejde på at tage mit tøj lidt mere elegant på, hæ.