Rød panda og Dumbo

Dagens valg faldt på Zoo, hvor vi væltede os i søde dyreunger og specielt blev fornøjede over den røde panda, mit absolutte yndlings-zoo-dyr. Den fluffy pels, buskede, stribede hale og de søde ører. En sikker vinder i nuttethedslotteriet! Til at starte med havde den desværre camperet i det høje grantræ, men da vi lidt senere vendte tilbage (...det var trods alt derfor, vi var kommet, ha), kravlede den lystigt hen til foderskålen i al sin pragt. Herefter lagde den sig til rette i et meget mere tilskuervenligt sted, men lod sig desværre ikke lokke med hjem. Æv. Det havde ellers været en rætti' fin souvenir.
Det var fristende at kigge rød panda hele dagen, men som sagt var den ikke så livlig, og der var også meget andet at kigge på:

Sådan en elefantunge er også noget så sød, hva'? Dejlig dag i Zoo!

I Smørum

Vi kunne ikke sige nej til et lift til Københavnstrup(/omegn. Cirka samme målestok, som når sjællændere snakker om Jylland), så de næste dage står den på miniferie. Efter en lille tur med færgen, en rar køretur på fine Fyn og noget motorvejskørsel på Sjælland er vi nu klar til at slappe af. Og så skal vi i Fields! Måske også noget Zoo eller Bakken, men nu må vi lige se. Sjovt skal det nok blive i hvert fald!

Samlermani

Kyllinger, påskehare, roligans, rensdyr og dimittend. Hoptimisterne har overtaget herhjemme (okay, mest i mine flyttekasser pt.. Men de skal nok komme til deres ret igen, alternativt må jeg fylde hver ledig overflade på mit værelse med dem, ha!), og samlinger er til for at vokse, ikke? En uskyldig søgning på DBA afslørede ovenstående udgave. Nuirj!, tænkte jeg, den MÅ jeg have! Så kiggede jeg på prisen og overvejede det en ekstra gang... Men vi kender jo alle min rygrad, så risikoen for aldrig igen at støde ind i den energiske vægtløfter vandt over fornuften de økonomiske kvaler, så nu er jeg den ekstatiske ejer af et styks vidunderlig retro Hoptimist. Den må være lige omkring 40 år gammel og er helt igennem fantastisk lige fra overskægget til æggeformen til næsen og vægtstangen. Ih!

...og hvor er det bare rart, når folk pakker ind med hensyntagen til Post Danmarks ikke-så-blide håndtering af pakker, ha! Den Hoptimist har haft det som blommen i et æg på vej hjem til mig. Jeg plejer at bruge som rettesnor, at man skal kunne spille bold med pakken, baseret på bitre erfaringer, og denne her ville snildt kunne bruges til en mindre turnering ;)

Man må aldrig gå ned på udstyr

Jeg har aldrig pralet af at være specielt diskret. Jeg elsker alt, der er af glimmer, har pailletter på eller på nogen anden måde skinner. Derfor var jeg fuldstændig solgt, da jeg så ovenstående løbejakke fra H&M. Med lidt rare koder (0560 og 1304) stod den pludselig til kun 300 kr.. Og vi ved alle, hvor vigtig motivation er, når man skal fastholde løbegejsten - og pænt træningstøj hjælper næsten altid. Jakken er rimelig uskyldig, indtil den fanger lyset - jeg satser stærkt på ikke at blive kørt ned en mørk efterårsmorgen nu ;) (7-9-13, for guds skyld, 7-9-13!) Og bukserne?

Vi gentager lige overskriften: Man må aldrig gå ned på udstyr! Igen, jeg var helt solgt, da jeg så de her løbetights fra Adidas (med det meget diskrete logo, ha). Det er jo galaxy! SÅ pæne. De er lige i den tynde ende - de blev også beskrevet som 'leggings', men shhh, de bliver så fine, når det bliver lidt køligere, men ikke helt koldt alligevel. De er købt her til 250 kr., og fås også i en udgave med farve på universet. Dem gad jeg virkelig også godt fræse rundt i, men skæbnen vil, at de er udsolgt i min størrelse. Ondt! Skal vi ikke krydse fingre for, at en forvirret sjæl returnerer et par i str. 36? Ja tak.

Og så satser vi også på, at sidste uges forkølelse er helt på retur, så jeg i morgen slipper for at løbe rundt som en forpustet blæsebælg med løbende næse. Igen... Oh, glæden ved at prøve at opbygge en form! (altså udover kageform. Og dårlig-form.)

...spot en løber, ha!

Fordi én Thomas bare ikke er nok

Seeee hvem jeg løb ind i i fredags! Sønderborg afholdte den årlige Kulturnat, og for det meste betyder det  masser af udstillende foreninger (såsom blodbanken, politiske organisationer, Røde Kors og andre opphidsende ting), fulde, gamle mennesker og teenagebørn, et løb og lidt fyrværkeri. Men i år var Thomas Ring også inviteret - yay! Der var så bare den lille detalje, at der var fejl i programmet mht. tidspunkt, så vi missede de første 40 minutter og måtte nøjes med 20 minutter. Baaaah! Det var dog 20 gode minutter, så jeg sank hen i minderne om dengang i Atlanta, hvor min Ipod gik i hak og kun ville afspille Thomas Ring (og tre andre sange), indtil jeg fik det fikset efter en måneds tid. Så jeg kender de sange rimelig godt, ha! Bagefter stillede han op til billeder og autografer, og den chance kunne jeg ikke lade gå fra mig. Jeg klemte mig frem mellem de små børn og blev også foreviget med mit store idol - totalt starstruck.

(...og så havde jeg rent faktisk slæbt det gode kamera med, men ikke memorycardet. Det var ikke mit gladeste øjeblik, da det blev opdaget, ahæm.)
(...og overskriften hentyder til navnet på min bedre halvdel. Hæhæ.)

Vil ikke forstyrres

Der læses motioneres. Kontakt på eget ansvar.

Jeg har taget den meget omtalte hulahopring med i mine træningssessioner, og efter den første uges smertehelvede går det nu okay med at holde den kørende ( - hø hø). Det er dog ikke specielt sindsoprivende at stå der og svinge med hofterne mens ens indre organer bliver mast, så adspredelse må der til. Hurra for multitasking! Og bøger. Altid bøger. Åh, bøger. Jeg har totalt raidet det lokale biblioteks fantasy-afdeling, ha! 11 herhjemme, og 4 på deres reserveringshylde. Jeg henter dem i morgen, og så skal vi alle sammen rigtig hygge os.

(...og shortsene er rullet op for at få lidt mere sol på lårbasserne, da jeg trænede udenfor - det er altså ikke til ære for kameraet, ha!)
(...og det er mig, der har rodet i køkkenet. Undskyld, mor og far)

Flere genbrugsblomster

Uden at falde helt i svime over min egen gode smag (okay, lidt, hæ), bliver jeg nødt til at lovprise denne fine, fine bluse. SE da lige det blomstermønster; de perfekte proportioner og ikke mindst perfekte farver. Og perfekt match til yndlingsnederdelen fra H&M. Jeg var slet ikke i tvivl om, at den skulle med hjem - specielt ikke, fordi den kun kostede 25 kr., ha. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det endda også er silke (mærket er på kinesisk), men faktum er, at den er dæjli' blød. Et godt køb uanset hvad, i hvert fald. Og så skal jeg nok prøve at holde mig væk fra genbrugsbutikkernes fristelser i et stykke tid - min tildelte plads i skabet er allerede ved at flyde over, ahæm. Det plejer jeg dog ikke at tænke vildt meget over, når jeg får hevet endnu en skønhed ned fra tøjstativerne, så det bedste er nok bare at holde sig helt væk. Så må vi se, hvor længe det holder. Hæ.

Mumi flytter

Krukke 0,7L 300,- / Kande 1L 290,- / Krukke 1,2L 350,- // Mumikrus 150,- / Tallerken 180,- / Skål 180,-

Uuuh, der er kommet nye motiver til Mumi-kollektionen! De hedder 'Mumi flytter', som overskriften så diskret antyder, og det er simpelthen noget af det fineste - bare giv mig det hele, tak!
Kollektionen er spritny, så jeg har faktisk ikke kunne finde andre steder, der sælger hele serien endnu. Jeg opdagede nyheden i et så eksotisk blad som Familie Journalen, ha. Men hurra for det - så kom der hurtigt mere fylde på min ønskeliste. Den til jul altså. Jeg kan ikke være den eneste, der gennem året udvælger forskellige ting at råbe 'DET ØNSKER JEG MIG!' til, for så at være mere eller mindre blank, når december endelig oprinder. Ikke i år, ikke i år!

An-ti-befaling: Imax Barcelona

Nå, men jeg skrev jo engang den der lille guide til Barcelona, ikke? Hvor jeg lige lovede at vende tilbage med de ting, jeg manglede. En af de ting var Imax-biografen, som jeg kom til at skrive lettere håbefuldt om. Streg dét. Jeg skrev også, at jeg 'ikke rigtig kunne lure, hvilke film der er med engelsk tale', og dét holdt stik. Det var tilsyneladende kun én om ugen - og ikke den vi så, ha. Faktisk fik vi valgt en rimelig dårlig film, men vi havde ikke så mange valgmuligheder pga. snarlig hjemrejse. Kort sagt handlede filmen om havdyr, og ret meget om, hvordan de spiste hinanden. Meget visuelt. 3D-effekterne var dog enormt imponerende, det var helt vildt så ægte det føltes - som om vi kunne række ud og røre ved de små vandmænd og hajer. Det vil altså sige, bortset fra de tidspunkter, hvor det ikke virkede... Hele biografen virkede desværre rimelig nedslidt, hvilket var ret ærgerligt. Syntes vi, at det var pengene værd? Nej. Fik vi i stedet en god lur? Ja, ha! Og så ser man også bare voldsomt charmerende ud med sådan et par 3D-briller, hvad? ;)

Espot og lidt mere nationalpark

På turen til Parc Nacional d'Aigüestortes havde vi en enkelt overnatning i den nærliggende by Espot. En idyllisk, lille bjergby med vandrere om sommeren og skiløbere om vinteren. Og ikke så meget andet, ha. Billedet lige ovenfor er udsigten fra hotelværelset - det var ikke helt skidt. At der så løb en meget brusende flod lige forbi vinduet, og det derfor konstant lød som om en meget energisk blæser var i gang, det behøver vi ikke snakke om.

...heldigvis var den ikke begyndt at underminere hotellet, som med denne bygning, ha. Espot var dog fin til en lille gåtur mandag aften, inden det tirsdag gik løs i parken:

En pæn, lille gåtur blev det til (...og hvorfor tog jeg ikke lige et par runder rundt om bilen, før jeg tog det her billede, hvad?! Så tæt på de 20.000...)

Åh, det var så pænt, så pænt. Nu drømmer jeg om en lille efterårstur til Harzen - det er vist det, der lige ligger tættest på. Be' om, hva'?

Gensynsglæde

Man kan næsten tilgive folk, at de tager over to uger væk fra en, bare for at rejse på ferie (og så til Canada. Tsk, altså), når de har så lækre gaver med hjem. Ooh, Mike&Ike, neverending låååve! Min afhængighed startede tilbage i Atlanta-tiden. Godt amerikansk slik hænger ikke på hylderne, så da jeg endelig fandt noget godt, kastede jeg al min kærlighed på det. Vi levede lykkeligt sammen - indtil jeg skulle hjem, og hverken de danske eller spanske supermarkeder havde følt trang til at tage lækkerbiskerne med i deres sortiment. Suk. Nå, men søde Natasia har været så rar at hjembringe lidt forsyninger til mig (det var sådan set også ret rart af hende at komme hjem fra ferie, bare lige for at få dét på det rene), så nu render jeg rundt i en sukkerrus. Igen. Wuhuuuuu!