MLTR - live i ASSENS

Hallååå, det kører da for mig, med de koncerter i år! Først Münchener Freiheit, så Rasmus Seebach og i går aftes endelig Michael Learns to Rock. Wuhuuu! Det var en akustisk koncert i små lokaler i Tobaksgaarden i Assens, og hvor var det skønt at være helt tæt på - ikke ligesom når de spiller i Asien, ha. Selvom det gad jeg også godt prøve - kom lige til Malaysia mellem den 29. maj og 12. juni, hvad?

Se selv - helt tæt på, første række og det hele.

Klokken slog 21 på min søsters pæne, pæne ur - nogen, der giver sådan et til mig også?  Men bedst af alt, det var endelig tid til koncertens start:

 

MLTR er som sagt enormt populære i Asien. Under et af numrene hoppede Jascha, forsangeren, ned på gulvet, og straks vrimlede det frem med to asiater, der fik sikret sig årets billede - hvorfor var det ikke mig?!  Til gengæld fik jeg lov at synge sammen med ham, ha! På vej tilbage til scenen stak han pludselig mikrofonen hen foran mig - mig! - og så var det ellers bare at holde tonen. Det lykkedes heldigvis, for en gangs skyld ;)

Glad Stine til god koncert - men hvad sker der seriøst for folk (voksne mennesker!), der tager afsted for at drikke og snakke HØJT under en akustisk koncert? Pænt respektløst over for både bandet og os andre. De skulle skamme sig, skulle de. Det samme skulle den massive tåge, der gjorde hjemturen til en lang, lang tur i spøgelsesland med 40-75 km/t på motorvejen. Men det var det hele værd! Hvornår er næste gang?

RALLEEEEE

 Man var ikke i tvivl om, at det var en Rasmus Seebach-koncert ;)

 To gange Seebach - Rasmus + Nikolai.

I går var en af de aftener, der skriver sig ind på listen over dem, der bliver husket længe. Rasmus'en over dem alle, Seebach, gæstede Sønderborg, og jeg havde selvfølgelig solgt min højre nyre og købt billetter, inden de blev udsolgte i oktober(!). Og det var ALLE pengene værd! Min sidste koncert med ham var på en udendørsscene i 2012, men det nye show er en hel del mere imponerende - på trods af, at det her blev holdt i en håndboldhal, og alt fyrværkeriet ikke måtte affyres. Men pyt, vi havde stadig hjertekonfettien. Og Ralle.
Og hallooooo, gæt lige aftenens absolutte højdepunkt?! Det første billede afslører det nok, ha - sjældent har man set mig gladere og mere ekstatisk end i gyden bag Buddy Holly i Sønderborg, hvor Evapigen og jeg stalkede os hen til at finde ham, efter at han havde forladt selvsamme Buddy Holly gennem en bagdør. Men så let narrer man jo ikke os, vel? Hæhæhæ. Mega rar type. WUHUUUUUUUUUUU!!!

Linselus, hvem, mig?

Næææh, hvem var det, der var i JydskeVestkysten i dag? Og så i indlandsudgaven endda - wuhuu. Det var igen i forbindelse med det der IGA-forløb, jeg har været på - Tine havde været så sej at sende pressemeddelelse ud fra sin praktikplads, og fik det her sat igang. Men da hendes chef skulle på ferie, henviste hun til mig i stedet for. Hurra! Jeg vil også kalde mig selv for et rimeligt godt eksempel, siden det nu lykkedes mig at få en rætti', levende, betalt ansættelse efterfølgende ;) Jeg kunne så godt have ønsket, at pingvin-computeren ikke var med på det store billede, men det er åbenbart straffen for ikke at have sat sig ordentlig ind i sin Mac endnu. Jeg ved derimod ikke, hvorfor fotografen insisterede på, at jeg skulle stirre på et punkt over ham - kunne han ikke have rettet på min klohånd i stedet? Berømmelse er en hård ting.

Læs artiklen om mig og mine friske øjne ved at klikke billedet nedenfor større:

Tænk, at Carl Holst udtaler sig i samme tema som mig, og at Løkke er lige til højre - totalt celebrity her (...okay, måske ikke det bedste selskab, men det tæller alt sammen). Nu venter jeg bare på, at jobtilbuddene ruller ind - fra fredag er jeg ledig igen, men mine friske øjne og jeg vil så gerne hjælpe til vækst!

Sehr berühmt

Næste step: verdensherredømmet! I tirsdags sendte vi fra min praktikplads, Marcussen & Søn, en pressemeddelelse ud til de lokale medier, og BUM, lige pludselig væltede det ind med vilde horder af journalist-fotografer! (...altså, der kom tre. Det er mange, for sådan en wanna-be-kendis som mig). Og nu er min medpraktikant og jeg blevet gjort udødelige i gårsdagens udgave af Der Nordschleswiger! Og venter spændt på næste uges udgave af Åbenrås lokalaviser. Med mindre vi er blevet bortcensurerede, altså.

(Vi havde forresten ikke overvejet det store rykind af fotografer på forhånd, så mit kontortøj bestod den dag af bl.a. kattejulesweateren - ikke det mest avisegnede, ha. At jeg oven i købet bare havde taget en slasket silkeskjorte under, gjorde det ikke bedre - men i det mindste ser den fin nok ud på billederne, og man kan hverken se, hvor meget jeg fryser eller hullerne i skjorten. Men hvad der sker for min hånd, ved jeg altså ikke...)

Klik på billedet, hvis du vil træne dit tysk og/eller læse artiklen. Jeg må dog skuffe og indrømme, at jeg har ikke givet citatet på tysk, ha.

Og PS. Det der med at købe julegaver, er dømt til at gå galt, når der samtidig er udsalg overalt. Men i det mindste er det noget, jeg længe har kastet lange blikke efter. Fra-mig-til-mig til spotpris - YAY! Tal lige om én, der var ekstatisk, ha. Outfit følger! (Engang)

R-dag

Det er sukkersødt, det er Rasmus Seebach, og jeg elsker det! Endelig kom dagen, hvor Ralles tredje album blev udgivet - jeg vil ikke sige, at jeg stod klar foran en cd-pusher ved åbningstid, men på vej hjem fra skole blev nyudgivelsen hurtigt revet ned fra hylden i Kvickly (af alle steder - der var 20 kroners rabat, og det lå tættest på, ha). Og den er goood! Altså, jeg har da sange, jeg foretrækker over andre, men alt i alt skal albummet nok blive flittigt hørt. Yay ❤

Og ps., det der med billeder på bloggen, ikke? Vi kan lige så godt vænne os til det gule skær, for med de arbejdstider solen har pt., er det ikke til at tage billeder i pænt og naturligt dagslys. I hvert fald ikke når man ikke længere trisser rundt derhjemme. Æv.

Fordi én Thomas bare ikke er nok

Seeee hvem jeg løb ind i i fredags! Sønderborg afholdte den årlige Kulturnat, og for det meste betyder det  masser af udstillende foreninger (såsom blodbanken, politiske organisationer, Røde Kors og andre opphidsende ting), fulde, gamle mennesker og teenagebørn, et løb og lidt fyrværkeri. Men i år var Thomas Ring også inviteret - yay! Der var så bare den lille detalje, at der var fejl i programmet mht. tidspunkt, så vi missede de første 40 minutter og måtte nøjes med 20 minutter. Baaaah! Det var dog 20 gode minutter, så jeg sank hen i minderne om dengang i Atlanta, hvor min Ipod gik i hak og kun ville afspille Thomas Ring (og tre andre sange), indtil jeg fik det fikset efter en måneds tid. Så jeg kender de sange rimelig godt, ha! Bagefter stillede han op til billeder og autografer, og den chance kunne jeg ikke lade gå fra mig. Jeg klemte mig frem mellem de små børn og blev også foreviget med mit store idol - totalt starstruck.

(...og så havde jeg rent faktisk slæbt det gode kamera med, men ikke memorycardet. Det var ikke mit gladeste øjeblik, da det blev opdaget, ahæm.)
(...og overskriften hentyder til navnet på min bedre halvdel. Hæhæ.)

Post Danmark rundt i Sønderborg

Torsdag var en stor dag - Post Danmark Rundt-feltet ramte Sønderborg som målby, og jeg var SÅ klar på at kigge cykelløb og heppe:

Først til (Dybbøl, hø hø) mølle, får de bedste pladser! Fem meter fra målstregen var ret okay. Men ikke i den side af vejen, der blev filmet. Ondt. Men pyt. Vi var der jo for at se cykelløb (...og så ordnede vi det med berømtheden fredag, både næsten-close-up og sløret baggrundsklat. Jeg er berøøøøømt!).

 Lille Fjälle var også helt klar!

Heppeudstyr - af den slags, det sagde *knæk* og hoppede ud på vejen. Ups.

Og så var der gang i den - hep hep!

...men når sådan et felt suser forbi, er det bare med at holde arme, næse og kameraer inden for banderne. Wow, det er vildt!

 Dagens vinder: Matti Breschel - ham så vi også vinde her i Sønderborg i 2008, jep.

Der poseres flittigt, selvom dagens show var forbi. Én gang til!

Fredag og indskrivning på Rådhustorvet til dagens start - her ser vi Mark Cavendish, der har en del mere sprintkraft end højde, ha. For øvrigt - verdens underligste scene: Fronten pegede ud mod parkeret postbil, og så var der ellers publikum til begge sider. Men så kunne vi da stå forrest i den ene side.

Og Jakob Sveistrup, der var meget insisterende på fællessang. Nej, vi kan ikke huske teksten til 'Tænder på dig' - syng den nu bare selv! For god stemmemæssigt, det var han, den skal han alligevel have. Men kan vi så bede om Rasmus Seebach næste gang, hva'? Tak.

 Cykelben og Hummelsko. Hæhæ.

Og Matti Breschel! Jaaah ^-^

 Lars Bak til indskrivning - vi så det hele!

 Men så var der afgang - Mojn, vi ses i Sønderborg! Kom snart igen, hva'?

Og hey, jeg  fangede en kasket med autograf fra Brian Bulgac fra Lotto-holdet!

...plus at jeg sneg mig med i DRs udsendelse om fredagens etape. Linselusen, det er mig.

Jeg fik mig også sneget med på Jydskes Sønderborgske netforside - det er bare mig og Mark, ikke? Ih, det er spændende, når der kommer stor sport til byen!

Spanske mestre

Messiiii! M.m. ;)

I anledningen af Barcas sejr i den spanske liga kørte de i dag sejrstur gennem Barcelonas gader. Der var sort af mennesker og Barca-flag, der var konfetti, der var guld, musik, pokal og masser af stemning. Det var noget af en oplevelse.
Jeg havde også optaget en video med Barca-bussen dansende til Gangnam Style, men Blogger vil ikke lade mig finde den på Youtube. Tssh. Find den selv her.

Og se, jeg fik en souvenir med hjem!