torsdag den 28. februar 2013

Topshop Mumi'rier

Mumi-trusser 1 - 2 - 3 - a 5€, 3 for 12€ / Mumi-nattøj 34€

Topshop har gjort det igen: Åh så pænt et sæt nattøj, med den sødeste Snorkfrøken og print på benene. Ualmindeligt sødt, og ualmindeligt ønsket. Kan man være andet end lykkelig med sådan et sæt på? Jeg tvivler. Underbenklæderne hører også til den allersødeste slags, specielt par nummer to med badningen. Jamen, GI' MIG! Be' om. Tak. Man kan rent faktisk få 10% studierabat og fragt til kun 2 euro til en butik - hvem der bare havde en indkomst. Og manglede.

onsdag den 27. februar 2013

Lidt nyt gammelt

Hjemme ved mine forældre står der vilde mængder af flyttekasser med tøj. Tøj, vi har til salg, tøj, min søster ikke længere bruger, og så noget af alt det tøj, jeg ikke har med herned. Det er rent slaraffenland, når jeg gerne vil tilføje lidt nyt til mit garderobe-liv-i-en-kuffert uden at mishandle min afdøde skrantende økonomi.
Alle tingene skal dog stadig transporteres hjem på et tidspunkt, så jeg afleverede et par shorts og begrænsede mig til disse tre vidunderligheder:



Pæn pæn, lilla jakke, a-formet og med Peter Pan-krave. Jeg tror faktisk, H&M havde mig i tankerne, da de lavede den. Og nu er den MIN! (...til låns, i hvert fald. Ahæm.) 
(og flot elastik på håndleddet, hva'? Det er hvad der sker, når man tager billeder klokken jeg-skulle-have-været-af-sted-for-5-minutter-siden. Jeg kom 13 minutter 'for sent' til spansk - de der mødetider skal tages med et gran salt, undervisningen var ikke engang begyndt...)


Når det bliver lidt varmere, skal jeg ikke lave andet end at rende rundt i kjoler og nederdele, så denne nederdel i pænt blomstermønster i den helt rigtige farve og (skater)snit var også uundværlig. Udover det har jeg af uvisse årsager ladet den umådeligt pæne, grønne skjorte samle støv i en flyttekasse, men det er slut nu. God høst!

Tak til Ibenpigen for at have skiftet stil og lade mig låne. MØS!

tirsdag den 26. februar 2013

Tilbage til 'varmen'


Efter weekendens gæsteoptræden i Danmark har jeg fået en anden opfattelse af følelsen kulde. Det virker nu lidt overdrevet at kalde vores 6-9 grader for koldt, når ens ansigtshud stadig er nogenlunde upåvirket, og man kan sende en sms uden at fryse fingrene af. Men her i lejligheden hygger vi os i stedet med omkring 11 grader i køkkenet for tiden, hvorimod den transportable elradiator i stuen gør, at jeg med pusser (ja, det hedder det), lange ærmer, tyk strik og tørklæde kan opretholde en nogenlunde komfortabel kropstemperatur. Jeg tager gerne lige et par uger eller fire ekstra i mine forældres dejlige, isolerede og opvarmede hus, mens vi venter på bedre (indendørs) tider.

mandag den 25. februar 2013

Tilbagetogt


Jeg har fyldt min rygsæk til randen med verdens største og bedste madpakke, og et godt udvalg af danske specialiteter (og lidt af min søsters tøj, men shhh). Om fem minutter skal jeg være ude af døren, og så går turen tilbage til Barcelona. Hej hej!

søndag den 24. februar 2013

Outfit og mere kage



I går gik det som sagt løs med anden etape af fødselsdagsfejringen. Vi fejrede min mors og min onkels fødselsdag herhjemme i Sønderborg, så familien kom forbi til kage. Kage! Og hygge, selvfølgelig.

Eftersom jeg kun rejste hjem med håndbagage, havde jeg kun én beklædningsgenstand med, nemlig den søde pelsdyr-bluse - og så fik jeg rent faktisk taget outfitbilleder! Sensation, jeg ved det:

 Cardigan: H&M. Bluse: Pull&Bear. Nederdel: Vero Moda. Converse.

Udover blusen er outfittet er sponsoret af min søster - undtagen skoene, de er MINE, og skal også med hjem til Barcelona. Det er ret smart, at jeg har så meget liggende ved mine forældre - f.eks. min vinterjakke har jeg været meget glad for at være genforenet med i disse dage, sjovt nok.
Cardiganen og blusen skulle nok have været strøget, men jeg havde for travlt med at spise, og tømme opvaskemaskine. Pyt.

Og det var meeega koldt, som jeg har hørt så mange andre bloggere brokke sig over - nu har jeg mærket det på egen krop, ha ha. Det sneede faktisk også mens vi tog billederne - ren dansk vinteridyl. At vi måtte tage billederne af tre omgange, var dog knap så meget idyl, ahæm: 1.) Jeg har glemt at putte hukommelseskortet i kameraet. Host. 2.) Min fotograf, min kære fader, evnede ikke helt at få hele motivet ( = mit hår) med på billedet. 3) Vi fræser igen ud og får knipset billederne før jeg får (alvorlige) forfrysninger.


Og så var det tid til aftensmad:


Årh mums, altså! Og så på Rugfler. Og Lagkagehuset rugbrød til natmad. Mmmh.

Nu mangler vi bare sidste portion gæster i denne omgang, når min fars del af familien kommer til middag og kaffe i dag. Hygge hygge hygge ^-^

lørdag den 23. februar 2013

Familiehygge = mad

Tilsyneladende, ahæm. Hæ hæ. Min mors fødselsdag blev fejret med maner, og ja, masser af guf. Den der brunsviger fra Lagkagehuset er ren guf. Og så fik vi en fornuftig frikadellesandwich til middag. Nammenam.

Ja og en fastelavnsbolle (ENDELIG!) til dessert. Delt med min far - så blev den lidt sundere ;)

Herimellem aftensmad, men vigtigere; desserten: Daim-is med varierende tilbehør. Bl.a. en pandekage. Mums.

Vi lavede dog også andet end at spise: Far til Fire og Onkel Sofus. Hygge!


Og så legede min søster frisør. Ømt.

Næste stop: Sukkersyge. Altså efter vi har afholdt dagens og morgendagens fødselsdag også - KAGE!

fredag den 22. februar 2013

Overraskelseeee!



Hurraaaa, Sønderborg! I dybeste hemmelighed har min far, søster og jeg konspireret mod min mor og planlagt overraskelsesangreb til hendes fødselsdag i dag. Hæhæhæ! Så i går klokken 9.21 satte jeg mig spændt ind i toget mod lufthavnen og begav mig ud på den lange, lange rejse hjem - med offentlig transport tager det længere tid at komme fra Hamborg til Sønderborg, end det gør fra Barcelona til Hamborg... Og når vi hertil lægger en halv times venten udenfor(!) i frostgrader(!) ved Kruså, var det ikke helt sjovt til sidst. Men pyt, som fødselsdagsgave må man jo ofre sig. At overraske min mor var i hvert fald det hele værd ;)
Vi fejrer dagen i dag stille og roligt, og så får vi huset fuld af gæster både lørdag og søndag. Ret godt timet også, jeg får set hele familien og masser af kage. Hæhæhæ.

Nu er jeg dog blevet forladt, indtil først på eftermiddagen er folk på henholdsvis arbejde og i skole. Jeg overvejer lidt at tage en cykeltur i det pæne vejr, men på den anden side, så er det jo mega, mega koldt udenfor O.o Og jeg er i dårlig form. Men med tanke på al den kage, ville det vist være det mest fornuftige at gøre. Ahæm.

torsdag den 21. februar 2013

Ægge' dårligt


Min nye afhængighed: et solidt stykke rugbrød med æg og tomat. Mmmh. Det tørre rugbrød kommer op på et helt nyt niveau, og mine små smagsløg glæder sig over enhver frokost indeholdende dette vidunder. Mmmmh! Jeg drømmer dog stadig om en god omgang luftigt rugbrød med diverse dansk pålæg. Leverpostej. Remoulade. Remoulade til pomfritter! Ret dårlig timet, når jeg nu lige har haft besøg. Ahæm.

onsdag den 20. februar 2013

Papegøjebasser





SÅ søde! Små farverige, pjuskede papegøjer i vandpyttebad. Nu mangler vi bare at lokke dem op på vores altan. Et par Oreo's, Kinder Bueno og et fad med lunt vand er måske det hemmelige trick?

(Spot løse papegøjer hvor: Parc de la Ciutadella)

tirsdag den 19. februar 2013

Vinterferie i Barcelona #3/3


Så blev det fredag, og vores ben gad egentlig ikke mere. Det skulle dog ikke stoppe os, så vi hoppede på bussen mod en af Barcelonas flotteste seværdigheder, Castell de Montjuic. Udsigten er helt fantastisk, så der måtte jeg have min personlige turist med op. I stedet for at tage en masse billeder nøjedes jeg med at nyde udsigten og den medbragte frokost, men pletskud fra sidste tur kan ses her.


Herefter tog vi bussen cirka halvvejs ned ad bjerget, kiggede lidt på det olympiske stadion og fortsatte til fods ned af bjerget til udgangspunktet. På billedet er jeg dog på vej mod en snack-pause. Hæ hæ.


Efter et kort (ahæm) pitstop i lejligheden, fortsatte vi mod Parc de la Ciutadella og Arc de Triomf. Parken er den med små papegøjebasser over det hele, og jeg fangede også den sødeste flok i vandpyt. De får dog et indlæg helt for sig selv ;)

Der var også bænke. Sådan da. No passeu, si us plaus!

Og mammutten, og det eneste fællesbillede af os. Herefter slæbte vi vores trætte kroppe mod Barceloneta strandeb, hvor vi nød en is i kulden de sidste solstråler, og tilbragte resten af aftenen på sofaen med film og popcorn. Ahhh.

Den fjerde og sidste turist-dag har jeg ingen billeder af, for den stod på hardcore shopping. For Natasia kun, selvfølgelig. Vi startede i Heron City Outlet, hvor outlet-delen mest bestod af afklippede tøjdele og rester af januarudsalg. Tsk. Herefter rejste vi tværs over byen mod L'illa, hvor byens anden Primark er placeret. Og nøj, hvor var den fin og stor og velorganiseret. Resten af centeret var dog ikke noget at råbe hurra for, så efter grundig udplyndring af Primark'en og en Burger King, smuttede vi videre mod gågaden ved Placa Catalunya. Og så blev ferien ellers sluttet af på sofaen med film og popcorn. Igen. Og kage. Mhhh. Nu venter jeg spændt på næste hold gæster i slutningen af marts. Kommer de ikke snaaaart? :D

mandag den 18. februar 2013

Vinterferie i Barcelona #2

Torsdag fortsatte vi turistruten mod La Sagrada Familia, hvorefter vi drog mod Park Güell. Vi havde indkøbt Subways den bedste tunsandwich og indtog frokosten til pæn, pæn udsigt over Barcelona.


Ved de fine siddepladser var der endda stumtjenere, hæ hæ (bare rolig, ingen planter kom til skade under denne udflugt). Jorden var nemlig helt utroligt beskidt, forbløffende nok.


Pænt.

På vej op af stenmonumentet på den ene top.

Nogen var dog en smule højdeskræk og holdt sig tæt ind til diverse håndgribelige ting.

Mens andre poserede pænt foran udsigten. Man kan tilsyneladende ikke vinde hver gang.

Og SÅ kunne vi gå i gang med dagens virkelige plan - efter et kort pitstop hjemme, hvor vi smed os bevidstløse i sofaen og indtog diverse opkvikkende midler. Vi skulle nemlig SHOPPE! Vi tog ud til mit yndlingscenter i Barcelona, Diagonal Mar, der har en Primark og andre dejlige butikker.

Og is havde de minsandten også. Det var jo Valentinsdag, og dessert er der altid plads til. Gæt hvad jeg får? Det er NUTELLA-is! Nammenam! Selvom det, indrømmet, smagte lidt mere af hasselnød end vaskeægte Nutella. Men godt var det, og herefter kunne vi mætte begive os hjemad.

søndag den 17. februar 2013

Vinterferie i Barcelona #1

Vaskeægte fotoreportage fra seværdige Barcelona - her første del:
 
Tirsdag blev brugt på at afhente ugens turist i lufthavnen, hvorefter der var aftensmad, og så skulle jeg i skole. Bah. Men onsdag var vi klar til at erobre Barcelona - indtil jeg skulle være til spansk klokken 15, altså. Vi startede ud med gåtur langs havnen, Port Vell, der førte op til Columbus monumentet:


Pænt. Og her skulle jeg selvfølgelig posere på bedste turistvis:

Knap så kæk var jeg dog, da jeg skulle ned igen:

Ahæm. Var lidt overbevist om, at jeg skulle dø. Natasia havde dog sin guide kær, og hjalp mine fødder ned. Jeg kvitterede med at jokke lidt på hendes bukser. Undskyld.


Turen fortsatte stille og roligt op ad Ramblaen, med højdepunktet det store madmarked Mercat de Sant Josep / La Boqueria. Fårehoveder og griseben lod vi dog blive og kom i stedet ud med de klassiske turistkøb: frisk frugt og smoothies. Til én euro stykket. Ja tak. Man må aldrig gå ned på snacks jo.


Ramblaens andet højdepunkt - dyresælgeren! Årh, giv mig sådan en lille fluffy kanin, tak ^-^

Og en del duer var der på Placa Catalunya.

...der dog ikke havde spor respekt for os. Tsk. Flyv så op, så vi kan tage et billede!

Herefter fortsatte vi op ad Passeig de Gracia, hvor vi kiggede lidt Gaudi-bygninger, og så var det tid til at tage hjem og spise frokost. Jeg tog i skole, og Natasia tog ud at shoppe. Ikke en helt fair fordeling, men det var der ikke noget at gøre ved. 22.15 var jeg hjemme igen, og det var den dag.

lørdag den 16. februar 2013

Selverkendelse


Hø hø. Stakkels bus.

Efter en dag fyldt med shopping (jeg har det så hårdt, ahæm) er vi igen fuldstændig smadrede på jeg-kan-knapt-sætte-to-ord-fornuftigt-sammen-måden. I morgen er eneste plan dog at tage afsked (æv), så herefter kommer der forhåbentlig lidt længere indlæg igen. Hej hej!

fredag den 15. februar 2013

Nu på mammut


Dagens filmassociation går på Ice Age, vælg selv nummer. Sådan noget sightseeing er hårdt, så på trods af Nike Free og utallige spisepauser, er vi helt, helt færdige. En aften på sofaen er heller ikke skidt, inden det i morgen går løs igen. Hep hep!

torsdag den 14. februar 2013

V-dag





Rimer på D-dag, og er ikke specielt meget bedre. Min såkaldt bedre halvdel forsager den som pesten, så jeg har pakket ideer om romantisk middag til side. I stedet skal Natasia og jeg opleve videre. Det er sikkert også meget sjovere. Tsk.

onsdag den 13. februar 2013

Hyp hyp



Dagens turist. Endelig fandt jeg ordentligt transportdyr, en smule inspireret af Narnia.