Nå, men det hele skal jo ikke være lige let, vel? Ugen startede på bedste måde med, at jeg fik opklaret, at jeg som ledig
ikke kunne starte på 6-ugers selvvalgt undervisning, som jeg ellers havde håbet på. Fordi, og kun fordi, jeg er under 25 år. Med mindre det altså er ordblindeundervisning, specialundervisning eller forberedende voksenundervisning. Ikke lige det, min bachelor og jeg går efter. Og hvornår fandt jeg ud af det? 8.44 mandag morgen, da jeg
var draget til Kolding - mit jobcenter, min a-kasse og jeg havde haft gang i noget seriøs miskommunikation. Bah.
Tirsdag gik stille og roligt; jeg fik lov at bruge en time og tre kvarter på at tage bussen til Rødekro (mod 40 minutter i bil - hvem giver sådan en gang firehjulet lykke?) for at deltage i to timer langt udbytteløst rådighedsmøde - kan vi ikke bare tage det over Skype næste gang?! Hjem var der jo lige så langt. Bah #2.
Onsdag tog jeg til lægen for at få sådan en vaccine. Avs. Og så tog vi også lige en blodprøve da. Bah #3.
Men hå, det er næsten vand i forhold til røverhulerne ved SKAT. Nogen husker måske, at jeg har skrevet om SU-skandalen fra Barcelona tidligere (
ellers se her), og nu kommer den og bider mig i knæhaserne igen. For ved I hvad? VED I HVAD?! Når man har boet i udlandet og ikke har fået udbetalt SU, er man ikke skattepligtig i Danmark i den tid. Og dermed får man heller ikke skattefradraget. Hvilket helt konkret betød et skattesmæk på næsten 7000 kr(!) for mig. AAAAAARGH! Bah #4. (Jeg har dog søgt om at være skattepligtig i hele året nu, så vi krydser lige fingre for, at det går i gennem, hvad? Så skal jeg nemlig have 3000 tilbage, hæ.)
Nå. Nok brok. Jeg har også været sammen med rare mennesker, lagt gode planer, er klar til
Kuala Lumpur, og på fredag tager vi til London. Livet er ikke helt skidt alligevel (...7, 9, 13).
Og hey, jeg fandt en af mine gamle jakker i dag! Den ville have været noget så fin, hvis det altså ikke var fordi, den blev kørt ned i december 2004. Det er alligevel ikke alt, man kan lappe...