Viser opslag med etiketten listen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten listen. Vis alle opslag

fredag den 15. maj 2015

Står lige og mangler!

1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9

Der er mange gode(?) undskyldninger for, hvorfor jeg burde fyre op for dankortet og give lidt ting fra Asos et nyt og rart hjem. For eksempel, at jeg sparer uanede summer på mad og frugt, efter at det bliver serveret graaatis på det nye arbejde. At weekendarbejde betyder, at man ikke bruger penge i byen de weekender, hæ. OG tjener 18,64€ ekstra om søndagen. At det egentlig er lidt synd for mig, at jeg skal arbejde i weekenden. Fordi vejret er godt. Og fordi jeg bare står og MANGLER, ikke?

Skoene til venstre og badedragten flyttede hjem til mig for et par uger siden, hææ. Og de øverste sko er jeg ret sikker på, bliver det næste, der skal her hjem og bo. Det er næsten for varmt til sandaler her sydpå, men af og til vil man jo gerne være lidt fiiin uden fødder, der langsomt lider druknedøden i et par lukkede ballerinaer. Og så er de her da perfekte, hvad? Jooo! I den lyseblå udgave er de også alt for bedårende. Be' om det hele, hvad?

De to par øreringe ved jeg heller ikke helt, om jeg kan leve uden. Har sjældent set noget så fint, men eftersom jeg i tidernes morgen fik skudt mine huller i ørerne skævt i (bah!), ved jeg ikke helt, hvor elegant det vil se ud på min venstre øreflip - men hey, der er kun en måde, at finde ud af det på, ikke? Giiii' mig!

Pailletkjolen er også noget af det fineste set længe, men at smide 60£ efter en kjole, man ikke rigtig ved, hvornår man nogensinde skal få brugt, er måske heller ikke vildt fornuftigt. Suk. Pom pom-loafersne SKRIGER mit navn, og jeg ved egentligt ikke, om jeg kan være fornuftig nok til ikke også at tilføje dem til min samling, hæææ! Hele min samling af ting her i Spanien er alligevel så uoverskuelig, at det for længst er for sent at gøre sig håb om at få det transporteret let til Danmark/videre i verden, når eventyret her er slut. Vildt god undskyldning for bare at shoppe videre!

Nå. Men så er der jo egentlig ikke andet at gøre, end at få klikket 'køb', hvad? Hvem har en rabatkode?! :D

tirsdag den 8. juli 2014

'Er du sådan lidt Nik & Jay?'

Solbriller, top og nederdel: H&M. Kimono: Malaysia. Bælte og øreringe: Pieces. Sandaler: Target. 

...blev jeg spurgt af fotografen under søndagens billedtagning. Og jeg som bare prøvede at fange den lette og luftige natur i min nye kimono - sådan er det så let at blive misforstået, ha.
Dagen stod på den sidste fejring af min søsters hue med brunch med den nærmeste familie, og i den anledning havde jeg påført mig den mintgrønne kimono og andre sommerdele:






Nederdelen er endnu en af de der næsten uanstændigt korte kjoler og nederdele, som jeg insisterer på at rende rundt med alligevel. Jeg har overtaget den fra min søster, efter at have sukket efter den i ualmindelige tider - nederdelen i sig selv er en 4-5 år gammel, og jeg tror, jeg har plaget om den cirka lige så længe, ha. Tak til hende den lille for at vokse fra kærligheden til både blomstermønster og farver. Og for at passe størrelse med mig. Søskendekærlighed ♥

onsdag den 2. juli 2014

Er min rygrad mon mintgrøn?


Internettet er fyldt med fristelser af den mintgrønne slags. Jeg burde nok lade være med at kigge, men når diverse mærker tilsyneladende designer tøj specielt til mig, ville det være pænt uhøfligt ikke at vise lidt påskønnelse. Ikke? Kjolen til venstre skal i hvert fald hjem til mig at bo - og så må vi lige se med den til højre. Hæhæ. Min søsters holdning til sagen kan jeg i hvert fald godt lide:


Så lad os lige krydse fingre for, at den snart kommer på udsalg, hvad? Jeg tror lidt, jeg har brug for den i mit liv...

onsdag den 18. juni 2014

Tilbage på genbrugspinden



Jeg skulle jo sådan set ikke have noget, bare lige sådan sondere terrænet efter flere ugers pause fra de lokale genbrugsbutikker. Selvfølgelig. Well, ud fra billederne kan I nok godt regne ud, hvordan dét endte, ha. Min besættelse af små jakker slog til, og fangede det her fine, fine eksemplar. Jeg ved ikke, om man helt kan fornemme det på billederne, men det er den yndigste, sarte lyserød. Og så er den i 50% silke og håndsyet af den lokale skrædderskole. Til 35 kr. - rent kup. Den lilla bluse er i viscose, og falder derfor rætti' pænt. Og har en farve, der fremhæver mine øjne, ha. 25 kr. måtte jeg slippe for den, og det samme gjaldt den pæne, lille brokadetaske. Haps!
Dagens allerbedste kup, sådan rent økonomisk i hvert fald, fandt jeg dog først i den næste genbrugsbutik:

Whaaaat! Jeg havde da godt nok håbet, men alligevel ikke helt troet, at det kunne ske. En kashmirsweater i både ordentlig farve og pasform til kun 49 kr.?! Det var jo en drøm, der gik i opfyldelse, for sådan en nærig, men materialebevidst, type som mig, ha. Jeg var helt ekstatisk og MEGET glad. Påtænker at bruge resten af dagen på at sidde at nusse den - det lyder meget fornuftigt, ikke? ;) Åh, så blød!

onsdag den 14. maj 2014

Efterlysning: Sue Low


På årets ønskeseddel havde jeg smidt den pæne, pæne Sue Low fra Samsøe Samsøe. Og jeg fik den da også - bortset fra, at det var lykkedes mig at linke til den forkerte top, og det derfor ikke var den rigtige model, jeg ellers ivrigt pakkede op. ARGH! Det var faktisk slet ikke min, men Bahnes skyld. De har nemlig valgt at klippe ryggen ud på billedet, selvom den er der på deres model - så er det altså ret meget op ad bakke... Nå. Men det store spørgsmål er, hvor kan jeg så købe den? Den er udsolgt på Samsøes egen hjemmeside, i alle deres butikker, og jeg har heller ikke kunne finde den andre steder på nettet. Så tip mig lige, hvis du ved, hvor den kan købes, ikke? :D Modellen hedder som sagt Sue Low, og er den 'korte' tanktop med dyb ryg, og jeg leder efter den sorte i str. xs/s. Og nej, jeg er ikke interesset i den lange model. Eller den lange model i andre farver, som den ivrige ekspedient i min lokale Samsøe-butik ellers prøvede at prakke mig på - det er specifikt den her, og kun den her, jeg vil have. Pleeeeeease!

lørdag den 26. april 2014

Ballerinabøvl

Jagten på de perfekte, sorte ballerinasko sluttede desværre ikke, da jeg fik fingrene i dem fra Bloch. De skulle ellers være toppen af poppen og ren kræs for fødderne - men det er de bare ikke for mine, æv. Kræsne væsner. Min søster har siden da hjemkøbt ovenstående to-farvede par fra Magasin, og de sad som en drøm på mine små, sarte fusser. Nu overvejer jeg, om jeg skal smide 500 kr. efter det helt sorte par og forhåbentligt ende jagten. Det er bare pææænt mange penge, hvis de alligevel ikke gider være gode venner med mine fødder. Åh, dilemma! Jeg kunne også bare forære mig dem i fødselsdagsgave, I ved, fordi jeg ikke køber ting nok til mig selv til hverdag.

Jeg går i ballerinaer næsten uafbrudt hele sommeren, så jeg vil egentlig gerne have nogen, der giver lidt mere støtte end de helt flade fra H&M, Asos og andre steder - selvom jeg selvfølgelig også er mægtig glad for mine forskellige udgaver med dyr, farver og glimmer. Masser af kærlighed til dem også. Men er de her så de helt, helt rigtige sorte, kvalitetiske ballerinaer? Eller skal jeg overgive mine fødder til et evigt liv i Nike Free? Spørgsmålene er mange, svarene er få. Jeg er seriøst ubeslutsom...

mandag den 14. april 2014

Trip-trap-trup-træsko



 Fnulleralarm...

Vi tager lige hælhøjdeskalaen, ikke? Ha. Jeg kan nok ikke påstå, at jeg direkte har manglet ovenstående lave, praktiske hælhøjde, men jeg har i hvert fald ledt efter den - og det er jo næsten det samme. Allerede i februar sidste år havde jeg faktisk et par med hjemme, men mine fødder blev ikke rigtigt gode venner med dem (de er meget vanskelige på område. Fødderne altså. Kræsne væsner), så skoene røg tilbage. Men så tog jeg i genbrug i dag, ikke? HURRA FOR DET! De her basser stod bare og ventede på mig. Ægte, blødt, lækkert skind, den perfekte hverdagshælhøjde (de der bloggere, der valser rundt i '8-10 cm-hverdagshæle', ikke? Godt for dem, men det bliver altså aldrig mig og mine sarte fødder...) og så til kun 20 kr.. Tyyyyve kroner! Det er jo ren foræring - det kan man ikke engang købe en pose chips til normalpris til. Sønderborgs genbrugsbutikker, jeg elsker jer!

torsdag den 16. januar 2014

At købe undertøj på budget

Jeg har en rimelig skæv bh-størrelse, og kombineret med et anstrengt forhold til at bruge penge på undertøj, er det ikke en specielt heldig situation. Men NU har jeg knækket koden, det er jo slet ikke så svært - jeg præsenterer hermed min helt fantastiske guide! Så tag en dyb indånding. Det skal nok gå. Det er snart overstået:

1) Lav en hurtig screening - sorter det fra, der har hæslige (synlige) mønstre, gyselige stropper og underlige former.
2) Der burde stadig være lidt tilbage at vælge imellem - de går videre i processen alt afhængig af den fastsatte smertegrænse. Hvis den som min er omkring 200 kr., er det nu på tide at vente på det dér udsalg og andre favorable tilbud.
3) Er 90% af dine gamle bh'er mere slatne end overkogt spaghetti? Bare ærgerligt, det er ikke udsalg endnu jo! (Her var jeg for et halvt års tid siden. Erkendelsen har dog heldigvis ikke fulgt med, og er først kommet for nyligt. Ahæm)
4) Er det udsalg nu? Nu? NUUUUU? NU! SÅ ER DET NU!
5) Du er nu nået til det punkt, hvor du kombinerer 1 og 2, og herefter slæber alt, du måske kan passe med i prøverummet og beder til, at 70'erne er små. Og bare rolig, der kommer ikke til at være mere end en 2-4 stykker tilbage at tage med...
6) Køb alt, der sidder pænt. Alt! Uvelkomne blonder og rynker er irrelevante, køb skidtet og glæd dig over alle de penge, du sparer.
7) Mission accomplished. Nyd, at der er lang tid til, at du igen skal smide penge efter sådan en træls nødvendighedsvare.

Hallååå, tænk at jeg nogensinde har syntes, at det skulle være svært, hvad?! Det kunne jo ikke være lettere - ikke alle de der dilemmaer med, hvad der egentlig er pænest, men i stedet en kort process, der guider én igennem alle punkter. Smart!



Og resultat af dagens jagt? Tre butikker, ti bh'er til afprøvning, to køb, fem bh'er og syvhundredeoghalvtreds kroner (...lidt av, men okay gennemsnitspris.). En ret pæn fangst.

mandag den 6. januar 2014

En kjole sparet er en kjole tjent


Kender I det, når man bestiller og betaler for én kjole, men i stedet modtager 10? Nej? Det gør jeg - Asos har muligvis ikke helt styr på deres lagerstyring, ha. Men nu er jeg jo typen, der har sådan en samvittighed, så for at gøre en lang historie kort, sendte jeg de overskydende kjoler retur, og endte med alligevel at få penge tilbage for den ene kjole, jeg jo havde beholdt - men det klager jeg alligevel ikke over, for det ville være synd at blive ved med at belaste deres kundeservice, ikke? ;) Det eneste rigtige nu må så være at føre pengene tilbage til Asos. Det helt store spørgsmål er dog på hvad:

Dilemma, dilemma! Den langærmede til 14£ eller den lilla til 16£? Suk, jeg synes virkelig, at de begge er alt, alt for pæne, og er sikker på, at de hver især kunne gøre mit liv SÅ meget bedre. Men i princippet mangler jeg nok ikke, og samtidig er jeg i gang med at spare op til lidt rejsen. Hmm. Livet er fyldt med svære valg...

lørdag den 28. december 2013

Nyt computersleeve - med indhold!

Se min nye baby - klæder den mig ikke bare godt? :D Efter 3,5 år med min gamle Msi-computer (med tryk på gamle - skidtet virker jo ikke mere! Med mindre man er ligeglad med detaljer som hurtighed og  hvorvidt tastaturet virker ordentligt, altså. Blandt andet) var det på tide med en ny model. Jeg satte min far og bedre halvdel på sagen, og efter at have lyttet til alle mine krav, omsatte de dem til tekniske specifikationer og fandt to kandidater til mig: Sony Vaio Pro og MacBook Air MD760. Som billedet så diskret afslører faldt valget på MacBook'en - cirka det dobbelte batterilevetid og en pludselig nedsættelse af Mac'en afgjorde valget. Det er en sød, lille 13,3" med en hurtig processor, og jeg håber på, at vi bliver rætti' gode venner. Pt. har jeg lagt den under træet, og håber lidt på, at den sådan ordner sig selv, så jeg ikke skal sætte mig ind i alt det nye. Ahæm. 
Jeg fangede den online på Elgiganten til 6899 kr., hvilket man stadig kan købe den til i enkelte af deres butikker. Se listen her


Nå, men ny computer = nyt computersleeve! Min nye basse kan godt presses ned i mit gamle etui, men jeg er nok blevet smule træt af de farverige blomster efter 3,5 år... Desuden har en MacBook lidt højere krav, hvad? Ha ha. Jeg ville i hvert fald gerne bruge mine egne billeder til et nyt etui, så jeg Google'de det. Det første sted jeg fandt, tog 450 kr.(!) for det. Gisp. Men så fandt jeg Printer's Studio. Normalprisen er på kun ca. 112 kr. inkl. fragt - og med en rabatkode på 10$(!) fik jeg for omkring 60 kr. et pænt og personligt computeretui. Ja tak.
Og åh, hvor er det bare blevet pænt! Jeg har udvalgt nogle af mine aller-mest-yndlings-billeder - verdens mest nuttede røde panda fra Atlanta Zoo, min søster og mig som små, tåge over Sønderborg, vandren i Espot, Barcelona-sneglen og meget mere. Jeg glææææder mig, til det kommer frem!

Lav dit eget hjemmedesignede etui her - koden 18SPA giver 10$ rabat på ordrer over 10$ indtil 31. december. Porto cirka 5,79$. Jeg kan ikke sige noget om (print)kvaliteten endnu, men jeg ville lige tippe mens rabatkoden stadig gælder. Det var forresten meget simpelt. Jeg havde lavet mine collager på forhånd i forholdet 1:0,7 i Picmonkey, og så var det bare at sætte billederne ind på for- og bagside. Det sværeste var faktisk at udvælge billederne, ha. God fornøjelse, hvis I kaster jer ud i det!

mandag den 23. december 2013

Langtidsholdbare julenegle

Så er mine negle også klar til det der jul! Jeg har ikke kastet mig ud i hverken rensdyr eller vilde mængder af glimmer endnu, men har derimod pyntet dem med en pæn og neutral (jule)rød. Og kastet mig ud i det der hjemmelavede gellak:

I sommers var jeg så heldig at vinde ovenstående sæt hos Rijah, men siden da har det bare ligget og samlet støv - jeg havde ikke lige fået taget mig sammen til at afprøve det, ahæm. Men NU skulle det være - specielt da jeg i Føtex fandt deres eget mærke Gellack til 25 kr. for ovenstående flaske. En del billigere end de 80 kr. Depend tager for deres mini-dutter (Emma skriver dog, at man sagtens kan bruge sine almindelige neglelakke, men så er det en lidt anden tørreproces). Om det virker lige så godt, må tiden vise, ha. Det skulle nemlig gerne holde i 2-3 uger, men uanset holdbarheden, så er det bedste af det bedste, at det er knastørt, når man er færdig. Og jeg mener virkelig knastørt. Ingen begrænsninger overhovedet, hvilket er meget praktisk for klodsede typer som mig, der ellers altid ender op med diverse fejl i lakken, inden den er helt tør. Host.

Startsættet med LED-lampe, rens og base+top kan købes i bl.a. Matas her til 345 kr. pt, hvortil man skal tilkøbe en fjerner og farver. Jeg kan se, at man også kan købe et startkit i Føtex (til omkring 180,-?), men hvordan det er i forhold til det fra Depend, ved jeg ikke.
Jeg er i hvert fald rætti' glad for mit sæt - og om lakken så lige varer i 2-3 uger, det får vi se, men indtil videre virker det meget holdbart. Og så sidder det så pænt! Ren kærlighed.

Og PS, årets juletræ er kommet ind! Efter bare at have smidt sig på køkkengulvet, er det nu blevet flyttet, rejst, og mangler nu bare at blive pyntet. Åh, jul i morgen!

tirsdag den 17. december 2013

En slags vinterstøvler





I dag bringer jeg et helt julefrit indlæg (okay, næsten. Jeg kunne ikke dy mig - så kan vi også lade som om, det er en gave fra ham den røde på billedet), med mine nye pæne, pæne støvler. Jeg har længe kigget efter et par praktiske, helt sorte ankelstøvler med en lille hæl = man bliver lidt højere, får den der pæne holdning, men samtidig uden at skvatte rundt, når man lider af så stor mangel på balanceevne som mig. Ahæm. Og så skulle de jo heller ikke være alt for dyre... Løsningen fandt jeg i H&M: Fem centimeter grov hæl, og under weekendens udsalg kombineret med studierabat til en pris på kun 85(!) kr. Haps!

Støvlerne fås online her, omend de der kun er sat ned til 200 kr. plus porto pt.. Tsk. 

onsdag den 11. december 2013

Også en Mumi-juleskål!


Jeg har slet ikke fået vist årets første adventsgave frem: Skål-versionen af det fine, fine Mumi-julekrus - det er næsten en skandale, så fin, som den er! Men i dag var jeg så heldig at fange en tidligere bus efter praktikken, og fræste herefter hjem på cyklen for at kunne nå at tage billeder i de sidste rester af dagslys, ha. Mens min familie utålmodigt ventede med kaffen indenfor, kravlede jeg rundt på knæ i kulden og rettede på mandariner og vanillekranse, for at få de helt rigtige billeder:




Skålen er den perfekte anden halvdel til årets sæt, der sætter gang i julehyggen i december (og Mumi-hygge i november, januar, februar osv.!). Lige nu pynter skålen så fint med en god gang mandariner, men jeg glæder mig til at bruge den til risengrød, og jeg er sikker på, at den også er fin til julesmåkager ;)
(og hvordan det lykkedes mig at få en finger med på gif-billedet, med sådan et stort kamera, er også en gåde for mig...)

Find skålen f.eks. herher eller her til 200 kr. plus porto.

torsdag den 5. december 2013

Gi' mig!

Hvis julemanden skulle have overhørt mine utallige bønner, skriver jeg også her, hvad der meget gerne måtte ligge under træet i år:


1. Kashmirhalstørklæde fra H&M, 300 kr. (med koderne 1304 og 0560) / 2. Hunger Games-trilogien 1-2-3, á 70,50 kr./230 kr. i alt / 3. 10-turskort til den lokale svømmehal, 290 kr. / 4. Rasmus Seebach-billet, 350 kr. / 5. Adidas Universe Tights str. 34, 250,- / 6. Svingkjole fra Asos str. 10, 196 kr. / 7. Årets julekrus og -skål fra Mumi, 150 og 250 kr. / 8. Diverse Mumi-service / 9. Hoptimister i kobber - hvis de kan findes til tilbudspris, hæ / 10. RÆVE-udstiksform fra Ikea, 29 kr. / 11. Nike Free Liberty str. 7 / 12. Ræve-madkasse fra Asos, 45 kr. / 13. Lyshusene fra Kvickly, á 50 kr..

Altså, udover at jeg allerede selv har købt nummer 6 (der var 20% rabat!) og har været så heldig at få årets julesæt fra Mumi (♥), er der lidt af hvert. Min hals ville elske at kunne smyge sig i det bløde, bløde halstørklæde, og Hunger Games-trilogien skinner! De metallicfarver ville være så flotte i min bogsamling. Må' ha. Og lidt (andre) pynteting: Jeg er helt vild med Hoptimisterne i kobber, men jeg synes simpelthen de er for pebrede af at være en gang plastik. DBA er vores ven (please og 7-9-13). Jeg har også ønsket mig en masse Mumi-service, men jeg kan ikke lige huske hvad specifikt, ha. Nike Free'erne er noget så dejlige, men også lidt ønsketænkning. Jeg har nemlig allerede anskaffet mig dem i en størrelse for lille, og nu er de totalt udsolgt over alt (...og ret dyre, ahæm). Og så drømmer jeg også om endnu en koncert med yndlings-Rasmus her i Sønderborg, flotte løbetights, der bliver oppe, den sødeste madkasse og motion. Ja tak.

Og så kunne jeg virkelig(!) godt bruge en ny computer. Og en tur til det store udland, tak. Men med mindre julemanden vinder i Lotto eller virkelig flår sig selv, er det vist nogle investeringer, jeg selv må gøre. Æv. Men pyt, julen er hjerternes fest ;)

PS., Jeg har været SØD i år! :D

tirsdag den 26. november 2013

Genbrugsscoop

For lang, lang, LANG tid siden havde H&M den pæneste, blomstrede jakke i de flotteste farver og det mest perfekte snit. Som jeg selvfølgelig ikke fik købt. Typisk mig. Efterfølgende har jeg tit har tænkt på den, og hvor godt mit liv kunne have været, hvis bare den havde været i det. Suk.  Men gæt så lige, hvad jeg fandt i genbrug i lørdags?





YAAAAAAY! Jubelråb, fanfare og konfetti, ENDELIG blev jeg forenet med verdens pæneste jakke! Åh, den er så fin. Blomstermøsteret i lige netop de farver, er intet andet end perfekt. Og så hang jakken der, alene og kasseret og ventede bare på mig. Åh. Og så til kun 39 kr.. Åh! (...at den nok lige er til den lille side, det behøver vi ikke snakke om. Jeg skal jo alligevel ikke styrketræne eller noget med den på, bare være pæn. Det er nok. Nu er vi jo sammen )
Så da vi skulle til familiefødselsdag søndag, blev jeg nødt til at have den på. Og så sildebensflettede min søster mit hår og forærede mig en aflagt kjole fra H&M, der passede noget så fint til jakken. Nogen gange er man bare lidt for heldig.

tirsdag den 19. november 2013

Tip: Fine, billigere lyshus


Jeg har længe kigget beundrende på de fine lyshus fra Kähler, men prisen er jeg knap så begejstret for. Specielt når man gerne vil have mere end ét hus, bliver det hurtig til en pebret affære. Efter alle årene som studerende, lærer man dog et og andet om at prioritere, og hvad man også lærer er, at kigge efter billige alternativer(/kopier. Tomat tomat). Søstrene Grene, Netto og cirka alle andre har lavet deres egne udgaver, men langt de fleste er med et juleagtigt præg: Så er der en stjerne, så er der et grantræ, og så er det bare ikke godt nok til at have stående fremme hele året. Tsk. Men så kom Kvickly til undsætning: Ovenstående huse er helt perfekte, og så til en flad halvtredser stykket. Bingo! Hvis man altså ser bort fra sammenligningen mellem Kählers eget picture-perfect-stemningsbillede og mit mobilbillede-i-dårligt-lys, ha. Jeg sætter i hvert fald Kvicklys udgave på min ønskeliste. Og så er det bare om at krydse fingre!

PS, Bilka er begyndt at sælge Hoptimister. De små til 100,- og de store til omrking 170,- - det er dog kun udvalgte farver. Jeg venter stadig spændt på pastel- og glimmerudgaver ;)

torsdag den 7. november 2013

Hvad siger ræven?




Der er ikke noget at gøre. Jeg er besat. Jeg er jo ikke just kendt for at beherske mig, når jeg kaster min kærlighed på noget (vi nævner i flæng: B&J's, Mumi, Aussie), og sødt print kan jeg slet ikke sige nej til - det er suverænt Stine-5-år, der bestemmer der. Så hvad har jeg NU købt?


Nuuuirj! Sådan nogle strømper kunne jeg ikke leve uden. Dilemmaet om hvilken farve, der skulle med hjem, endte på bedst mulige måde - en af hver, tak! De er dog udsolgt online nu - godt jeg nåede at hapse mine par inden. Men selvfølgelig har jeg en hel liste med andre ræve, der meget gerne måtte flytte ind:

T-shirt 18£ / Strømper 3£ / Halstørklæde 18£ / Søøød kjole 28£ / Madkasse  5£ / Sweater 35£ / Pung 4£ / Kjole 28£

Alt er fra Asos, der har et lidt for godt udvalg. Og gratis fragt, ikke at forglemme. Kjolen i midten MÅ og SKAL jeg have - har I nogensinde set noget SÅ nuttet? Tydeligvis ikke. Jeg afprøver dog lige det der is-i-maven-noget og ser, om den ikke bliver sat ned. Snart. (...og så skal jeg nok stoppe. Har IKKE brug for flere ræve. Bortset fra kjolen, jo).

søndag den 3. november 2013

Mit liv i dårlige mobilbilleder #1

Jeg er håbløst bagud og har endnu ikke anskaffet mig en smartphone - mine manglende motoriske evner kombineret med den hampre pris på min udvalgte gør, at jeg stadig holder godt fast i min Sony Ericsson C902, der flittigt har fulgt mig i over 4 år. Det er bare ret synd for alle de stakkels mobilbilleder, der aldrig oplever rampelyset på Instagram - men nu sætter jeg en stopper for det og præsenterer hermed:

Mit liv i dårlige mobilbilleder #1!

På det seneste har jeg...

Prøvet pæn, pæn pailletblazer, men været for nærig... / Glædet mig over tilbagekomsten af (ufotogene) kartoffelkager i Kvickly, yay! /  Købt luffer i min frokostpause / Og cyklet ud efter æbler ved den lokale frugtplantage.

Så spiste jeg god kage i skolen / Fandt den bedste måde at fordrive busventetiden på / Kiggede på verdens sødeste Mumi-nattøj (...og købte det, ahæm) / Kørte rundt ude i ingenting / Og prøvede pæn strik, som jeg købte. Hæ.

...og så har jeg også taget pinligt mange billeder af min søsters nye kanin. Altså, betegnelsen er nok nærmere 'tøjdyr', men når man nu ikke kan(/må...) få den levende slags, er den her altså også noget så nuttet og med god underholdningsværdi. Ninus har...


... kigget benovet på Ralle / ...lavet æblegrød /...spist pizza
...overvåget æbleringe / ...plaget om kattekilling / ...trænet.