Viser opslag med etiketten Seværdigheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Seværdigheder. Vis alle opslag

lørdag den 5. december 2015

Party i Pyrenæerne #1/2

I midten af oktober drog jeg på den vandretur, der skulle vise sig at starte sæsonen for mig - ved ikke lige hvornår, jeg blev typen, der kridter vandreskoene hver anden-tredje weekend, men jeg er vild med det! Den mulighed havde jeg alligevel ikke hjemme i (ellers ret rare) Sønderborg.

Pyrenæ-turen til Parque Nacional de Aiguestortes var af de mere ambitiøse med både overnatning og 4-hjulet, lejet transport. Vi læssede bilen fuldt op med fem personer og endnu flere rygsække, og så trillede vi ellers lystigt frem på de katalanske veje de næste fire(!) timer.
Klokken 16.45 var vi endelig klar til at begynde opstigningen, hvilket var en *smule* kritisk, eftersom det var anslået til at tage tre timer at nå hytten og solen desværre ikke havde tænkt sig at udskyde dagens nedgang bare for at sikre os lys hele vejen. Tsk. Så op det gik:



 'Var det det her, du kaldte 'familievenligt'?!'
...det viste sig hurtigt, at dagens niveau var liiiidt over, hvad jeg havde regnet med og håbet på, æhæ.

Har ikke helt fundet ud af, om det skulle give lykke eller om det er for at holde onde ånder væk. Uanset hvad så er det i hvert fald bare at stakke en sten ovenpå, når man går forbi disse opsatser. Uden at vælte det eksisterende, selvfølgelig.








Det lykkedes os at finde frem til hytten inden der blev brug for lommelygter. Det var en slags vandrehjem på en klippe ude i søen, så for 17 euro pr. snude fik vi hver en madras i et rum med fællessenge, og fordi vi var 5 og det var uden for sæsonen fik vi et værelse til 10 personer for os selv. Ret okay.

Resten af aftenen blev brugt på mad og kortspil og den flotteste stjernehimmel nogensinde. Eftersom vi var midt ude i ingenting, var det helt klart og alle stjerner trådte klart frem. Uirj, bare det var hele vandreturen værd.

Dagen efter gik turen ned- og hjemad, men mere om det i næste indlæg. Woop woop!

mandag den 6. juli 2015

Bunker Breakfast





Torsdag morgen under min søsters besøg smed vi en god gang frugt, snask og juice i en taske, og så begav vi os ellers på udflugt til en af Barcelonas lidt bedre gemte skatte - *trommehvirvel* - Bunkers del Carmel! 35 minutters gang senere kunne vi svedende sætte os til at nyde både udsigten og de medbragte godter.

Fra bunkerne er der 360 graders udsigt over byen. Det er graaaatis. Det er autentisk - og så er der ikke helt så mange turister (...så hold lige tippet lidt hemmeligt, ikke? Ha). På vej ned er der enten rulletrapper eller spændende park, Parc del Guinardó, alt efter hvilken vej man vælger at vandre. Det er virkelig en lille perle, og så bor jeg kun 35 minutters (svedig) gang derfra. Skal helt sikkert tilbage igen-igen. Tænker solnedgang og en l

ille cider og godt selskab. Hæææ. Selvom det ikke bliver meget bedre end med hende den lille, se'følli' ♥

(find praktiske oplysninger i bunden af indlægget)

#Tibidabo #akaeventyrslottet 

#klatretøsen #frøen #sendenvoksen



 #SagradaFamilia

#Leverpåkanten 




 Min søster, emojien





Praktisk info
  • Officielt navn: Bunkers del Carmel, ved parken Parc del Guinardó. 
  • Transport:  Nærmeste metrostation er "Guinardó | Hospital de Sant Pau'" gul L4. Brug Google Maps for nærmere instruktioner (følger man den rigtige rute og skiltene kan man snyde sig op med rulletrappe og udendørs elevator det første stykke vej, woop woop), og brug også Google Maps for busruter - adressen er Carrer del Turó de la Rovira, 61I, 08032 Barcelona.
  • Åbningstider og pris: Graaaatis! Der er af og til en vagt, men ingen lukketider. 
  • Tips: Medbring  evt. et tæppe at sidde på. Medbring selv snacks og drikke, der er ingen kiosk. Og lad nu være med at falde ned...