Torsdag var vores sidste dag på øen, så det skulle udnyttes. Det regnede(!) om morgenen, men vi slog tiden ihjel med en solid gang morgenmad - bananpandekager med vandmelonjuice er helt okay. Herefter fik vi pakket sammen, og SÅ gik turen til stranden!
Det var absolut ikke en børnevenlig strand, men for sådan et par vovelystne badedyr som os, var det ren underholdning. Også da jeg blev fældet af bølgerne og viljeløst rullede rundt, mens mine bikinitrusser blev fyldt med cirka et halvt kilo sand (helt seriøst. I det mindste blev de da siddende, ha).
Og hallo, en regncirkel! Pæn. Så mangler jeg bare at se det der nordlys også.
Men så var det sluuuuut. Det var tid til en sidste omgang frokost på stamstedet - og jeg flottede mig og bestilte TO glas juice på én gang. Skidtet har det jo med at forsvinde, mens man venter på maden. Og til 6 kr. glasset var det heller ikke den helt store udskrivning.
Farveeeel! Vi nåede færgen på et hængende hår - som i at den sejlede lige efter, at vi var hoppet på. Optimal udnyttelse af den sidste tid på øen, hvad?
...hvorefter vi ventede. Og ventede. Og ventede. På en bus, der var over en tiiiime forsinket. Det var en lille bitte smule varmt også. Men til sidst ramte vi alligevel Kuala Lumpur ved 23-tiden. Det var en GOD ø-tur - og fredag slog vi os løs i storbyen igen. Fortsættelse følger.
Til 6 kr. pr. glas havde jeg muligvis købt hele boden. Haha. :P
SvarSletPå de 4 dage, vi var der, fik vi også tømt deres lager af både ananas og vandmelon, ha ;) Det var såååå godt!
SletSååå lækre bølger :)
SvarSlet//N.K.L
www.nkl-fashion.dk
De var dejlige! Og specielt da de lagde sig lidt, så man rent faktisk kunne bade i dem, ha :)
Slet