2014 og mig
2014 var lidt af et år. Det kan egentlig siges om langt de seneste af mine år - afsluttede uddannelser, skiftede uddannelser, flytninger, udlandsophold og skiftet til voksenliv
2014 var året, jeg for første gang siden 2011 startede ud i Danmark og uden udsigt til udlandsophold (det blev der så ændret lidt på ;) ). Det var året, hvor jeg flyttede i hus, flyttede ud igen, blev kattedame - og siden katteløs kattedame på den værste måde.
I januar skrev jeg et indlæg om mine håb og forventninger for året - så lad os da lige følge op
I 2014
- Flytter jeg! Jep, I læste rigtigt - jeg rykker teltpælene én kilometer og opgraderer mine nuværende cirka 12 m2 til 123 m2+kælder og have. Er der nogen, der kan stave til WALK-IN CLOSET?! HEP HEP HEP! (...men jeg skal i hvert fald nok lære at stave til 'rengøring'. Og 'voksenudgifter'. Æv.).
- Æh ja. Det var et dæjli' hus, men så flyttede jeg jo væk og til Spanien.
- Skal jeg finde et job/en praktikplads/en indbringende hobby (...be' om?)
- YES! Det lod vente lidt på sig, men efter en detour omkring eventuelt at skulle læse kommunikation, scorede jeg mig jo det der job her i Barcelona!
- Skal jeg blive min sportsskade kvit, og komme i gang med at træne igen.
- Åhåhå, skæbnens ironi! (...eller hvad man nu skal kalde det, når ting bare bliver værre...) Blev jeg sportsskaden kvit? Nej. Blev der i stedet opdaget en rimelig grel hoftefejl, der bør opereres i år? Ja. Tis.
- Skal jeg til at spise ordenligt (altså, når jeg er færdig med den her portion is).
- Ja ja, helt sikkert jo.
- Tager en af mine bedste veninder på seks måneders praktikophold i Malaysia. Suk.
- Og da hun kom hjem, tog jeg afsted. God timing. Men hun havde det gåååt'! Og det var fantastisk at besøge hende.
- Bliver min bedre halvdel 25 (kaneeeel!), min søster student, og mine forældre har sølvbryllup.
- Fest! Fest! Fest!
- Skal jeg ikke pudse næse i toiletpapir (tør hud i flager på næsen er det gode udfald, blærer er det mindre heldige. Satser på at undgå begge dele fremover).
- Succeeees! Min næse og jeg har aldrig været bedre venner!
- Burde jeg virkelig tage mig sammen og få fjernet lidt modermærker O.o
- Succes #2! Så voksen! Og ingen døde, specielt ikke mig.
- Bliver jeg fortrolig med den lille Mac. Ja jeg gør så.
- Ja jeg gjorde så! Verdens bedste computerbasse!
- Skal jeg måske kaste mig ud i en smartphone? Ö
- Status pt.: Totalt afhængig. Hææ.
- Skal jeg/HK have skovlen under SU-styrelsen (...den var også på listen sidste år. Måske i år? 7-9-13, tak.)
- Tja, de fik så skovlen helt under os. Hvad skal man også med 32.000 kr.+ efter skat?
- Stopper jeg med at købe alt for manger kjoler og pæne ting.
Ha, som om. - Ha, som om!
- Vil jeg gerne på tur til det store udland. Hvem sælger en billig pakkerejse til San Fransisco? Malaysia? Be' om.
- Tjeeeek! - et styks fantastisk ferie med fantastisk Natasia til det der Malaysia - se indlæg her.
Man kan nå meget i løbet af et år, hvad? 2015 bliver helt sikkert også interessant - men mere om det i et andet indlæg.
...jeg planlægger også et decideret opsamlingsindlæg på 'året der gik, 2014', men små slag, ikke? ;)
Ej vil du ikke uddybe det med SU-styrelsen? Jeg kan godt huske, at der har været så meget træls med dem, men jeg tror ikke jeg har set/læst et indlæg om hvad det endte med.. Og jeg synes ellers jeg har læst alle dine indlæg :D
SvarSletJo da! Og nej, det fik ikke lige et indlæg - da jeg fik beskeden i slutningen af november ville jeg egentlig bare gerne videre ved mit liv uden at dvæle for meget ved det. Jeg havde egentlig afskrevet pengene som tabt tidligere, men derfor var det alligevel så endeligt at få beskeden - det er alligevel en pæn slat. Vi fik denne besked fra HK:
Slet"Her to år senere er der endelig kommet en afgørelse, og den faldt desværre ikke ud til vores fordel. SU styrelsen har langt om længe dokumenteret berigtigelsen af deres argument for ikke at udbetale SU på uddannelsen, ligesom at ESERP har bekræftet, at uddannelsen IKKE er godkendt af myndighederne i Spanien."
...med 'ikke godkendt' skal ikke forstås, at den ikke er godkendt-godkendt, men i forhold til nogle specifikke regler i forhold til SU. Det groteske er stadig, at uddannelsen var franchise, og derved præcis sammenlignelig med, hvis vi havde læst den på udbudsstedet (England), hvor vi så godt kunne have fået SU. Og at vi rent faktisk også har et gyldigt eksamensbevis fra den engelske uddannelsesinstitution.
Og de der små detaljer med, at SU sådan set har dannet præcedens (="godkendt" via deres aktioner; at godkende uddannelse gennem 14 år) ved at have godkendt uddannelsen for SU i 14 foregående år, og at over halvdelen af mine danske medstuderende rent faktisk fik SU, og der derved var tale om grov forskelsbehandling, det var også lige meget i ankesagerne
Man kan godt undre sig over systemet af og til, men heldigvis er det 'kun penge'.
*slutningen af oktober, forresten
Slet