torsdag den 29. marts 2012

DIY Galaxy Print


Inden jeg tog til Atlanta, havde jeg en mission - jeg skulle have en bluse med galaxy print! Sådan en var dog ikke til at opdrive, og så må man jo lave den selv. Efter at have googlet og læst en del forskellige guides, tog jeg det bedste fra alle verdener og gik i gang med projektet:


Man skal bruge: Klorin, sprayflaske, svamp, blandedims og maling. Jeg valgte hvid, lilla og blå, men jeg tror også det kunne være flot med f.eks. noget grønt eller gult. Men så var det ellers bare at gå i gang:
 

Jeg puttede klorinen ufortyndet i sprayflasken og sprøjtede det på blusen. Jo tyndere strålen/sprøjtet er, jo mere massiv bliver afblegningsstedet. Og man vil jo gerne have det lidt spredt ud, som små stjerner i galaksen, så en lidt bredere stråle er at foretrække. Vinden hjalp også med at distribuere strålen, så gør det en blæsende dag ;) Det er også derfor blusen hænger, så bliver pletterne pænere.
(og dragten er altså mest for sjov, man skal bare passe på ikke at afblege andre ting også)

Voila! Jeg sprayede, lod det tørre helt, og sprayede igen. Man skal nogen gange lige give det nogle minutter (eller 10) før resultatet kommer frem, det afhænger af materialet. (og på billedet har jeg vist kun sprayet én gang, ups)

Og så er det tid til den kreative del. Malingen tværes godt ud på blusen med svampen, HUSK at lægge et stykke plastik i midten af blusen, ellers smitter det af på den anden side.
 

Jeg lavede de fleste farveklatter omkring de afblegede pletter. Puttede lidt maling på hjørnet af svampen, og tværede det så godt ud. Og puttede den anden farve på ved siden af. Og duppede lidt hvide prikker hist og her og små hvide kors/kryds som stjerner.
Når malingen er helt tør, giver man blusen en HÅNDvask (tror ikke helt malingen overlever maskinvask), og så er ens nye galakseprint bluse ellers ready to go:



Dejligt ❤

8 kommentarer:

  1. wow det er godt lavet Stine, rigtig flot! :)
    Håber du har det godt i Atlanta.

    Hilsen Nanna :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Nanna!
      Jeg har det bare helt super, håber også det går godt hjemme i Sønderborg :)

      Slet
  2. Hold da kæft!
    det er fandeme pænt! :D
    God Påsk ;) knus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæhæhæ, tak!
      Og tak i lige måde :D

      Slet
  3. Wauw!!! Hvor er de blevet FEDE!!! :-D Elsker dine krea-projekter (drømmer stadig om glimmersko...!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Er også rigtig glad for resultatet, selvom jeg var ved at give op på et tidspunkt ;) Og det er bare om at komme i gang :D Glimmerskoene var i hvert fald lidt simplere end det her <3

      Slet
  4. Ej hvor fedt! Det ser megagodt ud!

    SvarSlet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)