søndag den 30. december 2012

Hjemmelavede brændte mandler (og tunge)


Hep hep hep! En af de allerbedste julesnacks er brændte mandler, og nu har jeg knækket koden for, hvordan jeg lystigt kan gnaske løs hele året december. Hurra! Det startede 9. december (...så lang tid siden er det da heller ikke, ahæm), hvor Søs bragte en lille, lækker opskrift på de karamelliserede godbidder. Og jeg lover, det her er noget, alle kan finde ud!


Således gør man:
- 200 g mandler, 2 dl sukker og 2 dl vand og blandes på panden.
- Der skrues højt op for varmen, indtil det lystigt er kogt lidt ind, hvorefter man skruer ned, så det ikke brænder på.
- Herefter udvikler det sig som på billede 2 og 3, og i stedet for at gå i panik rører man videre ved middel varme (ikke for lavt, så kommer man ikke videre. Ahæm).
- Og ta-da, efter (relativ) kort tid er vi nået frem til billede 4. Haps!
- Før spisning hældes det hele dog over på noget bagepapir STRAKS, da man ellers kan bruge resten af aftenen på at fjerne fastbrændte mandler og sukker (ahæm).

For at undgå sagsanlæg, kommer her også en ekstra portion gode råd:
- Brug IKKE Teflon-pande (RIP ♥) 
- Mandlerne er varme, når de kommer af panden. Utålmodige sjæle skal være klar på tungesmerter (og det var det heeele værd!)
- Gem dem for familie og venner - du vil ikke ønske at dele denne himmerigsmundfuld.

God appetit! Og sukkerchok.

6 kommentarer:

  1. Yum, de ser vildt gode ud (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, de er også SÅ gode - der er dog desværre ikke flere tilbage :p

      Slet
  2. Du er SÅ ond Stine! Så viser du bare lækre brændte mandler på et tidspunkt, hvor jeg i forvejen har virkelig meget lyst til det, men ikke har nogle mandler hjemme til at lave det af.. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha! Men Bilka har åbent helt til klokken 22, hvis man bor i nærheden af sådan en :p ;)
      Og så minder du mig forresten om, at vi da egentlig også skal have købt nogle flere mandler, hææææ ;)

      Slet
  3. Eeej hvor godt! Fedt at der er andre brændte-mandler-elskere derude der kunne få glæde af opskriften ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, jeg siger mange tak! Og har købt flere mandler til næste gang ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)