tirsdag den 26. februar 2013
Tilbage til 'varmen'
Efter weekendens gæsteoptræden i Danmark har jeg fået en anden opfattelse af følelsen kulde. Det virker nu lidt overdrevet at kalde vores 6-9 grader for koldt, når ens ansigtshud stadig er nogenlunde upåvirket, og man kan sende en sms uden at fryse fingrene af. Men her i lejligheden hygger vi os i stedet med omkring 11 grader i køkkenet for tiden, hvorimod den transportable elradiator i stuen gør, at jeg med pusser (ja, det hedder det), lange ærmer, tyk strik og tørklæde kan opretholde en nogenlunde komfortabel kropstemperatur. Jeg tager gerne lige et par uger eller fire ekstra i mine forældres dejlige, isolerede og opvarmede hus, mens vi venter på bedre (indendørs) tider.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det hedder pusser, sådan er det bare. Og din cykel er platzet ikke punkteret. Bum.
SvarSletJa platzet med z - z er the shit :)
SletAmen! Jeg siger tak for opbakning - selvom jeg dog nok vil forblive lidt konservativ og stave platset med s ;)
SletÅh ja, isolation!!! Det, og min cykel, er muligvis det jeg savner mest fra Danmark.
SvarSlet..eller isolering, er det vel. Bare rolig, jeg lever ikke i isolation i Danmark! ;)
SvarSletHa ha ha! Åha, den lille forskel på to ord, der alligevel er ret stor ;) Hvis vores lejlighed så i det mindste var tæt, men nej, det trækker også lystigt ind (...hvis man overhovedet kan sige det? Hmm). Temperaturmæssigt havde jeg det seriøst bedre i Danmark, så meget som jeg opholder mig indendørs for tiden (selv på skolen er der koldt. Suk). Vi må håbe, det snart bliver varmere her i Spanien!
SletOg åh ja, cykler. Vi har sådan noget by-cykel her i Barcelona, hvor man tager og afleverer ved stationer rundt om i byen, men som alt andet fungerer det heller ikke altid lige godt. Jeg vil have mit eget sølvgrå lyn, vil jeg!