onsdag den 5. februar 2014

Vinterligt forårsforsøg


Blazer og bukser: H&M. Skjorte og støvler: Genbrug. Øreringe: Gina Tricot.


Vinteren er altid lidt af en udfordring for en frossenpind som mig, der samtidig nægter at fryse med anstand (...med mindre, der er en meget god grund, altså. Det er der sjældent). Så til koncerten i lørdags stod den på fornuftigt antræk - udsalgskøbte, mørkegrønne bukser fra H&M (50 kr.! De bliver SÅ fine med ballerinaer til foråret. Men hvorfor var den tilhørende blazer udsolgt?), nyfunden, blomstret skjorte (den havde virkelig gemt sig godt i flytterodet, forsvundet siden september 2012. Ahæm), og blød blazer, hugget af min søster, efter den endelig var vendt hjem til hende efter udlån til en af hendes veninder. Og støvlerne? De er en hurra-du-overlevede-første-arbejdsuge-gave fra-mig-til-mig. Købt til den nette sum af 40(!) kr. i en lokal genbrug, på vej hjem fra arbejde i fredags. Hvor heldig har man lov at være? Åh, genbrug ♥ (og så satser vi lige på, at jeg om nogle ugers tid finder den matchende blazer, ikke? 7-9-13.)

(og hey, den opmærksomme læser ser måske, at her får vi får første gang et glimt af det der legelejehus udefra. Spændende! Og hvornår nærmere følger? Altså, øh, engang. Vi skal jo lige på plads og sådan. Ikke? Udviklingen kan dog følges lidt løbende på bloggens Facebook-side her - nogen har i dag ødelagt væg og slæbt store ting ind i stuen, mens andre har været på arbejde. God fordeling.)

4 kommentarer:

  1. Okay, det her bliver en mega H&M-nørde kommentar, men er den blazer du har på tilfældigvis denne her:

    http://www.hm.com/dk/product/13400?article=13400-C#article=13400-A

    Jeg har nemlig kigget på den lææænge, men den fås kun online, og jeg orker ikke lige H&M's dyre forsendelse og pris for at sende retur hvis der ikke er noget ved den, hæhæ ;)

    Så hvis det er den, kan du så ikke lige lave en mini-anmeldelse til mig? Haha, på forhånd tak og sikke en sød genbrugsskjorte! Du er bare super god til at finde flotte genbrugsfund! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha! H&M-nørderi er altså ret godt ;) Det er desværre ikke den blazer jeg har, min er fra Divided-afdelingen. Meeen jeg har til gengæld lige købt en fra den almindelige H&M-linje (altså, i genbrug. Til 17,5,- ;) ), der også minder meget om den (oh, silkelook og -feel ♥), og jeg har begge i 38, som nok er det, jeg normalt bruger. Hvis du er heldig kan du dog måske godt finde den i de fysiske butikker alligevel, det har jeg i hvert fald oplevet ved andre af deres såkaldte 'online exclusive'-ting. Ellers giver koden '1304' 50 kr. rabat og '1319' 25% på én ting - og de kan godt bruges sammen ;) Selvom det selvfølgelig ikke fjerner risikoen for fejlkøb med dyr porto til følge :S

      Og tak! Jeg elsker virkelig den skjorte, og min (gode) genbrugskarma, ha ;)

      Slet
  2. De der støvler, omg! :D de er bare sååå fede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak! Jeg er også rimelig glad for dem - jeg har længe gerne ville have nogen i den stil, og nu fik jeg dem jo temmelig meget smidt i nakken ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)