mandag den 10. marts 2014

En ræv i ærmet. Og på flasken.



Uirj, det er ved at være lang tid siden, der har været lidt ræv her på bloggen, hvad? Det kan vi ikke have. På den anden side kan man selvfølgelig også tage det som et (sundt?) tegn på, at tidligere tiders samlermani ikke er flyttet med ind i voksenlivet(/ungdomslivet), og at jeg har lært at begrænse mig. Som om, ha. Asos formår dog altid at blødgøre min i forvejen slatne rygrad med de rabatkoder, man konstant får smidt i nakken. 20% var i hvert fald nok til at overbevise mig om, at madkassen måtte have sin makker hjem, termoflasken. Sjældent har man set et sødere sæt, og det kommer helt sikkert til at give point, uanset hvor det luftes (...måske mest i en børnehave, men pyt. Vi skal ikke hænge os i detaljer!). Sweatshirten kunne jeg ikke leve uden, mente min søster - seriøst, det var lige før, at jeg fik trusselsbreve fra hende, indtil jeg fik trykket 'køb', ha. Jeg prøvede ellers at holde rævebestanden lidt nede, men hvad kan man gøre: Til under 150 kr. måtte jeg give hende ret. Pæn farve, pæne ræve og helt perfekt at tulle rundt i ♥

Find sweatshirten med ræve på her, termoflasken med ræven Rusty her, og den matchende madkasse her.

4 kommentarer:

  1. Hellere en ræv i ærmet, end ti på taget.. eller det der? B-)
    Fine sager, særligt trøjen.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vist det, man siger - jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig noget bedre dyr i den sætning ;)
      Og taaak, den trøje er virkelig også et godt køb - så rar, så fin, og stadig lidt voksen (altså så voksen en sweatshirt med ræve på nu kan være ;) ).

      Slet
  2. Ihh har altså også luret lidt på den sweatshirt der, men har kastet mig ud i nogle bananer i stedet. Og tænkte også med det samme på dig da jeg først så den, så din søster må ha haft ret der står Stine all over den ;)

    /K

    SvarSlet
    Svar
    1. Bananerne er også ret seje, specielt fordi de er helt sæt! Gid man kunne få rævebukser hertil også ;) Og det er bare en Stine-bluse, det kan jeg ikke løbe fra ;)

      Slet

Jaaaah, skriv en kommentar!
(reklamekommentarer linkende til virksomheder frabedes dog, og vil blive slettet som spam)