Viser opslag med etiketten Canada. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Canada. Vis alle opslag

lørdag den 16. april 2016

Næste ferie - tips til San Francisco og Vestcanada?

Tidligere ture til USA og Canada

Før Dubidai-føjetonen fortsætter(/begynder?), afbryder vi lige med endnu et forsøg på tips-hamstring, ha. Nytårsforsættet om at komme lidt rundt i verden bliver nemlig helt klart opfyldt - startede jo januar ud med et smut til Malaga, i februar en skiweekend i Andorra, marts stod selvfølgelig på Dubai, og i slutningen af denne måned har jeg en overnatning i Pyrenæerne , hvorefter jeg i starten af maj tager en enkelt dag i Hamborg og lidt afslapning hjemme i rare Sønderborg. Og SÅ i juni stikker det helt af - årets sommerferie er endelig besluttet, bestilt og betalt, og turen går tiiiiiiil - *trommehvirvel* - San Francisco og Vancouver! Woop woooop!

Jeg rejser med en god ven fra Danmark, og planen hedder pt., at vi den 3. juni rejser til San Francisco og den 20. har en returbillet fra Vancouver. Herimellem satser vi på noget storbysferie i SF, inden vi efter en uges tid flyver til Vancouver, hvorfra vi skal trille lidt rundt i det vestlige Canada; se Rocky Mountains og andet pæn natur.

Så ja, pt. mangler der en del detaljer - bl.a. flybillet fra USA til Canada, ha. Leger lidt med tanken om, at vi også lejer en bil i San Francisco, tager forbi Yosemite og herefter kører ned til Disneyland ved Los Angeles, men ved ikke, om det bliver for tidskrævende/omfattende(/dyrt).

Så hallo, hvis du ligger inde med nogle tips til, hvad vi ikke bør gå glip af, hvor lang tid vi skal bruge i San Francisco, og nogle killer-ruter i Vestcanada (...plus biludlejningsfirma), så sig lige til nede i kommentarfeltet, ikke? :D Tak!